Børne- og ungdomspsykiatri
Ny undersøgelse: Manglende indflydelse får psykiatere til forlade jobbet
Udgivet:
Kommentarer (0)
Dårlige arbejdsvilkår og manglende indflydelse er i høj grad årsagerne til, at bekymrende mange overlæger og speciallæger forlader de psykiatriske afdelinger til fordel for job i den private sektor. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Overlægeforeningen.
Overlægeforeningen står bag en ny undersøgelse, der viser, at hver femte overlæge i psykiatrien har forladt de psykiatriske afdelinger for til gengæld at få et job på et af landets psykiatriske privathospitaler eller blive selvstændig. Fire ud af ti overlæger overvejer at gøre det samme.
Læs også:
Mangel på psykiatere skaber ukollegial lønspiral
Hospitalsdirektør: Det er en frustrerende situation
Lægeforeningen: Et vanvittigt tilbud
»Vi står i en ekstremt alvorlig situation, når hver femte overlæge har forladt de psykiatriske afdelinger, og når 41 pct. overvejer at gøre det. Hvis vi ikke får brudt den onde cirkel og stoppet flugten, bryder den offentlige psykiatri sammen. Derfor er det afgørende, at politikerne handler hurtigt og ambitiøst og vedtager en 10-årsplan for psykiatrien,« siger Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen, i en pressemeddelelse.
I undersøgelsen har Overlægeforeningen inddraget data fra spørgeskemaer, der blev sendt til 758 overlæger og speciallæger i Foreningen af Speciallæger, hvoraf henholdsvis 403 psykiatere og 101 børne- og ungdomspsykiatere svarede.
Blandt respondenterne svarede 40 pct. af overlægerne i psykiatrien og 47 pct. af overlægerne i børne- og ungdomspsykiatrien, at de inden for de seneste seks måneder har overvejet at forlade deres stillinger for at søge mod den private sektor.
Det er et alarmerende højt antal, der på sigt vil kunne medføre en privatisering af psykiatrien, hvis den onde cirkel ikke brydes. Og det vil ramme de mest udsatte borgere i samfundet hårdest, mener Overlægeforeningen.
Ud fra undersøgelsens resultater ligger problematikken særligt i manglende indflydelse på arbejdet, dårlige arbejdsvilkår samt mangel på behandlingsmuligheder. Heraf svarede henholdsvis 62 pct. af overlægerne i psykiatrien og 80 pct. af overlægerne i børne- og ungdomspsykiatrien, der allerede har skiftet job, at manglende indflydelse på arbejdstilrettelæggelse og arbejdets indhold spille en væsentlig rolle i beslutningen.
En stor andel af respondenterne uddybede, at de dog helst ville blive i deres offentlige job, men at den utilstrækkelige behandling samt det store arbejdspres gjorde det svært.
»En overlæge fortæller i undersøgelsen, at patienterne gemmer sig for personalet, når afdelingen skal udskrive patienter for at få plads til nye. Det gør ondt helt ind i hjertet at læse. Vi kan simpelthen ikke være bekendt at behandle svært syge mennesker på den måde. Jeg kan godt forstå, at den slags oplevelser fører til, at nogle overlæger giver op. Men vi er simpelthen nødt til at vende udviklingen, for det her kan ikke fortsætte,« siger Susanne Wammen.
Ifølge formanden bør politikerne handle hurtigt og ambitiøst og få færdiggjort den 10-årsplan for psykiatrien, der efterhånden har været meget længe undervejs, og som ikke kan tåle at blive udskudt mere.
Derudover har Overlægeforeningen også opsat seks konkrete forslag til, hvordan udviklingen for psykiatrien kan vendes:
Iværksæt 10-årsplanen for psykiatrien og følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Styrk rekrutteringen af læger til psykiatrien ved bl.a. at oprette flere stillinger, der kombinerer forskning og klinisk arbejde.
Styrk rekruttering af psykologer, sygeplejersker, sosu-assistenter, socialrådgivere, ergoterapeuter, lægesekretærer og andre faggrupper, der sikrer en god tværfaglig behandling og forebyggelse.
Sæt fokus på et godt arbejdsmiljø for overlæger og alle andre faggrupper, så hospitalspsykiatrien bliver et attraktivt sted at arbejde.
Giv ressourcer til at bruge veldokumenterede behandlingsformer tilpasset den enkelte patient.
Klare retningslinjer og entydig ansvarsfordeling skal sikre trygge og effektive forløb på tværs af kommuner og regioner for alle patientgrupper uanset diagnose.
Del artiklen: