Risikoen ved COVID-19 falder for patienter behandlet med CAR-T

Nogle patienter med for eksempel lymfekræft eller leukæmi behandles med CAR-T-celleterapi for at slå de kræftramte blodceller ihjel.

Behandlingen er dog forbundet med et svækket immunforsvar, og det var under coronapandemien en stor udfordring for denne patientgruppe, hvor op imod halvdelen døde ved smitte med COVID-19.

Nu viser et nyt studie, at patienter, der er blevet behandlet med CAR-T-celleterapi, ikke længere har tårnhøj risiko ved smitte med COVID-19.

De har stadig forhøjet risiko, og læger skal holde ekstra godt øje med dem, men i dag er det for denne patientgruppe og deres læger muligt at sænke skuldrene en smule.

»Det er også noget, som vi har oplevet i klinikken, men det er rart, at vi nu har tal for, hvordan det går personer behandlet med CAR-T i dag, hvis de smittes med COVID-19, sammenlignet med hvordan det gik tidligere. Det gør, at vi kan være lidt mere afslappede omkring behandlingen af disse patienter, selv hvis de bliver smittet med virus,« fortæller en af forskerne bag studiet, overlæge Søren Lykke Petersen fra Afdeling for Blodsygdomme ved Rigshospitalet.

Forskningen er offentliggjort i Leukemia.

Derfor øger CAR-T risiko ved COVID-19

Det er ikke underligt, at personer, der er behandlet med CAR-T, er mere sårbare over for smitte med vira eller bakterier, især nye vira og bakterier, som kroppen ikke har mødt før, for eksempel coronavirus.

Nu kan vi sort på hvidt se, at kun de færreste patienter behandlet med CAR-T dør, hvis de bliver smittet med coronavirus.

Søren Lykke Petersen, overlæge, Rigshospitalet

Ved behandling med CAR-T slår man effektivt både kroppens raske og syge B-celler ihjel, men mangel på B-celler gør, at kroppen ikke længere kan producere antistoffer. Uden antistoffer er forsvaret mod COVID-19 svært reduceret.

»Når man tænker den tanke til ende, er det ikke svært at se for sig, at personer behandlet med CAR-T-celleterapi er i høj risiko for et alvorligt sygdomsforløb og død, hvis de ikke på andre måder bliver beskyttet mod virus. Vores muligheder for at beskytte vores patienter var dog begrænsede i begyndelsen af pandemien, og derfor døde mange af patienterne i studiet. Der er dog ikke nogen CAR-T behandlede danske patienter, som er døde af COVID-19,« forklarer Søren Lykke Petersen.

Også danske patienter med i studie

I studiet har forskerne indsamlet data fra EBMT-databasen, som læger, der behandler patienter med CAR-T, rapporterer til, herunder danske læger fra Rigshospitalet omkring danske patienter.

Til at undersøge, hvordan det går patienter i dag sammenlignet med tidligere, bad forskerne bag studiet læger rundt om i Europa om også at komme med data for, hvordan det gik deres patienter, som blev smittet med coronavirus.

I studiet har forskerne data på 39 patienter, der var behandlet med CAR-T og blev smittet med COVID-19 i 2020, 35 patienter i 2021 og 106 patienter i 2022.

Medianalderen var 58,9 år.

Herefter kunne forskerne analysere, om der mellem årene var forskelle i udfaldet for patienterne.

Studiet viser, at det går denne patientgruppe meget bedre i dag, end det gjorde tidligere.

Risikoen for at dø for patienter behandlet med CAR-T og smittet med COVID-19 var 43,6 pct. i 2020, 22,9 pct. i 2021 og blot 7,5 pct. i 2022.

I en sammenligning mellem 2020 plus 2021 og 2022 var risikoen for nedre luftvejsinfektioner, hvilke er de alvorlige af slagsen, faldet fra 37,8 pct. til 21,7 pct.

Behovet for ilt under indlæggelse var i de to grupper hhv. 43,2 pct. (2020) og 25,5 pct. (2022)

Endelig var behovet for intensiv indlæggelse meget lavere med en indlæggelsesrate på 5,7 pct. i 2022 mod 33,8 pct. i 2020 plus 2021.

»Tallene illustrerer meget godt det, som vi har haft på fornemmelsen, nemlig at det går vores patienter meget bedre i dag, end det gjorde tidligere. Nu kan vi sort på hvidt se, at kun de færreste patienter behandlet med CAR-T dør, hvis de bliver smittet med coronavirus. Det er betryggende at vide,« siger Søren Lykke Petersen.

Andre dele af immunforsvaret tager over

Der er ifølge Søren Lykke Petersen flere mulige årsager til, at det går denne patientgruppe bedre i dag end for fire år siden.

For det første er coronavirus i dag helt generelt mindre alvorlig sammenlignet med de første varianter i omløb.

Noget andet er, at alle patienter, som er behandlet med CAR-T, i dag er vaccineret eller sågar har haft COVID-19.

Det betyder, at selvom de ikke kan producere antistoffer, er andre dele af deres immunforsvar stadig beskyttende over for coronavirus.

»De har dermed noget immunitet og er som sådan ikke helt sårbare over for coronavirus, og den immunitet ødelægger man ikke ved CAR-T. Det er stadig farligere at få COVID-19, hvis man er i behandling med CAR-T, sammenlignet med hvis man er rask, men i dag bliver vores patienter ikke så syge, som de gjorde førhen,« siger Søren Lykke Petersen.

Kan sænke skuldrene

Søren Lykke Petersen fortæller, at der er flere budskaber at trække ud af det nye studie.

For det første har læger nu tal for, hvor få der bliver ramt af et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19. Det kan de fortælle deres patienter og derigennem berolige dem, hvis de er bekymrede for, hvad eventuel smitte vil betyde for dem.

For det andet kan det betyde noget for lægers tilgang til patienter behandlet med CAR-T, hvis de bliver smittet med coronavirus. Ifølge Søren Lykke Petersen er det måske ikke nødvendigt at indlægge dem ‘for en sikkerheds skyld’, når nu risikoen for alvorlig sygdom ikke er særlig stor.

Alt sammen kommer dog også an på, hvor lang tid der er gået fra behandlingen med CAR-T, og til patienterne bliver smittet med COVID-19.

»Jo længere tid der er gået siden CAR-T, jo bedre fungerer patienternes T-celler og dermed immunforsvar. Vi har nu nogle flere datapunkter for at vurdere, hvordan det vil gå den enkelte patient behandlet med CAR-T, hvis han eller hun får COVID-19. Det kan bruges til at justere behandlingen og derigennem spare indlæggelsesdage og ressourcer. Jeg vil dog stadig anbefale, at denne gruppe patienter lader sig vaccinere,« siger Søren Lykke Petersen.