4 professorer: Ensartede evidensbaserede tilbud af høj kvalitet til børn og unge i psykisk mistrivsel er en menneskeret 

Der er bred enighed om, at mentale helbredsproblemer skal behandles på lige fod med fysiske. Ifølge FN-konventionen om Barnets Rettigheder har barnet ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand og ret til sygdomsbehandling og genoprettelse af helbredet.

Psykisk mistrivsel skal bekæmpes med indsatser, der forebygger udvikling af psykisk sygdom og effektivt behandler psykiatrisk sygdom. Viden om effekt og bivirkninger af en behandling opnås gennem sundhedsvidenskabelig forskning med standardiserede metoder, som sikrer en uhildet vurdering af fordele og ulemper.

I dag er familierne ofte overladt til selv at finde vej i en jungle af indsatser af meget forskellig kvalitet

Hensigten med den nye psykiatriplans prioritering af et ‘lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse’ er at sikre adgangen til lettere behandling for at forebygge, at psykisk mistrivsel udvikler sig til psykisk sygdom.

Det er et godt sted at starte, for behovet er stort, og problemerne er komplekse og kræver kvalitetstilbud. Politikerne har nu en unik mulighed for at prioritere indsatser, vi ved virker, og skabe sammenhæng mellem tidlige indsatser og den specialiserede behandling. Kun på den måde kan vi bremse udviklingen med stigende mistrivsel og øget forekomst af psykiatriske sygdomme blandt børn og unge.

Indfør ensartede tilbud

Opgaven med at etablere lettilgængelige, virksomme tilbud i alle kommuner er en stor opgave. De fleste kommuner skal udvide deres fokus fra primært at afklare og beskrive børns vanskeligheder, tilbyde rådgivning og støtte i skolen og – ved behov – viderehenvise til psykiatrien. Mange kommuner har i de senere år opnået erfaringer med lettere behandlingstilbud, men indsatserne varierer.

Den forestående opgaveløsning styrkes bedst ved at indføre ensartede tilbud, så man kan drage nytte af erfaringerne med indsatser til mange børn og unge.

Der findes allerede vidensbaserede forebyggende indsatser med lettere behandling, der kan løfte børnene videre i et godt liv med uddannelse og oplevelsen af at kunne bidrage til meningsfulde fællesskaber. I dag er familierne ofte overladt til selv at finde vej i en jungle af indsatser af meget forskellig kvalitet.

Vi opfordrer politikerne til at stå fast på at indføre ny, høj og ensartet standard for forebyggelse og lettere behandling i samtlige kommuner, så alle børn og deres familier får et lettilgængeligt og evidensbaseret tilbud, der matcher deres behov og giver reel hjælp til de problemer, som de søger hjælp for.

Tæt på barnets hverdagsliv

De nye kvalitetstilbud skal tilpasses barnets behov og udfordringer. Tilbuddet skal gives tæt på barnets hverdagsliv, og der bør være en tydelig indgang, hvor familien kan henvende sig. Herefter skal de tilbydes hurtig hjælp baseret på den bedste faglige viden om, hvad der virker på det givne ’trin’ i barnets grad af mistrivsel, og der skal være opfølgning af, om indsatsen virker i det enkelte tilfælde, eller om mistrivslen har en sværhedsgrad, som kræver behandling på næste trin i en ’stepped care’-model. Der skal være systematik i form af opfølgning og sammenhæng i de evidensbaserede tilbud.

Vi har i mange år undervurderet behovet for hjælp, selv når børn viser oplagte symptomer på psykisk sygdom

Vi har i mange år undervurderet behovet for hjælp, selv når børn viser oplagte symptomer på psykisk sygdom, og vi har brugt enorme ressourcer til indsatser, som vi ikke kender effekten af. Den nuværende udvikling med voksende psykisk mistrivsel tyder på, at indsatsen har været utilstrækkelig, og vi risikerer, at endnu flere unge havner i gruppen uden uddannelse og arbejde og med svære psykiske sygdomme, der koster mere lidelse og har store omkostninger for samfundet.

Investering med verdens bedste afkast

Vi skal stille krav om effekt og opfølgning. Det kræver en løbende investering med verdens bedste afkast: et bedre liv for børn og unge med psykisk mistrivsel. Og der findes en evidensbaseret indsats, som kan dække behovet for lettilgængelig, lettere behandling til børn, der lider af angst, depressive symptomer og adfærdsvanskeligheder. Programmet Mind My Mind er testet i danske kommuner og er det bedst dokumenterede af sin slags.

Det er baseret på forskningsbaseret viden fra studier fra hele verden, og modellen er organiseret i samarbejde mellem forskere og praktikere tværsektorielt. Det er afprøvet med veldokumenterede gavnlige effekter i børnenes hverdag i fire forsøgskommuner og nu udbredt til otte kommuner i Danmark. De faglige miljøer samarbejder med Psykiatrifonden om at fastholde en høj kvalitet af programmet baseret på løbende forskning og monitorering af udbyttet for de deltagende børn og familier.

Sideløbende er der brug for udvikling og forskning i behandlingseffekter for andre grupper med psykisk mistrivsel, så vi også får effektive indsatser til for eksempel spiseforstyrrelser og selvskade. Samtidig må vi ikke glemme, at en betydelig andel af børn, der kommer i lettere behandling, kan få brug for en efterfølgende specialiseret udredning og behandling.

Derfor skal vi også prioritere flere ressourcer til at styrke kvalitet, udvikling og forskning i behandlingen i børne- og ungdomspsykiatrien. Ellers får vi ikke den nødvendige sammenhæng i indsatserne.

Psykiatrien skal sidestilles med somatikken nu, og vi skal både forebygge og behandle psykiske sygdomme hos børn og unge. Ressourcerne skal investeres klogt, og nye indsatser skal evalueres, så vi får viden om virkninger og omkostninger på kort og lang sigt. Det skal være en rettighed for børnene og familierne at vide, hvad de kan få, og hvilket udbytte de kan forvente.

Note: Forfatterne har alle været involveret i den sundhedsvidenskabelige testning af Mind My Mind-forsøget, men de har ingen økonomiske interesser i implementering af programmet.

Læs også: Pakkeløsning afhjælper mistrivsel hos børn og unge