Genterapier revolutionerer behandlingen af medfødt døvhed

Når børn bliver født døve, kan årsagen være genetisk.

Det betyder også, at medfødt døvhed er et interessant mål for udviklere af genterapier.

I løbet af det seneste år er der da også sket kvantespring inden for genetisk behandling af medfødt døvhed, og flere børn, der aldrig har kunnet høre før, kan nu pludselig netop det.

Lægemiddelfirmaet Regeneron har som eksempel udviklet genterapien DM-OTO, hvormed de har fået to døvfødte børn til at kunne høre.

Eli Lilly har udviklet AK-OTOF-genterapien og fået en 11-årig til at kunne høre for første gang i sit liv.

Endelig kan kinesiske forskere fra Fudan University i samarbejde med firmaet Mass Eye and Ear behandlet seks børn med medfødt døvhed. Fem af dem har fået hørelse på begge ører.

De mange positive resultater får professor og overlæge Jesper Hvass Schmidt fra Øre-Næse Hals/Høreklinikken på Odense Universitetshospital til at se positivt på fremtiden for personer, der er født døve.

»Det er meget interessant og noget, som vi kommer til at se mere af i fremtiden. Lige nu eksisterer disse behandlinger på forsøgsbasis og på enkelte gener, og når vi skal skære ind til genet, kommer behandlingernes relevans an på, hvor mange gener man kan benytte som mål for genterapier,« siger han.

Erstatter manglende gen

Alle de ovennævnte behandlinger er unikke, men fælles for dem er, at de retter op på fejl i otoferlin-genet, hvilket er associeret til medfødt døvhed.

Min konklusion er, at det er rigtig spændende, hvad der foregår lige nu, men vi skal kunne rette op på flere genetiske fejl, før det vil være relevant for en stor del af de personer, der fødes med genetisk betinget høretab

Jesper Hvass Schmidt, overlæge, Odense Universitetshospital

Otoferlin er et protein, der bliver udtrykt i de indre hårceller i øret og er nødvendigt for kommunikationen mellem hårcellerne og hørenerven, der skal bringe lyden ind til hjernen.

Når otoferlin ikke er til stede, kan den kommunikation ikke forekomme, og så er man døv. Tilstanden hedder auditiv neuropati.

De tre behandlinger, som i deres natur er simple at udføre, sætter genet for otoferlin ind i hårcellerne, så de kan producere det manglende protein.

De første effekter kommer efter få uger, og inden for seks mdr. er hørelse oprettet, og børnene kan høre musik og deres forældres stemmer for første gang.

»Netop til denne gruppe har genterapierne været meget succesfulde, men de udgør kun en lille del af patienter med medfødt døvhed. Hos os på klinikken ser vi én til to af denne type patienter om året,« siger Jesper Hvass Schmidt.

Andet gen er måske endnu mere spændende

Hvis genterapier aldrig bliver udviklet til andre end personer med fejl i otoferlin-genet, vil typen af terapier kun være relevant for en begrænset patientpopulation.

Jesper Hvass Schmidt ser da også de store fremskridt som en proof-of-concept på, at det kan lade sig gøre at rette op på genfejl i øret og derved give ellers døvfødte personer hørelse.

Et andet interessant kandidatgen er genet connexin-26, hvor fejl i genet leder til en langt mere hyppig form for medfødt døvhed.

Kan forskere med samme teknik som den, der bliver benyttet til at indsætte en funktionelt otoferlin-gen i hårcellerne i øret hos døvfødte, genoprette funktionen af connexin-26, vil det kunne hjælpe langt flere.

Connexin-26 genet er nemlig den hyppigste årsag til medfødt genetisk høretab.

»På det punkt er det rigtig godt, at vi i Danmark er langt fremme i forhold til at genteste døvfødte børn. Vi har styr på, hvorfor børn er døvfødte, og hvilke gener der er defekte. Det kan blive vigtig viden, i takt med at der bliver udviklet behandlinger til at gøre noget ved forskellige genetiske årsager til det af være født døv,« siger Jesper Hvass Schmidt.

Nogle genfejl kan der ikke rettes op på

Det vil dog ikke være alle døvfødte børn, som med genterapier kan få etableret hørelse.

For det første kan andet end genfejl være i spil, når et barn fødes døv. Det kan dreje sig om for eksempel iltmangel under fødslen.

For det andet vil der også være mange genetiske fejl, hvor det er meget sværere at se, hvordan en genterapi skal kunne genoprette tabt funktion i øret.

Ved indsættelse af et korrekt gen for otoferlin, giver man hårcellerne et gen, som cellerne mangler.

Mangler der til gengæld et gen, hvor resultatet er decideret skade på hårcellerne eller mangel på hårceller, er det langt mere problematisk at fixe med en genterapi.

»Der vil man måske ikke have de samme muligheder for at udvikle en genterapi. Mulighederne for at kurere medfødt døvhed afhænger meget af, hvilket gen der ikke fungerer. Nogle vil blive født med nogle genfejl, som vi i fremtiden let kan gøre noget ved med genterapier, mens andre vil være født med genfejl, hvor genterapi nok ikke kommer på tale lige foreløbig,« siger Jesper Hvass Schmidt.

Stamcelleterapier kan blive en løsning

Hvis Jesper Hvass Schmidt kigger ind i krystalkuglen, kan han dog godt se for sig, at der kan rettes op på mere komplicerede former for genfejl relateret til medfødt døvhed.

Her hedder behandlingen så nok ikke genterapi, men i stedet stamcelleterapi, hvor man med stamceller vil forsøge at skabe for eksempel hårceller.

Allerede nu arbejder forskere med dette potentiale, men de er langt fra kommet lige så langt som deres kollegaer, der arbejder med genterapier.

»Min konklusion er, at det er rigtig spændende, hvad der foregår lige nu, men vi skal kunne rette op på flere genetiske fejl, før det vil være relevant for en stor del af de personer, der fødes med genetisk betinget høretab. Her er der nogle problemstillinger, som skal løses, men det tager ikke noget fra det, som forskerne har gjort for at rette op på medfødt høretab på grund af fejl i otoferlin-genet. Det er stadigvæk et stort fremskridt,« siger Jesper Hvass Schmidt.