NICE anbefaler ekstremt dyr CRISPR-baseret gen-terapi mod sjælden blodsygdom

En af verdens dyreste former for behandling har netop fået en tommelfinger opad af den britiske sundhedsmyndighed NICE (National Institute for Health and Care Excellence).

Det drejer sig om den CRISPR-baserede genterapi Casgevy (exagamglogene autotemcel), der er udviklet af Vertex og CRISPR Therapeutics til behandling af patienter med de to sygdomme seglcelleanæmi og beta-thalassæmi.

NICE valgte i marts at sige nej tak til Casgevy til patienter med seglcelleanæmi, fordi sundhedsmyndigheden fortsat manglede beviser for effekt.

Til gengæld anbefaler NICE nu behandlingen til patienter med beta-thalassæmi over 12 år, når patienterne er i stand til at modtage transplantation, men hvor der ikke findes en egnet donor.

I England drejer det sig om 460 personer, der gennem Innovative Medicines Fund kan få betalt for behandlingen, der i udbudspris koster i omegnen af 14 mio. kr. for én enkelt behandling. Behandlingen varer til gengæld formentlig ved resten af livet.

Til mediet Fierce Pharma fortæller Helen Knight, der er leder for medicinevaluering hos NICE, at Casgevy er en potentiel kur mod beta-thalassæmi hos nogle patienter med sygdommen og har potentialet til at frigøre dem fra både risikoen og byrden ved hyppige blodtransfusioner.

Ekstremt overbevisende resultater

Casgevy har vist sig at være ekstremt effektivt til at behandle en gruppe patienter, der hele livet har været dybt afhængige af hyppige blodtransfusioner.

Så sent som i juni måned fremlagde forskere resultater med behandlingen på den store hæmatologiske kongres for European Hematology Association (EHA).

102 patienter med enten seglcelleanæmi eller beta-thalassæmi modtog behandlingen, som i store træk fungerer på den måde, at en genetisk saks klipper i et gen i knoglemarven (BCL11A-genet) og derved får knoglemarven til at producere en form for hæmoglobin, der ellers kun findes i kroppen under fosterudviklingen.

Dette proto-hæmoglobin genopretter knoglemarvens dannelse af røde blodceller og overflødiggør blodtransfusioner.

De resultater, der blev fremlagt på EHA, fik folk til at løfte øjenbrynene:

• Blandt de patienter med seglcelleanæmi, hvor forskerne havde mere end 16 måneders opfølgning, havde 92,3 pct. ikke oplevet vaso-okklusive kriser i mindst 12 mdr.

• Den mediane tid uden en vaso-okklusiv krise var 27,9 mdr. Maksimalt havde én patient ikke oplevet en vaso-okklusiv krise i foreløbig 54,8 mdr.

• Tilsvarende havde 97,4 pct. af den samme gruppe patienter ikke oplevet en indlæggelseskrævende vaso-okklusiv krise i mere end 12 mdr.

For patienter med transfusionsafhængig beta-thalassæmi var resultaterne lige så imponerende:

• 94,2 pct. af patienter med mindst 16 måneders opfølgning havde været transfusionsuafhængige i mindst 12 på hinanden følgende måneder.

• Gennemsnitlig hæmoglobin i blodet var 7,1 mmol/l efter 3 mdr. og mere end 7,4 mmol/l efter mere end 6 mdr.

• Den mediane transfusionsuafhængige periode var på 31 mdr. Maksimalt havde en patient indtil videre ikke haft behov for blodtransfusion i 59,4 mdr.

• De få patienter uden transfusionsuafhængighed havde stadig betydelig reduktion i transfusionsbyrde.

Vigtigt med europæisk godkendelse

Når NICE nu anbefaler Casgevy, kommer briter med beta-thalassæmi til at tilhøre en lille skare af patienter med adgang til denne revolutionerende behandling.

Behandlingen er ud over i Storbritannien også anbefalet i USA, Saudi Arabien, Frankrig, Italien og Østrig under forskellige betingelser og med forskellige restriktioner.

Når prisen bliver set i forhold til et helt liv, kan det jo godt være, at regnestykket alligevel går op, og at det i sidste ende også kan betale sig økonomisk at behandle med Casgevy

Andreas Glenthøj, overlæge, klinisk lektor og leder af Dansk Center for Røde Blodceller

Netop godkendelsen i Storbritannien er ifølge overlæge, klinisk lektor og leder af Dansk Center for Røde Blodceller Andreas Glenthøj meget vigtig, hvis behandlingen overhovedet skal kunne findes på europæisk jord.

»Hvis behandlingen skal have sin gang her i Europa og måske også i Danmark, er det vigtigt, at den bliver godkendt i nogle lande og også gerne nogle store lande, så det giver kommerciel mening for producenten at etablere et laboratorium og operere på kontinentet. Hvis ikke nogen af de store europæiske lande havde valgt at sige ja tak til behandlingen, havde producenten nok trukket den fra markedet igen,« siger han.

Andreas Glenthøj uddyber, at det før er set, at en tilsvarende dyr EMA-godkendt behandling ikke blev godkendt på de store europæiske markeder, og at producenten derfor har valgt at trække sig fra det europæiske marked.

Interessekonflikter: Overlæge Andreas Glenthøj har deltaget i advisory board for Vertex Pharmaceuticals.

Medicinrådet er i færd med at tage stilling

Vertex har også Casgevy til vurdering hos Medicinrådet her i Danmark, og det indikerer ifølge Andreas Glenthøj, at firmaet i hvert fald tror på, at der er en chance for, at behandlingen også kan blive godkendt her i landet.

Det er førhen set, at lægemiddelproducenter går uden om Danmark, når det gælder dyre behandlinger til sjældne sygdomme, og det skyldes, at godkendelsesprocessen i Medicinrådet er en omfattende opgave for at få adgang til en ofte meget lille patientgruppe.

Det er ifølge Andreas klart, at prisen på behandlingen også kan være årsagen til, at det måske alligevel ikke bliver muligt for ham at tilbyde denne svært attraktive behandling til danske patienter.

Der kan dog være et raison d’être i at godkende behandlingen trods prisen.

Årsagen er nemlig den, at det bestemt ikke er billigt, når folk skal leve hele livet med alvorlig seglcelleanæmi eller beta-thalassæmi.

Selvom sygdommene udefra ikke ser ud til at komme med særligt store konsekvenser for patienterne, skal man ifølge Andreas Glenthøj ikke lade sig narre.

Hyppige blodtransfusioner og hospitalsbesøg fra vugge til grav koster sundhedsvæsenet formuer, og dertil kommer, at når et barn har beta-thalassæmi, kan det alt andet ikke undgås, at det går ud over forældrenes arbejdsmuligheder.

Læg dertil, at mange med disse sygdomme er på førtidspension eller i flexjob, og at sygdommene har store omkostninger for livskvaliteten.

»Når prisen bliver set i forhold til et helt liv, kan det jo godt være, at regnestykket alligevel går op, og at det i sidste ende også kan betale sig økonomisk at behandle med Casgevy. Problemet er i den sammenhæng, at vi endnu ikke har studier, der beviser, at behandlingen rent faktisk varer livet ud. Der kommer til at gå 30 år, før vi formelt kan sige det. Så sætter man det som kriterium for at godkende behandlingen, at den skal være beviselig livslang, kan det være en stopklods for, at det i min tid som aktiv læge kommer ud til patienterne. Teoretisk er der dog ikke belæg for at tro, at behandlingen skulle holde op med at virke, og der findes ikke eksempler herpå. Og det er meget positivt, at det for nyligt lykkedes at finde en innovativ løsning for at få godkendt en endnu dyrere genterapi til patienter med blødersygdom,« siger Andreas Glenthøj.

Medicinrådet træffer sin beslutning i slutningen af 2024.