Fagligt oplæg til 10-årsplan for psykiatrien prioriterer børn og unge

Efter et langt forløb, der flere gange er blevet forsinket af COVID-19-pandemien, er det faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien nu endelig landet. 208 sider dækker bredt over ni forskellige temaer lige fra afstigmatisering til retspsykiatri. Oplægget indeholder bl.a. i alt 37 forskellige anbefalinger.

Oplæg til 10-årsplan for psykiatrien i korte træk:

Sundhedsstyrelsens faglige oplæg indeholder ni temaer: Lighed og afstigmatisering. Viden, udvikling og stærke faglige miljøer. Mental sundhedsfremme. Børn og unge. Tidlige indsatser til voksne. Udredning og behandling. Retspsykiatri og Socialpsykiatrien. Sammenhæng.

I alt er 37 anbefalinger fordelt på de ni temaer, og fem områder er fremhævet som ‘prioriterede anbefalinger om indsatser’:

1. Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet

2. Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse

3. Afstigmatisering af psykisk lidelse

4. Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer

5. Forskning og udvikling

Alle anbefalingerne er bygget på en række forudsætninger for succes:

• Et gradvist, strategisk og langsigtet kapacitetsløft for at imødekomme behovet for indsatser og behandling, herunder bl.a. flere medarbejdere på tværs af både sociale og sundhedsfaglige indsatser

• Bedre rekruttering og fastholdelse af kompetente medarbejdere på tværs af faggrupper samt kompetenceløft

• Mere fleksibel opgavevaretagelse

• En tydeligere ansvarsfordeling i opgaveløsningen og bedre sammenhæng på tværs af sektorer

Find hele det faglige oplæg til 10-årsplanen her

En Pixi-version af de faglige anbefalinger kan findes her

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Fem anbefalinger er ‘prioriterede indsatser’, som bør sættes i værk først: Opbygning af et lettilgængeligt tilbud af ensartet og høj kvalitet i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel; Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse; Afstigmatisering af psykisk lidelse; Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer; samt Forskning og udvikling.

Linda Bramsen, formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, glæder sig over udsigten til et mere nært samarbejde mellem psykiatrien, PPR, almen praksis og socialforvaltningen, der skal være med til at sikre højere kvalitet og nemmere adgang til hurtig behandling af mistrivsel i kommunerne.

»Der findes allerede en del tilbud i dag, men ved at samle de fire aktører rundt om barnet og familien kan vi være med til at sikre den rette indsats til det rette barn på den rette tid. Der er brug for flere fagligheder, der sammen sikrer, at barnet og familien får den hjælp og udredning, der er brug for,« siger Linda Bramsen.

Med et formaliseret samarbejde, der ensartet udbredes over hele landet, er håbet også, at færre børn og unge lander i ingenmandsland mellem PPR, praktiserende læge og psykiatrien.

Flere diagnoser, mindre stigmatisering

I alt er der fire anbefalinger til det børne- og ungdomspsykiatriske område: Tidlig opsporing af børn og unge med psykisk mistrivsel og psykiske lidelser. Opbygning af et lettilgængeligt tilbud af ensartet høj kvalitet i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel. Øget kvalitet i behandlingen til børn og unge med svære psykiske lidelser gennem tværfaglige, udgående funktioner og forløbsbeskrivelser. Og sidst, men ikke mindst, etablering eller udbygning af eksisterende specialiserede sociale tilbud til børn og unge med svære psykiske lidelser.

Der har allerede i en årrække væreten stigning i antallet af børn og unge, der kommer i kontakt med psykiatrien, og Linda Bramsen glæder sig over, at det faglige oplæg lægger op til, at det ikke kun tolkes negativt, men at børne- og ungdomspsykiatrien skal se dem endnu tidligere end i dag. Det er nemlig vigtig forebyggelse, siger hun.

»I mange år har der hersket en misforstået opfattelse af, at det var synd for børnene at blive henvist, men i virkeligheden er det lige omvendt. Der er høj risiko for at udvikle følgesygdomme som angst, depression og spiseforstyrrelser, hvis udviklingsforstyrrelser som autisme eller ADHD ikke bliver diagnosticeret så tidligt som muligt,« siger Linda Bramsen.

Det skyldes, at behandlingsindsatsen ikke kun foregår i den regionale psykiatri, men også handler om at give vejledning om, hvad det enkelte barn har brug for i institutionen, skolen, fritiden og hjemmet.

Ved at inddrage den rigtige faglighed tidligere kan vi undgå mange af følgesygdommene. Tidlig opsporing og diagnosticering er en forebyggelsesstrategi, og det kan gøre en stor forskel for mange børn og unge, der i dag går unødigt længe, mens de bliver mere syge,« siger Linda Bramsen.

Fire anbefalinger til det børne- og ungdomspsykiatriske område fremgår af planen:

• Tidlig opsporing af børn og unge med psykisk mistrivsel og psykiske lidelser

• Opbygning af et lettilgængeligt tilbud af ensartet høj kvalitet i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel

• Øget kvalitet i behandlingen til børn og unge med svære psykiske lidelser gennem tværfaglige, udgående funktioner og forløbsbeskrivelser

• Etablering eller udbygning af eksisterende specialiserede sociale tilbud til børn og unge med svære psykiske lidelser

På tværs af alle områder er afstigmatisering en af de prioriterede indsatser, som hun kan se, kan gøre en kæmpe forskel for de børn og unge, der har psykiatriske lidelser.

»Det er ikke psykiatrien eller diagnosen, der får børn og unge til at føle sig anderledes, det er voksne, der insisterer på, at det er synd at skulle udredes for at finde ud af, om man har brug for anden hjælp end andre børn og unge.«

Bedre behandling til de sværest syge

I modsætning til voksenpsykiatrien har børne- og ungdomspsykiatrien ikke brug for flere senge, siger Linda Bramsen. Der er i stedet brug for anderledes måder at tænke i forløb til de sværest syge børn og unge.

»Børn og unge debuterer tidligere og tidligere med f.eks. skizofreni og psykosesygdomme, så vi bliver nødt til at kunne tilbyde behandling og forløb, der ikke handler om indlæggelse som løsningen. I samarbejde med kommunerne skal vi sikre, at der er mulighed for mere intensiv behandling tættere på barnet og familien, end vi har mulighed for i dag,« siger Linda Bramsen.

Tværfaglige udgående teams med inspiration fra eksisterende tilbud som OPUS og TUT (Tværfagligt Udgående Team) skal udbredes over hele landet og sikre tværsektoriel sammenhæng og samarbejde som første mål. Dernæst lægges der op til, at der udarbejdes forløbsplaner, der skal sikre ensartet kvalitet.

Sidste anbefaling er, at der udbygges eller etableres døgnanbringelsespladser til børn og unge med svære psykiske lidelser, som er for syge til at bo hjemme, og hvor der er behov for psykiatrisk viden og kompetencer hos personalet og fast sparring med børne- og ungdomspsykiatrien. Der kan også være tale om, at der ud over psykisk sygdom hos barnet/den unge kan være andre samtidige problematikker som f.eks. kriminalitet eller misbrug, som man kender det fra socialpsykiatriske bosteder for voksne.

LÆS OGSÅ: Helene Probst: 200 siders fagligt oplæg til 10-årsplan for Psykiatrien indeholder kun det mest nødvendige