Psykiatriforpersoner om 10-årsplan: God start, men der skal mere til

Efter otte måneders ventetid landede der endelig en ‘10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed’ 27. september. Det har været en hård fødsel, hvor oppositionen har kritiseret alt fra regeringens oplæg til forhandlinger og midler, men hvor de alligevel valgte at tilslutte sig den aftale, der var forhandlet på plads af de røde partier. Aftalens parter er derfor regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarks-demokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne. Kun Moderaterne er ikke en del af aftalen.

Den nye aftale om en ‘10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed’ lægger sig meget tæt op af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg og følger anbefalingen om først og fremmest at prioritere fem områder.

Disse fem områder bliver førsteprioritet i psykiatriplanen:

1. Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse

2. Styrkede indsatser for mennesker med svære psykiske lidelser og her og nu-kapacitetspakke til den regionale psykiatri

3. Oplysnings- og afstigmatiseringsindsatser

4. Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer

5. Bedre rammer for forskning i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser.

Kilde: Sundhedsministeriet

Få overblik over hele psykiatriplanen her.

I store træk giver planen 500 mio. om året til Psykiatrien fra 2023-2026, og sammen med de 600 millioner årligt, der blev sat af på finansloven for 2020, giver det i alt 1,1 mia. Et pænt stykke fra de 4,5 mia., som Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab sammen med sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra VIVE og klinisk professor i psykiatri Merete Nordentoft (der dengang endnu ikke var forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab) i slutningen af 2021 regnede sig frem til, at der er brug for.

Dagen derpå har Dagens Medicin dagens medicin talt med forpersonerne for Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab for at høre, hvad der er skidt og kanel i den længe ventede plan.

Merete Nordentoft, forperson i Dansk Psykiatrisk Selskab

Det gode i planen:»Jeg er glad for, at det er blevet en bred aftale, der giver håb om, at planen vil stå efter et folketingsvalg, og at der er enighed, når resten af finansieringen skal findes. Det er også meget positivt, at politikerne har taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg, og at der er tilkendegivelser om, at det ikke kun kommer til at gælde for de højst prioriterede områder, men hele planen.

På enkelte områder er vi rigtig godt tilfredse, det gælder for eksempel forskning. Med den indsats, der er lagt op til, så vil et område som psykiatrisk forskning, hvor der er afsat 100 mio. fra forskningsreserven 2023, få et stort løft. Og hvis de gør det igen de følgende år, så er vi tæt på at være i mål.«

Det mindre gode i planen:»Finansieringen er betydeligt mindre, end vi havde ønsket os. Jeg forstår, at der ikke har kunnet afsættes et større beløb det første år, men jeg havde håbet på højere ambitioner. Vi havde selv set for os en trappe, hvor vi startede med en halv mia. det første år, 1 mia. det næste år og stigende, indtil vi rammer 4,5 mia. årligt.

Det er genialt, at PPR-psykologerne kan få lov til at behandle og det bliver rigtig godt, at bekymrede forældre og børn i mistrivsel får en dør at banke på

Nina Tejs Jørring, forperson, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

Indsatsen for de sværest psykisk syge er finansieret HELT utilstrækkeligt, selvom det er én af de fem prioriterede indsatser. Der er sat 84 mio. af det første år, der skal bruges til forløbsbeskrivelser, men vi behøver ikke at vente på et udvalgsarbejde. Det har været brugt som argument, at der også skal være afløb for pengene, men det er jo ikke ligefrem sådan, at vi ikke ville vide, hvad vi skulle bruge pengene på.«

Håb for fremtiden:»Politikerne er nødt til at komme med nogle flere penge, og derfor siger vi også, at der er tale om en Psykiatriplan 1. Der er lagt op til, at resten af planen skal implementeres, og jeg håber, at de løbende opfølgninger kommer til at blive brugt til at tilpasse indsatserne.

Der har været en retorik om, at nu har regeringen varigt løftet psykiatrien med 1,1 mia., og jeg anerkender, at det har de, men jeg håber virkelig ikke, at den retorik bliver brugt til, at sige ‘nu må det være dét’. Men selvom jeg har den lille frygt, så håber jeg, at det her bare har været det første af mange skridt i den langsigtede plan.«

Nina Tejs Jørring, forperson for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

Det gode i planen:»Vi er rigtigt glade for, at denne her plan giver mulighed for, at børn kan få hjælp meget tidligere, end de får nu. Vi er også glade for, at der er lagt op til, at kommunerne skal være en del af løsningen i en form for ‘PPR, version 2’. Det er genialt, at PPR-psykologerne kan få lov til at behandle og det bliver rigtig godt, at bekymrede forældre og børn i mistrivsel får en dør at banke på. Det er kun til at blive virkelig glad af, at anbefalingen om et lettilgængeligt, ensartet tilbud med én indgang, er blevet fulgt.«

Det mindre gode: »Vi ville gerne have haft, at planen havde taget fat på at løse udfordringerne for de ansatte i Børne- og Ungdomspsykiatrien. Der er afsnit, som er plaget af sygemeldinger, og hvor det er svært at få besat ledige stillinger, fordi det er blevet for hårdt. Fordi der er så meget fokus på diagnoser og effektivisering, er det svært at gøre sit arbejde ordentligt. Og det kan altså ikke løses ved alene at poste penge i en tidlig indsats ude i kommunerne.

Der mangler simpelthen også flere penge til de sværest psykisk syge. Penge til at opnormere antallet af læger, lægesekretærer, psykologer, sygeplejersker og alle de andre, der arbejder i psykiatrien. En tidlig indsats er god for mange, men dem, der har mest brug for hjælp, bliver stadig afsluttet for tidligt eller venter alt for længe på hjælp. Det er ikke nok at få en diagnose, børne- og ungdomspsykiatrien har brug for flere ressourcer til at give en bedre behandling.«

Håb for fremtiden:»Jeg ser det her som en start, og selvfølgelig kommer der flere penge. Ligesom med kræftpakke 1, 2 og 3, så håber jeg, at det her bliver fulgt op. Jeg vil helst bare være optimistisk, og jeg kan også allerede se de næste mange skridt. Selvfølgelig er vi utålmodige, og jeg håber, at hele kulturen omkring psykiatri vil begynde at ændre sig, så det ikke bliver noget vi skal kæmpe for alene.

Det kommer til at tage tid, og jeg håber, at det fokus, vi har på psykiatrien nu, vil kunne være med til at starte et skifte fra effektivitet og kvantitet til tid og kvalitet. God behandling tager også tid i psykiatrien, og det håber jeg, at en langsigtet plan kan være med til at give.«