Adaptiv strålebehandling har gjort underværker for lungekræftpatienter

Patienter med ikke-småcellet lungekræft er på Aarhus Universitetshospital siden 2013 blevet behandlet med adaptiv stråleterapi, hvor strålebehandlingen målrettes direkte den primære tumor.

Nu viser nye forskningsresultater, at det har været en god idé, fordi patienterne både lever længere og har markant færre bivirkninger. Det er også grunden til, at alle danske hospitaler i dag er gået over til at behandle patientgruppen på samme måde.

Forskningsresultatet kommer ud over den gode nyhed også med en masse muligheder i forhold til yderligere at forbedre behandlingen til patienter med ikke-småcellet lungekræft.

»Fordi vi med adaptiv stråleterapi meget mere præcist rammer tumor og ikke de omkringliggende væv, åbner det op for, at vi kan øge stråledosis og ramme tumor endnu hårdere. Det undersøger vi bl.a. i et nyt studie, ligesom de færre bivirkninger åbner op for tillægsbehandlinger med f.eks. immunterapi,« fortæller en af de forskere, som har været med til at lave studiet, overlæge Marianne Knap fra Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Forskningen, der er offentliggjort i Radiotherapy & Oncology, har Marianne Knap lavet i samarbejde med bl.a. hospitalsfysiker Ditte Sloth Møller.

Er blevet mere målrettet

Forskningsarbejdet er forankret i den ændring, som fandt sted på Aarhus Universitetshospital i forhold til strålebehandlingen til patienter med ikke-småcellet lungekræft. Ændringen fandt sted i april 2013.

Det er rigtig gode resultater, som også overraskede os, fordi vi havde forventet en effekt, men ikke at den ville være så stor

Ditte Sloth Møller, hospitalsfysiker, Aarhus Universitetshospital

Før april 2013 blev strålebehandlingen indstillet efter patientens rygsøjle, så det samme sted i teorien altid blev ramt af strålerne.

Der kunne dog ske det, at lungen f.eks. klappede sammen, således at tumor ikke længere lå rigtigt i forhold til behandlingen. Patienten kunne også få vand i lungerne.

Derfor blev behandlingen ændret, således at der i dag inden hver strålebehandling foretages en lavdosis CT-skanning for at sikre, at strålebehandlingen altid rammer tumor og ikke for meget af det omkringliggende væv, herunder lungevæv og hjertevæv.

»Det gør, at vi opnår en højere præcision, når vi på den måde sikrer os, at vi rammer rigtigt hver gang. Så kan vi også behandle med mindre sikkerhedsmargin,« forklarer Ditte Sloth Møller.

439 patienter har deltaget i studie

For at evaluere effekten af skiftet fra den ene måde at lave strålebehandling på til den anden undersøgte forskerne udfaldet for 439 på hinanden følgende patienter, som blev behandlet med stråleterapi for ikke-småcellet lungekræft på Aarhus Universitetshospital i perioden fra 2010 til 2018.

184 patienter blev behandlet før implementeringen af den nye måde at lave stråleterapi på, og 255 patienter blev behandlet efter.

Forskerne sammenlignede de to grupper af patienter med hensyn til overlevelse og bivirkninger.

»Vi kan se med vores egne øjne, at vi rammer tumor mere præcist og giver lungerne og hjertet mindre stråledosis. Men spørgsmålet er, om vi også kan se det på patienternes bivirkninger, og hvordan det går dem,« siger Marianne Knap.

Længere liv og færre bivirkninger

Resultatet af undersøgelsen viser meget klart, at det nyere behandlingstiltag har gavnet patienterne både i forhold til overlevelse og bivirkninger.

• Andelen af patienter, der oplever stråleinduceret lungebetændelse i grad to eller derover, er faldet fra 50 til 20 pct.

• Andelen af patienter, der oplever stråleinduceret lungebetændelse i grad tre eller derover, er faldet fra 21 pct. til 7 pct.

• Andelen af patienter, der oplever dødelig stråleinduceret lungebetændelse, hvilket bliver klassificeret som grad fem, er faldet fra 6 pct. til 0,4 pct.

• Den mediane overlevelse er steget fra 20 måneder til 28 måneder.

»Det er rigtig gode resultater, som også overraskede os, fordi vi havde forventet en effekt, men ikke at den ville være så stor. Derudover opnår vi en rigtig god medianoverlevelse, som kan måles op imod det, som man finder i kliniske fase 3-forsøg, hvor man behandler en selekteret population af patienter, der ofte er bedre stillet i udgangspunktet. Her har vi inkluderet alle patienterne over en bred kam, og alligevel har vi en flot medianoverlevelse,« siger Ditte Sloth Møller.

Åbner for flere forsøg

Marianne Knap og Ditte Sloth Møller mener, at der er mange positive pointer at trække ud af det nye studie.

Det er et område, som vi har arbejdet med i mange år, og som alle de danske onkologiske centre er gået sammen om at videreudvikle

Marianne Knap, overlæge på Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital.

For det første er det rigtig positivt at se, at så få patienter oplever stråleinduceret lungebetændelse i grad to eller derover, fordi netop stråleinduceret lungebetændelse i grad to eller derover er en showstopper i forhold til muligheden for at blive behandlet med immunterapien durvalumab.

»Derfor øges muligheden for at få ekstra behandling med denne form for immunterapi for den nu større gruppe af patienter, der ikke oplever stråleinduceret lungebetændelse,« forklarer Ditte Sloth Møller.

Et andet interessant punkt ved det nye studie er de muligheder for fremtidige studier, som det åbner op for.

Bl.a. kan forskerne se, at den adaptive stråleterapi er rigtig god til at levere strålebehandlingen lige akkurat der, hvor den skal ramme, og ikke alle mulige andre steder.

Det har ledt til, at Dansk Onkologisk Lungecancer Gruppe (DOLG) har initieret et nationalt fase 3-forsøg, hvor forskere og læger afprøver en behandlingsprotokol med meget høje doser af stråler direkte ind i tumor. Det kunne man ikke have gjort før indførsel af den adaptive stråleterapi, som sikrer en præcis behandling.

For det andet har DOLG også igangsat et studie, hvor de undersøger behandling med fotonbaseret stråleterapi i forhold til behandling med protoner.

»Det er igen affødt af, at vi kan vise, at vi er meget præcise med vores strålebehandling. Det er et område, som vi har arbejdet med i mange år, og som alle de danske onkologiske centre er gået sammen om at videreudvikle,« siger Marianne Knap.