Aksilrømning var på dagsordenen i den danske forskning på SABCS

Hver år mødes læger fra hele verden i Texas, hvor San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS) bliver afholdt.

Sådan var det også i år, hvor Dagens Medicin talte med de fleste af de danske forskere, der var taget til Texas for ikke bare at deltage i kongressen, men også præsentere deres egen forskning.

Det stod hurtigt klart, at muligheden for at undgå aksilrømning, altså fjernelse af alle lymfeknuderne i armhulen i forbindelse med behandling for brystkræft, står højt på de danske lægers ønskeliste over det, som de gerne vil gøre for kvinder med brystkræft.

Det var i hvert fald det, som den danske forskning for det meste handlede om.

1. Aksilrømning kan udelades til stor gruppe kvinder

Et af de danske studier viste som eksempel, at man formentlig kan udelade aksilrømning til en gruppe kvinder med brystkræft.

Vores beregninger viser, at 14 pct. af de kvinder, der behandles med neoadjuverende kemoterapi for brystkræft med spredning til lymfeknuderne, er dækket ind af disse faktorer, som peger i retning af muligheden for en mere skånsom behandling end aksilrømning

Frederikke Munck, læge og ph.d.-studerende, Herlev-Gentofte Hospitals Afdeling for Brystkirurgi

Læge og ph.d.-studerende Frederikke Munck fra Herlev-Gentofte Hospitals Afdeling for Brystkirurgi stod som afsender på studiet.

I sit studie havde Frederikke Munck lavet en retrospektiv undersøgelse af mængden af lymfeknudemetastaser hos 727 danske kvinder med brystkræft behandlet med neoadjuvant kemoterapi i perioden fra 2016 til 2021.

Kvinderne var alle opereret med targeteret aksildissektion efter behandlingen med neoadjuverende kemoterapi.

Resultatet af undersøgelsen viste for det første, at 54 pct. af de patienter, der havde været behandlet med neoadjuverende kemoterapi, havde mindst én kræftramt lymfeknude tilbage i armhulen, som blev fundet ved targeteret aksildissektion. De resterende 46 pct. havde normale lymfeknuder.

Ud af de 54 pct., hvilket modsvarer 383 patienter, havde 49 pct. kun metastaser i de lymfeknuder, der blev fjernet ved targeteret aksildissektion – ikke i dem, der blev fjernet ved aksilrømning.

Yderligere viste undersøgelsen, at patienter, der efter neoadjuverende behandling opnåede et komplet tumorsvind i brystet, og patienter, som kun havde enkeltcellemetastaser i lymfeknuderne, blot havde op til fire pct. risiko for at have mere end tre metastaser tilbage.

Det er ifølge Frederikke Munck et meget lavt tal.

»Vores beregninger viser, at 14 pct. af de kvinder, der behandles med neoadjuverende kemoterapi for brystkræft med spredning til lymfeknuderne, er dækket ind af disse faktorer, som peger i retning af muligheden for en mere skånsom behandling end aksilrømning. I vores datamateriale kunne 54 patienter ud af 383 have været behandlet med stråleterapi for at undgå aksilrømning,« sagde hun, da Dagens Medicin talte med hende.

2. Stråleterapi at foretrække frem for aksilrømning

Et andet stort dansk studie viste, at aksilrømning formentlig skal helt ud af behandlingen af kvinder med behandlet brystkræft og blot få lymfeknudemetaser.

Disse kvinder skal i stedet behandles med udvidet stråleterapi, hvilket i studiet ledte til lige så lav risiko for recidiv i armhulen som aksilrømning.

I studiet havde 2.766 kvinder deltaget og var blevet behandlet for brystkræft, hvor der ved fjernelse af skildvagtslymfeknuderne blev opdaget metastaser på over to mm. i maksimalt to lymfeknuder.

Kvinderne blev derefter randomiseret til aksilrømning, der var standard på tidspunktet, eller udvidet stråleterapi mod lymfeknuderne i armhulen.

Resultatet af undersøgelsen viser, at der ingen forskel er mellem de to behandlinger.

Risikoen for recidiv i armhulen hos de kvinder, der blev behandlet med stråleterapi, var 0,5 pct., og billedet var det samme hos gruppen af kvinder, der havde fået foretaget aksilrømning.

Ifølge en af forskerne bag studiet er det et rigtig godt resultat, fordi det peger på, at denne gruppe af kvinder helt generelt bare skal behandles med stråleterapi.

Læs hele dækningen af SABCS 2023 her.

»Dette er de første resultater på recidivfri overlevelse fem år efter behandling for brystkræft, og de kommer til at ændre retningslinjerne på området permanent. Resultatet giver anledning til, at det nu skal diskuteres i Dansk Brystkræft Gruppe, og fremadrettet vil det betyde, at denne gruppe kvinder ikke skal have aksilrømning eller vælge mellem aksilrømning og strålebehandling, men at standard nu bliver strålebehandling,« fortalte overlæge Tove Filtenborg Tvedskov fra Brystkirurgisk Afdeling på Gentofte Hospital.

3. Godt, at vi gik bort fra aksilrømning

Endelig viste et tredje studie, at det var helt korrekt, da vi i Danmark i 2012 besluttede at ændre ved behandlingsvejledningerne på området, så man siden da ikke har udført aksilrømning på kvinder, når der er opdaget mikrometastaser og isolerede tumorceller i skillevagtslymfeknuderne i forbindelse med behandling for brystkræft.

I studiet havde forskningsårsstuderende ​Riazan Hawaz-Ali fra Afdeling for Brystkirurgi ved Herlev Hospital indhentet data på 22.790 kvinder, hvor kvinderne enten havde mikrometastaser i skillevagtslymfeknuderne efter brystkræftoperation, isolerede tumorceller eller ingenting.

Alle kvinderne fik i perioden fra 2008 til 2012 foretaget aksilrømning, mens det ikke var tilfældet efter 2012.

Resultatet af studiet viser, at 0,2 pct. af kvinder med mikrometastaser oplevede tilbagefald i perioden frem mod 2012. Tallet efter 2012 lyder på 1,8 pct.

For de isolerede tumorceller gælder det, at 0 pct. oplevede tilbagefald før 2012, mens 1,1 pct. har gjort det efter 2012.

Det mest positive resultat er dog, at forskerne ingen forskel fandt i overlevelsen i sammenligningen mellem perioden før 2012 og perioden efter 2012.

»Med dette studie kan vi konkludere, at den behandling, som vi har givet til kvinder med brystkræft de seneste 10 år, ikke har forringet deres prognose. Det er vi rigtig glade for, fordi vi har gjort det på den her måde de seneste 10 år, uden at vi før nu har samlet op på, hvordan det så er gået kvinderne,« forklarede Riazan Hawaz-Ali, da Dagens Medicin talte med hende om resultaterne.

4. Ny kombinationsbehandling med lovende resultater

Hvis det ikke skal omhandle aksilrømning, havde afdelingslæge på Odense Universitetshospital Annette Raskov Kodahl medbragt resultater til SABCS fra et første forsøg med ny kombinationsbehandling til kvinder med østrogenreceptor positiv, HER2-negativ brystkræft.

I studiet havde 40 kvinder med endokrinresistent østrogenreceptor positiv, HER2-negativ brystkræft deltaget, heraf syv fra Danmark. Kvinderne havde oplevet sygdomsprogression efter op til to tidligere behandlinger med kemoterapi og blev i studiet behandlet med en kombination af fulvestrant og en CDK4/6-hæmmer plus AKT-hæmmeren capiversertib.

Resultatet af studiet viser for det første, at behandlingen med de tre lægemidler generelt var veltolereret.

En del patienter oplevede neutropeni, hvilket kan tillægges behandlingen med palbociclib, og en del oplevede at få diarré, hvilket skyldes behandlingen med capiversertib.

Der var i studiet dog ingen bivirkninger, som lægerne ikke kunne håndtere.

Derudover gik de patienter, som var i behandling med den dosis, som forskerne har valgt at gå videre med i et fase 3-forsøg, på behandlingen i mediant 10 mdr.

I denne gruppe havde fem ud af otte patienter også opnået en partiel respons.

»Man skal selvfølgelig tage højde for, at det her kun er data fra et meget lille studie, men vi er meget tilfredse med både længden på den tid, som kvinderne kan forblive på behandlingen, og at så stor en del opnår en partiel respons. Det ser lovende ud, og man skal huske på, at de her kvinder allerede har været behandlet med op til to linje kemoterapi forinden, ligesom alternativet til denne mulige kombinationsbehandling er endnu mere kemoterapi, som kommer med mange flere bivirkninger,« sagde Annette Raskov Kodahl.

På baggrund af data fra fase 1b-forsøget planlægger forskerne nu at lave et stort fase 3-studie med mange flere patienter.