CAR-T celleterapi kurerer ellers dødelig hjernekræft hos børn og unge

Forskere fra Stanford Medicine er kommet et skridt tættere på at kunne kurere en helt særlig form for kræft i hjernen hos børn og unge.

Det er de kommet med udviklingen af en CAR-T celleterapi til patienter med sygdommen diffust infiltrerende pons gliom (DIPG), der er en tumor på hjernestammen, og som der i dag ikke findes helbredende behandlinger mod.

Forskerne har testet behandlingen på 12 børn og unge med kræftformen. For ni af dem ledte behandlingen til funktionel forbedring, mens én patient blev kureret helt og aldeles.

Fire patienter oplevede, at deres tumor blev formindsket til mindre end det halve i størrelse, og af dem forsvandt tumoren så meget hos én af patienterne, at den ikke kunne ses på en scanning.

De meget opløftende resultater er publiceret i Nature.

»Dette er en universelt dødelig sygdom, til hvilken vi har fundet en behandling, der kan forårsage meningsfuld tumortilbagegang og kliniske forbedringer. Selvom der stadig er lang vej til at finde ud af, hvordan man optimerer dette for alle patienter, er det meget spændende, at en patient havde et komplet respons. Jeg håber, at han er blevet helbredt,« fortæller en af forskerne bag udviklingen af den nye behandling, læge og professor Michelle Monje fra Stanford Medicine, i en pressemeddelelse.

Rammer tre børn i Danmark om året

DIPG er en sjælden kræftform, der kun rammer omkring tre børn om året i Danmark.

Til gengæld er kræftformen meget aggressiv med en median overlevelse på blot omkring ét år.

Symptomerne er ofte hovedpine, partiel lammelse og med tiden også problemer med at gå.

Der findes i dag ingen gode behandlinger til patienter med DIPG, for mens stråleterapi kun midlertidigt mindsker symptomerne på kræften, findes der ingen effektive kemoterapier.

Tumoren kan heller ikke opereres, og overlevelsen er efter fem år derfor også under én pct.

Overrasket over effektstørrelse

Udviklingen af den nye CAR-T celleterapi har været længe undervejs.

Der er virkelig vigtige erfaringer fra dette forsøg for immunterapi af hjernetumorer generelt

Michelle Monje, professor, Stanford Medicine

Studier i mus og rotter havde været lovende, men forskerne var i tvivl om, hvor meget de kunne forvente af behandlingen hos mennesker.

CAR-T celleterapier fungerer på den måde, at lægerne udtager immunforsvarets T-celler fra kroppen hos en patient, modificerer dem til at angribe kræftceller og sætter dem ind i kroppen igen, hvor de målretter immunforsvarets angreb mod tumorcellerne.

CAR-T celleterapier har været godkendt i USA siden 2017 i behandlingen af kræft i blodet, men der har kun været begrænset succes med CAR-T til behandling af solide tumorer.

»Derfor var en af de største overraskelser også, hvor meget klinisk effekt vi fandt,« fortæller en anden af forskerne bag studiet, læge og professor Crystal Mackall, ligeledes fra Stanford Medicine.

Angriber protein på celleoverfladen af tumorceller

Ideen bag den CAR-T celleterapi, som forskerne fra Stanford Medicine nu har succes med, er, at tumorceller i DIPG producerer store mængder af proteinet GD2 på overfladen af cellerne.

Forskerne udviklede derfor en CAR-T celleterapi, hvor T-cellerne blev designet til at sætte et angreb ind på celler med netop GD2 på overfladen.

GD2 findes også på overfladen af andre typer af kræftceller, og forsøg i mus med DIPG har vist, at en målrettet CAR-T celleterapi på GD2 kan udslette DIPG-tumorer.

På baggrund af de interessante resultater fra forsøg med mus og rotter etablerede forskerne fra Stanford Medicine det igangværende kliniske forsøg med børn og unge med DIPG.

12 børn har indtil videre modtaget CAR-T celleterapien. Deres gennemsnitsalder var 15 år på diagnosetidspunktet, og de havde mediant fået stillet diagnosen fem måneder forinden.

Forud for behandlingen med CAR-T modtog patienterne kemoterapi for at forhindre immunforsvaret i at angribe de designede T-celler.

Den første dosis CAR-T celleterapi modtog patienterne intravenøst for at undersøge for alvorsgraden af bivirkninger, mens den anden dosis blev givet direkte i spinalvæsken i hjernen, hvilket også resulterede i færre bivirkninger.

Forsøgsdeltagerne i studiet bliver ved med at modtage infusioner hver en til tre måneder, indtil lægerne ikke længere ser forbedringer i patienternes sygdom.

Imponerende resultater

Resultaterne afslører, hvor stort potentialet er i behandlingen.

Hos de fleste af de ni patienter, som havde gavn af behandlingen med CAR-T celleterapien, ledte behandlingen til forbedringer i neurologiske symptomer og reduktion i tumorstørrelse.

To patienter oplevede dog forbedringer i de neurologiske funktioner uden at se en samtidig reduktion i tumorstørrelse.

I takt med at tumoren forsvandt, genvandt patienterne blandt andet evnen til at gå, ligesom andre symptomer som inkontinens, lammelse eller neuropatiske smerter forsvandt.

Hos de fire patienter, der havde størst effekt af behandlingen, forsvandt henholdsvis 52 pct., 54 pct., 91 pct. og 100 pct. af tumoren.

Forsøgsdeltagerne har mediant levet 20,6 måneder efter behandlingen. To har levet længere end 30 måneder, og én er stadig i live fire år efter diagnosen.

Ifølge forskernes analyser af data er tilfældet med patienten, der er blevet helt rask, formentlig ikke et særtilfælde, men noget, der måske kan komme flere tilfælde af i fremtiden, i takt med at behandlingen forbedres.

I løbet af det kliniske studie har forskerne indsamlet hundredvis af prøver fra patienterne, og håbet er, at de kan bruge analyser af de prøver til at gøre CAR-T celleterapien endnu bedre.

»Vi har allerede opstillet nogle hypoteser for, hvordan vi kan forbedre resultaterne, både for denne behandling og mere generelt for immunterapi mod kræft i centralnervesystemet. Der er virkelig vigtige erfaringer fra dette forsøg for immunterapi af hjernetumorer generelt,« siger Michelle Monje.