Dansk stamcelleterapi til patienter med hjertesvigt viser lovende resultater

For patienter med ikke-iskæmisk hjertesvigt med pumpefunktion under 40 pct. kan hverdagen være svær at komme igennem.

Hjertet kan simpelthen ikke følge med, og for mange betyder det også, at de er røget ud af arbejdsmarkedet.

I dag modtager denne gruppe patienter hjertemedicin, men det er ofte ikke nok, og så står mange patienter over for de sidste udveje, der er eksperimentel behandling eller hjertetransplantation.

Nu viser et nyt dansk pilotforsøg, at stamcelleterapi muligvis kan gøre noget for denne patientgruppe og øge pumpefunktionen markant.

»Vores studie viser, at denne form for behandling har et potentiale, og jeg vil sige, at kan vi bringe denne mulighed frem til patienterne, vil vi være rigtig glade på deres vegne,« fortæller en af forskerne bag studiet, overlæge Abbas Ali Qayyum, der står i spidsen for projektet på Kardiologisk Stamcellecenter i Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet.

De indledende resultater med behandlingen er for nylig offentliggjort i ESC Heart Failure.

Pilotforsøget har ledt til, at forskerne nu skal undersøge potentialet i behandlingen i et stort forskningsarbejde, der blandt andet er støttet af Innovationsfonden med 24,5 mio. kr.

Stamcelleterapi skal sprøjtes ind i hjertet

Patienter med hjertesvigt og pumpefunktion under 40 pct. af ikke-iskæmiske årsager har længe været en fokusgruppe for forskere over hele verden.

Omkring 40 pct. af patienter med hjertesvigt har det af ikke-iskæmiske årsager, og mange forskere har spekuleret i, at årsagen i stedet skal findes i et immunologisk respons i hjertet, og at det respons holder pumpefunktionen nede.

Derfor har de danske forskere udviklet stamcelleterapi, som netop er designet til at blive sprøjtet ind i hjertet og dæmpe det immunologiske respons for derigennem at styrke hjertets pumpefunktion.

Det er i hvert fald tanken.

30 patienter med i pilotstudie

I det omtalte pilotforsøg (SCIENCE II-studiet) med behandlingen har 30 personer med ikke-iskæmisk hjertesvigt og pumpefunktion under 40 pct. deltaget.

Hvis hjertets pumpefunktion kan øges hos denne gruppe patienter betragteligt, er der et potentiale for, at de kan leve et mere almindeligt liv

Abbas Ali Qayyum, overlæge, Rigshospitalet

Forsøgsdeltagerne var i gennemsnit ca. 63 år gamle og havde en pumpefunktion på omkring 27 pct.

Forskerne behandlede 20 af patienterne med stamcelleterapien, som er udviklet fra raske donorer, mens de resterende 10 patienter blot blev fulgt af deres læger.

Derefter undersøgte forskerne for forskelle i udviklingen af pumpefunktionen over de efterfølgende seks måneder.

Det gjorde de med hjerteekkokardiografi.

»Tanken med behandlingen er at modulere immunforsvaret og derigennem styrke hjertet,« forklarer Abbas Ali Qayyum.

Klinisk relevant stigning i pumpefunktion

Resultatet af pilotforsøget er ganske positive for stamcelleterapien.

Hos gruppen af patienter, der ikke modtog stamcelleterapien, var pumpefunktionen nærmest uændret fra gennemsnitligt 26 pct. til 25 pct. over de seks måneder.

Hos gruppen, der modtog stamcelleterapi, steg den til gengæld fra 29 pct. til 35 pct.

Den stigning er ifølge Abbas Ali Qayyum både markant og klinisk relevant.

»Det er noget, som gør vores behandling interessant at gå videre med,« siger han.

Kan måske gives i drop

Abbas Ali Qayyum fortæller, at forskerne på baggrund af de interessante resultater nu er i færd med forberedelserne til et større studie, der skal bane vejen for klinisk anvendelse af stamcelleterapien til denne gruppe af patienter med hjertesvigt.

I det omtalte forsøg gav forskerne og lægerne patienterne stamcelleterapien direkte i hjertet gennem et lyskekateter.

I det kommende forsøg vil forskerne se, om de kan nøjes med at give patienterne behandlingen i et drop.

Virker behandlingen lige så godt, som det blev set i pilotstudiet, kan lægerne på Rigshospitalet stå med en helt ny behandling, som både er effektiv og let at give patienterne.

»Det har taget rigtig mange år at komme hertil, hvor vi har et produkt liggende i fryseren og kan give det til patienter, når der er brug for det. Det næste skridt bliver at vise, at behandlingen virker i et større studie med flere patienter og afdelinger, og at det ikke nødvendigvis kræver høj specialisering for at give behandlingen,« siger Abbas Ali Qayyum.

Han fortæller, at behandlingen kan blive relevant for tusinder af patienter. For mellem én og to pct. af befolkningen i den vestlige verden udvikler hjertesvigt, og hvis omkring 40 pct. af dem har ikke-iskæmisk hjertesvigt, er der tale om rigtig, rigtig mange mennesker.

»Hvis hjertets pumpefunktion kan øges hos denne gruppe patienter betragteligt, er der et potentiale for, at de kan leve et mere almindeligt liv. Det vil også være billigere at give behandlingen intravenøst end at give det som indsprøjtninger direkte ind i hjertet, som vi hidtil har gjort,« siger Abbas Ali Qayyum.