Hold på hat og briller: Nu kommer stamcelleterapierne væltende

Forskere har i mange år vidst, at pluripotente stamceller rummer et enormt klinisk potentiale.

Pluripotente stamceller kan blive til en hvilken som helst celle i kroppen, og det betyder, at denne celletype rummer et stort potentiale inden for terapier til personer, hvor nogle af kroppens celler ikke fungerer, som de skal.

Det kan være ved Parkinsons sygdom, hvor nerveceller i hjernen er i udu, eller ved type 1-diabetes, hvor de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen er nedbrudt af kroppen selv.

Trods det store potentiale har overgangen fra dyreforsøg til kliniske forsøg været en træg omgang, der har taget mange flere år, end forskere oprindeligt havde håbet på.

Nu er der dog kommet gang i hjulene, og på få år er vi gået fra kun ganske få kliniske forsøg med terapier baseret på pluripotente stamceller til over 70.

Flere af de kliniske forsøg er endda i fase 2, og et enkelt i fase 3, og det betyder også, at vi i disse år ser de første lovende effektdata.

Mange produkter under udvikling

En af de forskere, som arbejder på at udvikle terapier baseret på pluripotente stamceller, er lektor Agnete Kirkeby fra Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine (reNEW) ved Københavns Universitet samt Wallenberg Center for Molecular Medicine (WCMM) ved Lunds Universitet.

Sammen med sine kolleger har hun udviklet en stamcelleterapi til behandling at personer med Parkinsons sygdom. Også denne terapi bliver lige nu undersøgt i mennesker.

»Vi kommer fra et sted, hvor vi havde meget svært ved at få etableret de første kliniske forsøg med terapier baseret på pluripotente stamceller til, at vi i dag i feltet ser rigtig mange produkter under udvikling. Nu er vi ved at være der, hvor vi har opnået en kritisk masse, og hvor vi over de kommende år kommer til at se rigtig mange spændende data fra flere og flere kliniske forsøg. Det bliver enormt interessant at følge dette store gennembrud,« siger hun.

Agnete Kirkeby har for nylig publiceret en artikel om netop mulighederne og udfordringerne forbundet med at bringe pluripotente stamceller frem til kliniske forsøg. Artiklen er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Development.

70 kliniske forsøg er i gang

Det første forsøg på at bringe pluripotente stamceller frem til den kliniske fase skete allerede i år 2010.

Det stod dog hurtigt klart, at nogle havde glemt det gamle ordsprog ‘hastværk er lastværk’, idet teknologien slet ikke var klar til at kunne indfri forventningerne.

Agnete Kirkeby forklarer, at problemet med at behandle med pluripotente stamceller blandt andet er, at man skal have helt ekstremt godt styr på de celler, som man sprøjter ind i folk, og som bliver en del af et væv der.

Har man ikke det, kan cellerne, som man transplanterer, enten vise sig at være ikke-funktionelle, eller i værste fald ende med at danne en tumor.

Efterhånden har forskere dog fået så godt styr på produktionen af cellerne, at det kun giver god mening, at vi ser flere og flere kliniske forsøg med pluripotente stamceller.

Forskerne har blandt andet styr på udviklingen af cellerne, så de kun bliver til lige akkurat det, som forskerne vil have.

»I EU kører der i øjeblikket 5 forsøg med pluripotente stamceller, og på verdensplan er der lidt over 70 produkter i kliniske forsøg. De fleste af disse forsøg er i fase 1 og handler derfor blot om at validere terapiernes sikkerhed. Der er dog også flere og flere produkter i fase 2, ligesom et enkelt er kommet frem til fase 3. Det betyder også, at vi i øjeblikket får de første effektdata, hvor vi ikke bare ser, at behandlingerne er sikre, men at de også har den kliniske effekt, som vi håber på,« siger Agnete Kirkeby.

Kan kurere tre sygdomme

Det store skridt fremad kom fra 2017, hvor forskere knækkede koden til at gøre behandlingerne sikre.

De forsøg, der gik i fase 1 på det tidspunkt, er for fleres vedkommende i fase 2 nu og kan fortælle om effekterne af behandlingerne.

I nogle af fase 1-forsøgene har man da også – selvom det ikke har været målet – set rigtig gode effekter hos patienter.

Agnete Kirkeby nævner især behandlinger mod tre sygdomme, hvor de første offentliggjorte kliniske data fra pluripotente stamcelleterapier ser ud til at kunne holde det de lover

• For det første blev der i 2022 præsenteret de første data fra forsøg på at behandle personer med type 1-diabetes med insulinproducerende betaceller, som blev sprøjtet direkte ind i leveren hos patienterne. Terapien er udviklet af Vertex, og præliminære resultater fra det pågående forsøg viste, at den første patient blev insulin-uafhængig ca. ni måneder efter transplantationen.

• I 2018 blev der præsenteret de første effektdata fra et forsøg på at behandle personer med øjensygdommen makulær degeneration, hvor specifikke celler, der sørger for at rydde op omkring nerverne, bliver nedbrudt. Forskere fra England har udviklet terapien, som i forsøg med personer med makulær degeneration har vist sig at bringe deres syn tilbage. Fra kun at kunne se det øverste bogstav på lægens bogstavplade kunne patienterne efter behandlingen tyde bogstaverne syv rækker længere nede. I april 2024 blev det yderlige bekræftet, at den ene af disse patienter stadig bibeholdt sit forbedrede syn fem år efter transplantationen.

• Endelig kom der også i 2023 og 2024 interessante data fra et klinisk forsøg initieret af virksomheden Neurona, som har udviklet en terapi til behandling af epilepsi. Der findes flere typer af epilepsi, og den nye behandling er udviklet til de patienter, som ikke responderer på tilgængelige antiepileptiske behandlinger. De to første patienter blev behandlet for hhv. 16 og 21 måneder siden, og resultaterne er ekstremt overbevisende. Begge patienter havde forud for behandlingen >14 epileptiske anfald om måneden, og for begge patienter er antallet af epileptiske anfald reduceret med >96 pct.

»Det er for alle tre terapiers vedkommende meget spændende resultater, som lover godt. Behandlingerne er selvfølgelig ikke til alle patienter med type 1-diabetes, epilepsi og makulær degeneration, men til de få, som er særligt hårdt ramt, og som ikke har andre muligheder. Til dem ser det ud til, at vi får en helt ny og livsændrende behandling i fremtiden,« siger Agnete Kirkeby.

Derudover er der også kommet lovende præliminære data ud for Parkinson’s Sygdom, hjertesvigt og Graft-versus-host disease, der er en alvorlig sygdom som kan følge i kølvandet på en knoglemarvstransplantation.

Livslang behandling med immundæmpende medicin

Fra at udfordringerne skyggede for mulighederne i terapier baseret på pluripotente stamceller, er tingene nu vendt på hovedet, så man hurtigt kan komme til at glemme, at der fortsat er udfordringer ved behandlingerne.

Vi begynder at være der, hvor flere lande – især USA, Japan og England – har flere kliniske forsøg med terapier baseret på pluripotente stamceller

Agnete Kirkeby, lektor, Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine, KU

Her hæfter Agnete Kirkeby sig ved, at vi anno 2024 stadig kun har meget få behandlinger i fase 3. Det betyder alt andet lige, at der stadig vil komme til at gå år, før behandlingerne kommer på markedet.

Når de endelig gør det, og det er Agnete Kirkeby overbevist om, at de gør, bliver det store spørgsmål, hvem der skal betale for gildet.

Terapier baseret på pluripotente stamceller er nemlig kostbare at producere.

»Og så er det heller ikke simple behandlinger. Vores terapi mod Parkinsons sygdom kræver for eksempel en operation i hjernen. Terapierne mod type 1-diabetes er lidt nemmere at have med at gøre, da de bare skal injiceres i leveren,« forklarer Agnete Kirkeby.

Endelig er der den problemstilling, at behandling med pluripotente stamceller kræver efterfølgende immundæmpende behandling. I nogle tilfælde skal man behandles med immundæmpende medicin i et år efter behandlingen. I andre tilfælde er det resten af livet.

»Det er et af de store problemer og også en af årsagerne til, at disse behandlinger ikke er for alle. Derfor arbejder en del forskere også på at udvikle en version af pluripotent stamcelleterapi, der ikke kræver efterfølgende behandling med immundæmpende medicin. Det gør de blandt andet ved at udvikle celler, der kan undslippe genkendelse af immunforsvaret. Det bliver spændende at følge den udvikling,« siger Agnete Kirkeby.

Lægemiddelmyndigheder vænner sig til tanken

Endelig er Agnete Kirkeby også positiv på vegne af de myndigheder, som i sidste ende skal godkende behandlinger med pluripotente stamceller.

For bare tre år siden havde lægemiddelmyndighederne stadig meget svært ved at finde ud af, hvordan de skulle forholde sig til evalueringen af denne type af produkter, når de modtog en ansøgning om kliniske forsøg.

I dag er de i flere lande mere vant til at skulle tage stilling til spørgsmål, der handler om pluripotente stamcelleterapier.

»Vi begynder at være der, hvor flere lande – især USA, Japan og England – har flere kliniske forsøg med terapier baseret på pluripotente stamceller. Det gør, at myndighederne er mere vant til dem nu og ved, hvordan de skal håndtere dem. Det kommer til at gøre en stor forskel, når de skal godkendes og ud på markedet,« siger Agnete Kirkeby.