Sundhedsøkonom: ADHD koster samfundet dyrt

Før årtusindeskiftet var en ADHD-diagnose blandt voksne en sjældenhed og fremtvang ikke mange panderynker i den offentlige sektor.

Vi kan sagtens bruge vores sundhedsregistre på en langt mere begavet måde, end vi gør i dag

Jakob Kjellberg, professor i samfundsøkonomi ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Men efterhånden som årene er gået, er omfanget – og ikke mindst omkostningerne – af den neuropsykiatriske lidelse blevet mere og mere evidente: Personer med diagnosen er dårligere uddannet end gennemsnittet, oftere arbejdsløse, har flere sociale problemer, er mere tilbøjelige til at blive kriminelle og er generelt dyre for sundhedsvæsenet. Og det sætter sine spor i samfundsøkonomien.

Tilbage i 2014 kunne Rockwoolfonden sætte kroner og øre på diagnosens pris i det danske samfund, da fondens forskningsenhed konkluderede, at ubehandlet ADHD koster omkring 2,8 milliarder om året – svarende til knap 150.000 kr. per individ. Prisen er udregnet for personer, der først er blevet diagnosticeret som voksne.

Men ifølge Jakob Kjellberg, professor i samfundsøkonomi ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er ‘virkelighedens omkostninger meget, meget større’:

»Problemstillingen med de tal er, at vi måske misser nogle af de allerstørste problemer, fordi vi mangler større indsigt. Vi får kun et tværsnit på den lille del, vi har data på.«

Efterspørger mere begavet datahåndtering

Det forklarede Vive-professoren i forbindelse med en sponsorsession om ADHD med titlen ‘ADHD: Det koster at lade vær’ i forbindelse med Dagens Medicin og Netdoktors konference ‘2 dage for sundheden’, der fandt sted 13.-14. september.

Her havde medicinalvirksomheden Takeda inviteret en række aktører på området til at belyse de sociale, menneskelige og økonomiske omkostninger ved ADHD.

For Jakob Kjellberg, som har 15 års erfaring med at gennemføre evalueringer for alle led i sundhedsvæsenets fødekæde, er det især to forhold, som forhindrer forskerne i at komme de reelle omkostninger ved ADHD nærmere: Dels er dataene på kommunalt plan, hvor størstedelen af omkostningerne befinder sig, svært tilgængelige, og dels overser mange forskere det potentiale, som de regionale data besidder.

»Vi kan sagtens bruge vores sundhedsregistre på en langt mere begavet måde, end vi gør i dag«, sagde Kjellberg.

Herefter præsenterede Jakob Kjellberg sin forskning på området, som netop har til formål at kortlægge de samfundsøkonomiske konsekvenser af lidelsen.

Koster kassen både før og efter diagnose

Det er ikke første gang, at forskere beskæftiger sig med dette emne. Men til forskel fra mange andre undersøgelser, kunne Kjellberg og hans forskerkollegaer ved hjælp af en forløbspopulation i Landspatientregisteret også pege på, hvordan omkostningerne i årene før og efter selve diagnosen ser ud.

Vi er et af de lande, der har nogle af de allerbedste databaser, og det får et knæk, hvis ikke det nære sundhedsvæsen i kommunerne får en dataregistrering, der om ikke andet ligner noget af det, vi har i regionerne. Det er meget vigtigt at få italesat i forhold til dem, som ligger lidt højere op end os, nemlig staten

Susanne Due Kristensen (S), formand for Region Hovedstadens social- og psykiatriudvalg

Dermed kunne forskergruppen blandt andet konkludere, at velfærdsomkostningerne for personer med ADHD er størst året før diagnosticeringen – over 37.000 kroner mere end projektets kontrolgruppe. Herefter falder omkostningerne, om end de forbliver større end kontrolgruppens i mindst fire år, efter at diagnosen er stillet. Samtidig falder den i forvejen lavere gennemsnitsindkomst blandt personer med ADHD betydeligt i årene op til diagnosticeringen, hvorefter den gradvis stagnerer.

Og det er netop denne fremgangsmåde, som Kjellberg mener kan give et mere retvisende billede af økonomiske omkostninger ved ADHD – og dertil gøre det lettere at spore sig ind på de rette løsninger:

»Vi skal gerne hen til at bruge registerdataene som forløbsdata til at se på, hvad der leder op til diagnosticeringen, om vi kan forbedre noget efterfølgende, hvem der falder ud af medicinske forløb, hvornår de gør det, og hvordan vi samler dem op igen. Der skal designes nogle interventioner som modsvar til one size fits all. Hvis vi vil gøre noget ved den sociale ulighed og psykiatrien, så bliver vi nødt til at lave nogle målrettede indsatser til de mennesker, som falder ud af deres medicinske forløb«, sagde Kjellberg til de fremmødte i Life Science Huset i København, hvor konferencen fandt sted.

»Fokus skal være uden for sundhedsvæsenet«

Det er dog ikke nok alene at udvide forskningens tidsmæssige horisont, forklarede Kjellberg i den efterfølgende paneldebat. For mens det danske sundhedsregister tilvejebringer gode muligheder for at undersøge specifikke behandlingsløb på regionsniveau, mangler forskningen fortsat dybere indsigt på det kommunale plan.

»Det er vigtigt at huske på, at vi måler på det, vi kan se, og vi kan kun se det, som er i registrene tilknyttet vores sundhedssystem. Det har vi rimeligt godt styr på, især den regionale del af den. Men vi har ikke rigtigt noget med fra kommunerne. Og betyder det ikke, at ADHD ikke har omkostninger på kommunalt niveau«.

Ifølge Kjellbergs forskning er de årlige direkte omkostninger i sundhedsvæsenet for en ADHD-patient over 18 år i gennemsnit omkring 36.000 kr., mens de indirekte og sociale omkostninger overstiger 100.000 kroner.

»ADHD koster samfundet dyrt, men byrden er ikke størst i sundhedsvæsenet. Hvis vi vil videre på området, skal fokus være uden for sundhedsvæsenet,« sagde han og pointerede mere eller mindre spøgefuldt:

»Middelmådige forskere med forhåbninger om en god karriere arbejder med regionale data, mens stjerneforskere med forhåbninger om en middelmådig karriere arbejder med kommunale data. Vi er flest i den første kategori, men vi bliver nødt til at samle data på en måde, så vi faktisk kan interessere os for det, der sker.«

Vil kræve politisk stillingtagen

Også formand for Region Hovedstadens social- og psykiatriudvalg, Susanne Due Kristensen (S), som deltog i paneldebatten, genkendte fortællingen om mangelfulde databaser i kommunerne.

»Vi er et af de lande, der har nogle af de allerbedste databaser, og det får et knæk, hvis ikke det nære sundhedsvæsen i kommunerne får en dataregistrering, der om ikke andet ligner noget af det, vi har i regionerne. Det er meget vigtigt at få italesat i forhold til dem, som ligger lidt højere op end os, nemlig staten. De skal gøres opmærksom på, hvor stor en udfordring det kan blive i fremtiden,« fastslog hun.

10. november bliver der afholdt en konference på Christiansborg, hvor problematikkerne og de mulige løsningsforslag vedrørende ADHD vil blive belyst. Her vil formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Jane Heitmann (V), og næstformand Camilla Fabricius (S) fungere som værter.