ATMP
Lif er bekymret for EU’s nye lægemiddelvurderingssystem i forhold til godkendelsen af ATMP’er
Udgivet:
Kommentarer (0)
Louise Broe, politisk chef for sygehusmedicin hos Lif, påpeger, at det praktisk talt kan være umuligt at lave den type forsøg, som bliver efterspurgt i JCA.
Fra næste år starter et nyt fælles lægemiddelvurderingssystem i EU, men hvis ikke procedurerne bliver justeret til at imødekomme de særlige karakteristika for ATMP’er, kan det spænde ben for patienters adgang til især nichebehandlinger for patienter uden andre behandlingsmuligheder. Det mener blandt andet Lægemiddelindustriforeningen.
Fra 2025 vil alt medicin i EU blive vurderet på fælles europæisk plan ved Health Technology Assessment (EU HTA), som vil vurdere nye lægemidler ud fra Joint Clinical Assessment (JCA).
I første omgang gælder det kun nye lægemidler inden for kræft og ATMP’er, og fra 2028 også ‘orphan’-lægemidler. Fra 2030 gælder det alle nye lægemidler.
Formålet med EU HTA og JCA er, at EU-medlemslande ikke skal lave dobbeltarbejde i forbindelse med vurderingen af effekten af nye lægemidler, men at man på europæisk niveau kan lave én samlet vurdering af, om nye lægemidler som eksempel er bedre end allerede eksisterende lægemidler.
Giver de bedre overlevelse, progressionsfri overlevelse eller livskvalitet mv.?
Denne vurdering skal de enkelte lande inddrage i en national vurdering af lægemidlet i forhold til, om man ønsker at tage lægemidlet i brug – men altså uden at man på nationalt plan behøver at lave sammenstilling af den relative effekt.
Det sparer tid og penge for såvel medlemsstater og virksomheder.
Alt sammen lyder godt, men efter retningslinjerne for JCA er blevet fremlagt, har det fået flere aktører til at råbe vagt i gevær.
Blandt andet advarer 30 non-profit-organisationer, herunder patientforeninger og videnskabelige faggrupper, om, at det med vurderingsprocessen i JCA kan være meget svært at få anbefalet nye avancerede medicinske terapier (ATMP’er) som genterapier, celleterapier eller vævsterapier.
Det kan praktisk talt være umuligt at lave den type af forsøg, som bliver efterspurgt i JCA
Louise Broe, politisk chef for sygehusmedicin, Lif
Årsagen er meget simpelt, at det ofte er meget svært at lave store randomiserede kliniske forsøg med ATMP’er, da de er målrettet små grupper af patienter.
Store kliniske forsøg er påkrævet i JCAs retningslinjer.
»Øget patientadgang har været en vigtig drivkraft for Europa-Kommissionens nuværende mandat. Det ville være ekstremt kontraproduktivt, hvis JCA med alle sine hæderlige intentioner bliver en hindring for, at patienter kan få adgang til livreddende behandlinger. Mens en lovende JCA ville give hurtigere adgang til medicin og reducere uligheden i adgang for kræftpatienter i hele Europa, tager de nuværende JCA-metoder til vurdering af kliniske fordele for patienter ikke højde for ATMP’ernes unikke karakter,« skriver gruppen af organisationer i en fælles pressemeddelelse.
Organisationerne kalder på en revurdering af metoden til vurdering af ATMP’er i JCA-guidelines og ønsker en mere pragmatisk tilgang til vurderingen af netop denne type behandlinger.
Stor risiko for forsinkelse af ATMP’er
Problemstillingen er i en nøddeskal, at når man udvikler avancerede celleterapier eller genterapier til behandling af meget små patientgrupper, er det ofte umuligt rent praktisk at lave store randomiserede kliniske forsøg med både en behandlingsarm og en kontrolarm.
Det gør blandt andet, at både EMA, FDA og også Medicinrådet ofte tager stilling til data fra længere ned af evidensstigen, blandt andet data fra den virkelige verden eller evidens fra såkaldt single arm-forsøg, hvor der altså ikke har været en kontrolgruppe.
Hvis JCA i deres vurdering af ATMP’er ikke kan håndtere manglen på data fra randomiserede forsøg, kan det blive en stopklods for rigtig mange af denne type behandlinger.
»Ved at centralisere en vurdering, der traditionelt udføres på landebasis, har JCA potentiale til at reducere tiden og omkostningerne ved at bringe nye behandlinger til patienter i EU. Hvis man ikke anerkender værdien af enkeltarmede forsøg og evidens fra den virkelige verden, når randomiserede kontrollerede forsøg ikke er mulige, introduceres en ny barriere for ATMP’er, og der er risiko for, at patienternes adgang til banebrydende behandlinger forsinkes drastisk. Vi må ikke gå glip af denne mulighed for at modernisere EU’s tilgang til vurdering af innovative lægemidler,« skriver organisationerne.
Lif er på linje med organisationer
Også i Danmark deler man bekymringen om de retningslinjer, der kommer til at ligge til grund for JCA.
Blandt andet er Lægemiddelindustriforeningen, Lif, på linje med de mange organisationer og håber, at der bliver lavet ændringer i guidelines, inden JCA træder i kraft.
Det fortæller politisk chef for sygehusmedicin hos Lif, Louise Broe.
»Vi er meget enige i det, som alliancen siger, for vi er også bekymrede for, om man fra EU HTAs side vil være klar til at anerkende den evidens, som mange ATMP’er kommer med,« siger hun.
Kan være etisk problematisk at lave placebokontrollerede forsøg med ATMP’er
Ifølge Louise Broe er der flere problemer i at generere den evidens, som EU HTA efterspørger.
For det første er der problemet med, at mange patientgrupper, der er mål for ATMP’er, er små. Det gør det vanskeligt at udarbejde større randomiserede kliniske forsøg.
Det kan betyde, at en masse lovende nye lægemidler kan gå hen og blive forsinket i flere år
Louise Broe, politisk chef for sygehusmedicin, Lif
For det andet er det ofte etisk problematisk at randomisere personer med meget sjældne og ofte alvorlige sygdomme til en placeboarm, som man ved ikke virker, når man samtidig har en behandling med en forventning om effekt.
»Det kan patienter og patientforeninger være imod, og derfor er lægemiddelproducenter ofte nødt til at lave single arm-forsøg, selvom de ikke genererer samme evidens som forsøg med en kontrolarm. Det kan praktisk talt være umuligt at lave den type af forsøg, som bliver efterspurgt i JCA,« forklarer Louise Broe.
Fortrøstningsfuld trods alt
Det er altså med både frygt og glæde, at Louise Broe og Lif ser frem mod 2025 og implementeringen af JCA.
Glæden består i, at arbejdet med at få vurderet ny medicin på fælles europæisk plan gerne skal lede til hurtigere adgang til ny medicin i hele Europa.
Frygten er, at nogle lægemidler kan blive voldsomt forsinkede, hvis ikke guidelines for JCA bliver ændret inden da.
»Måske skulle EU HTA holde sig til bare at sammenligne lægemidlernes relative effekt i stedet for også at vurdere, om evidensen er tilstrækkelig. EMA har gennemført deres vurdering på baggrund af de tilgængelige data. Det bør EU HTA også være i stand til. Vi er dog fortrøstningsfulde for fremtiden. Vi har en god dialog med de danske myndigheder om muligheder, problemer og udfordringer. I forhold til JCA er vores bekymring, at det måske kan komme til at tage lang tid, før typiske data fra forsøg med ATMP’er vil blive anerkendt, og at det kan betyde, at en masse lovende nye lægemidler kan gå hen og blive forsinket i flere år,« siger Louise Broe.
Del artiklen: