Ny BUP-forperson: Nina Tejs Jørring vil arbejde for familierne

Nina Tejs Jørring er ikke bange for at springe ud i nye eventyr. Det gælder, uanset om det handler om at hive et år ud af kalenderen for at sejle jorden rundt med mand og tre børn, at tage orlov for at skrive en lærebog, eller at det handler om at blive forperson for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP).

Problemet er, at antallet af henviste er eksploderet, og at man de seneste 10-15 år har effektiviseret så meget, at mange næsten kun diagnosticerer i stedet for at give den høje kvalitet af behandling

Nina Tejs Jørring, forperson, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

Hendes store opgave som forperson bliver at køre det store arbejde med en 10-årsplan for psykiatrien i mål. Hun vil være med til at gøre op med de seneste års fejlslagne strategi.

»Problemet i børne- og ungdomspsykiatrien er, at antallet af henviste er eksploderet, og at man de seneste 10-15 år har effektiviseret så meget, at mange næsten kun diagnosticerer i stedet for at give den høje kvalitet af behandling, vi faktisk kan tilbyde. Der er nogle politikere, der tror, at det er bedre at få børnene hurtigt igennem i stedet for at give den rette behandling, når vi har fat i dem,« siger Nina Tejs Jørring, der blev valgt som ny forperson på generalforsamlingen 10. marts.

Tidligere har hun arbejdet på Ambulatorium for Spiseforstyrrelser og været leder af Familieterapeutisk team under Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden, der behandler de familier, der hverken passer ind i kommunerne eller psykiatrien.

Og da Dagens Medicin er på besøg i hjemmet, har hun netop modtaget det første trykte eksemplar af sin nye lærebog, ‘Narrative Psychiatry and Family Collaborations’, som hun glad viser frem. Et års skriveorlov sluttede i efteråret 2021, og nu er hun tilknyttet Region Hovedstaden i en funktion, hvor hun underviser og superviserer kommende børne- og ungdomspsykiatere.

»Da jeg kom tilbage, ville jeg arbejde for positive forandringer for familierne, for det var ikke blevet bedre. Familierne skal stadig passe ind i systemet, frem for at systemet tilpasser hjælpen til familierne,« siger Nina Tejs Jørring.

At gøre en forskel

Nina Tejs Jørring har haft et karriereforløb, der bærer præg af, at hun vælger det, der gør hende glad, og hvor hun føler, hun kan gøre størst gavn, snarere end den slagne vej. Med posten som forperson for BUP slår hun igen et karrieresving.

Blå bog

Nina Tejs Jørring

Læge i 1989, Københavns Universitet

Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, 2007

»Jeg tror på, at hvis man hver dag glæder sig til at komme i gang og hver aften tænker, at man har gjort en positiv forskel, så giver det energi i stedet for at suge den ud af mig. Jeg vil være med til at skabe den fagligt velfungerende børne- og ungdomspsykiatri, jeg brænder for,« siger Nina Tejs Jørring og fortsætter:

»Linda Bramsen (netop afgået forperson for BUP, red.) har fået meget positiv indflydelse på 10-årsplanen, og det arbejde vil jeg gerne bære videre og bygge ovenpå.«

Nina Tejs Jørring er med i Overlægeforeningens psykiatriudvalg og har i mange år gerne villet tættere på indflydelse.

»Hvis man har tiden, så synes jeg, at man skal søge indflydelsen. Det er den måde, vi bedst kan skabe en psykiatri, der hjælper familierne fremadrettet,« siger hun.

Behandling tager tid

Når man spørger Nina Tejs Jørring, om hun vil være børnenes forperson eller børne- og ungdomspsykiaternes forperson, så svarer hun uden tøven, at hun vil være familiernes forperson.

Det er godt, at der ikke er flere års ventetid på at få en udredning. Men det er tåbeligt, at de kun venter en måned, og så ikke får den hjælp, de har brug for

Nina Tejs Jørring, forperson, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

»Jeg vil kæmpe for en meget større faglighed omkring barnet og familien, for det er hele familien, der bliver ramt af en psykisk lidelse. Det er vi simpelthen nødt til at have et samlet system, der tager højde for,« siger hun.

Derudover skal der også skrues gevaldigt ned for tempoet på ‘pølsefabrikken’, så hvert enkelt barn, ung og familie får den behandling, de har brug for – og ikke kun får en diagnose stukket i hånden.

»Det er godt, at der ikke er flere års ventetid på at få en udredning. Men det er tåbeligt, at de kun venter en måned, og så ikke får den hjælp, de har brug for. Vi er nødt til at gøre det mere attraktivt for speciallægerne, så vi også kan levere behandling af høj kvalitet,« siger Nina Tejs Jørring.

Et sammenhængende system

Ud over mere behandling og flere hænder så ønsker den nye forperson sig også, at 10-årsplanen vil skabe forandringer hele vejen ned gennem systemet og helt ud i landets vuggestuer og børnehaver.

»Vi ser i øjeblikket, at børn, der allerede udviser tegn på ADHD eller autisme i vuggestuen, bliver holdt hen og i ventetiden udvikler både angst og OCD. Når de så kommer til os som teenagere, har de været igennem en barndom, hvor de har oplevet at føle sig helt forkerte, fordi de ikke har kunnet leve op til de krav, de er blevet mødt med. Og nu har de så en række diagnoser oveni og har brug for et meget længere forløb. Det er børn, der kunne have været hjulpet noget før,« siger Nina Tejs Jørring.

Hun peger på, at der allerede er gode løsningsforslag i den del af det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen, der handler om ‘opbygning af et let tilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet’ og én fælles indgang til børne og ungepsykiatrien.

Men hun ønsker endnu flere konkrete tiltag.

»Børne- og ungdomspsykiaterne skal også ud som konsulenter i kommunerne, så de kan give en vurdering af mange flere børn, så vi får henvist de rigtige og til rette tid,« siger Nina Tejs Jørring.

Hvilken historie vil du fortælle politikerne, når de skal til at arbejde med 10-årsplanen?

»Forestil dig en familie med far, mor og to børn, hvor begge forældre arbejder. Lillebror virker anderledes eller sårbar, og forældrene beder om hjælp i vuggestuen og senere i børnehaven. Men pædagogerne siger begge steder: ‘Se det an. Det er synd, hvis han får en diagnose’. Da han ikke vil i skole, sætter kommunen ind mod skolevægring og angst, men det hjælper ikke. Mor bliver sygemeldt og forlader arbejdsmarkedet. Forældrene bliver skilt, og søster får anoreksi. Hun kommer ind til os. Vi hører om lillebror, som nu er ti år gammel. Vi udreder ham, og han har en autisme, som ingen ville se. Nu bliver det dyrt og svært at hjælpe. Tænk, hvis man fra starten havde lyttet til forældrene, så kunne vi have reddet en hel familie.«

Læs også:

Merete Nordentoft vil gøre arbejdet færdig

Enighed fra højre til venstre: Lad os nu komme i gang og få en tidsplan for psykiatriplanen