Børn med ADHD adskiller sig genetisk fra personer, der først diagnosticeres som voksne

Forskere fra Aarhus Universitet har undersøgt de genetiske profiler hos børn, der får diagnosen ADHD, og dem, der først får diagnosen som voksne.

Resultaterne, som er offentliggjort i Nature Genetics, viser, at der er genetiske forskelle hos de to grupper.

Personer diagnosticeret med ADHD som voksne er overordnet mindre genetisk prædisponerede for at være hyperaktive og uopmærksomme

Ditte Demontis, lektor, Aarhus Universitet

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

ADHD er en udviklingsforstyrrelse, der debuterer i barndommen, og omkring fem pct. af alle danske skolebørn udviser symptomer på ADHD. To tredjedele af de børn, der diagnosticeres, har også ADHD som voksne.

Alligevel opdages udviklingsforstyrrelsen hos nogle først, når de er blevet voksne, og forskerne kan nu pege på de genetiske forskelle som en mulig del af forklaringen. Cirka 74 pct. af risikoen for udvikling af ADHD kan nemlig forklares ved genetik.

Mindre hyperaktivitet hos voksne

I det nye studie, som er finansieret af Lundbeckfonden, kortlagde forskerne den genetiske arkitektur hos personer diagnosticeret med ADHD som børn og hos personer diagnosticeret med ADHD som voksne.

Blandt undersøgelsens resultater fandt forskerne, at personer, der først diagnosticeres i voksenalderen, er mindre beriget med genetiske varianter, som er involveret i hyperaktivitet og koncentrationsbesvær sammenlignet med dem, som diagnosticeres med ADHD i barndommen.

»Personer diagnosticeret med ADHD som voksne er overordnet mindre genetisk prædisponerede for at være hyperaktive og uopmærksomme. Dette resultat kan være med til at forklare, hvorfor diagnosetidspunktet er skubbet til senere i livet hos denne gruppe af personer med ADHD,« forklarer lektor Ditte Demontis, der står bag undersøgelsen.

Desuden sammenholdt forskerne resultaterne med resultater fra store genetiske studier af autisme og depression. Her fandt forskerne, at den genetiske arkitektur hos børn med ADHD overlapper autisme betydeligt mere, end hvis man først er blevet diagnosticeret med ADHD som voksen.

Omvendt overlapper den genetiske arkitektur hos personer, der først har fået diagnosen ADHD i voksenalderen, mere med den genetik, der ligger til grund for depression, end det er tilfældet for personer, der er diagnosticeret med ADHD som børn.

Studiets resultater bidrager med ny viden om, hvilke følgesygdomme, der er øget risiko for at få alt efter, hvornår i livet, man er blevet diagnosticeret med ADHD.