Avancerede terapier kan formentlig sænke menneskers aldringshastighed

De avancerede medicinske terapier som genterapier, celleterapier og vævsterapier rummer et enormt potentiale i forhold til at kurere sygdomme, som vi i dag har meget svært ved at gøre noget ved.

Det kan dreje sig om genterapier til patienter med medfødte sygdomme som muskeldystrofi eller celleterapier som CAR-T til behandling af patienter med forskellige former for kræft.

De avancerede terapier rummer dog også et stort potentiale i forhold til at udbedre de skader på kroppen og i hjernen, som opstår, i takt med at vi bliver ældre.

Dermed kan de forskellige terapier måske sætte aldring på pause og forlænge livet og især den raske del af livet betydeligt.

»Der er rigtig meget fokus på brugen af avancerede terapier til at modvirke aldring lige nu. Blandt andet har Amazons stifter Jeff Bezos kastet milliarder i et forskningscenter, hvor han har hyret nogle af verdens førende aldringsforskere til netop at undersøge mulighederne for at bremse aldringsprocesserne,« fortæller Danmarks førende aldringsforsker, professor Morten Scheibye-Knudsen fra Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet.

Celleterapier kan kurere gammelmands-sygdomme

Morten Scheibye-Knudsen ser mange forskellige måder, hvorpå avancerede medicinske terapier kan få betydning for, hvor gamle vi mennesker bliver, og hvor raske vi er i den sene del af livet.

Et oplagt område er ifølge forskeren i forhold til at eliminere sygdomme, der typisk rammer sent i tilværelsen og ender med at tage livet af mange af os.

I takt med at vi bliver ældre, kommer der færre og færre velfungerende celler i kroppen, og det er specielt et problem i hjernen, musklerne og hjertet, hvor tabet af celler leder til udvikling af sygdom.

Når Morten Scheibye-Knudsen kigger i krystalkuglen, ser han, at der nok ikke kommer til at gå mange år, før det vil være muligt med celleterapier at forhindre givne aldersrelaterede sygdomme i hjernen, for eksempel Parkinsons.

Parkinsons er resultatet af tab af en særlig gruppe celler, de dopaminerge celler, og her er det bestemt en mulighed, at man kan erstatte dem med celler, der er dyrket ud fra stamceller, som igen er dyrket ud fra hudceller, som man biokemisk har manipuleret tilbage i udviklingen.

»Vi har allerede set lovende resultater med aber, og der forskes rigtig meget i at komme skridtet videre til mennesker. Det vil være et af de områder, hvor vi først vil se, at de avancerede medicinske terapier vil have betydning for aldring og sygdomme relateret til aldring,« siger Morten Scheibye-Knudsen.

Celler skal narres til at tro, at de er yngre

Et andet område, der forskes meget aktivt i, er i forståelsen af betydningen af aldring for det epigenetiske landskab.

I takt med at vi bliver ældre, ændrer det epigenetiske landskab sig i vores celler, og det leder til, at vores celler begynder at opføre sig som ”gamle” celler.

I takt med at det epigenetiske landskab eroderer, begynder cellerne at miste deres identitet og derigennem en del af deres funktion.

Allerede nu kan vi forlænge livet for mus med 20 pct. ved partiel reprogrammering, og selvom der findes lægemidler med større effekt, er det et skridt på vejen

Morten Scheibye-Knudsen, forsker, KU

Lige nu foregår der aktiv forskning i at reprogrammere celler, så de vender tilbage til et yngre stadie.

Denne cellulære foryngelsesproces prøver forskere at skabe gennem de såkaldte Yamanaka-faktorer, som spiller en afgørende rolle i differentieringen af celler, når celler går fra at være stamceller til for eksempel hudceller, muskelceller eller hjerneceller.

»Vi vil meget gerne kunne kontrollere Yamanaka-faktorerne, så vi kan lave en partiel reprogrammering af celler. Vi ønsker ikke, at cellerne skal vende tilbage til stamcellestadiet, men kan vi få dem til at tro, at de er yngre, end de er, kan det have betydning for kroppens aldringsprocesser. Det er dog vigtigt at huske på, at selvom man kan få celler til at opføre sig som yngre celler, vil de stadig have akkumuleret skader på DNA’et, og det vil fortsat have betydning for, hvor mange gange de kan dele sig, og også for deres risiko for at udvikle sig til kræftceller,« forklarer Morten Scheibye-Knudsen.

Morten Scheibye-Knudsen fortæller, at netop cellulær reprogrammering er et af de områder, som Jeff Bezos gennem Alto Laboratories har kastet rigtig mange penge efter.

De første forsøg med mus har indikeret, at det rent faktisk er muligt på den måde at forynge celler og væv i levende organismer.

»Det er et meget spændende område, og det bliver interessant at se, hvordan det kommer til at udvikle sig inden for de kommende ti år,« siger Morten Scheibye-Knudsen.

Nyt immunforsvar kan gøre os yngre

I spændfeltet mellem aldringsforskning og de avancerede terapier eksisterer også muligheden for at styrke immunforsvaret, og netop en svækkelse af immunforsvar er et kardinaltegn på aldring.

Immunforsvaret skal gerne være i stand til at genkende tusindvis af forskellige mikroorganismer og kunne tilpasse sig nye trusler, men i takt med at vi bliver ældre, forsvinder den evne, simpelthen fordi immunforsvaret over tid mister cellulær diversitet.

Det er for en aldringsforsker som Morten Scheibye-Knudsen ikke en fjern tanke, at man kan bruge stamceller til at skabe et nyt immunforsvar, når det oprindelige mister evnen til at holde kroppen optimalt rask.

»Allerede i dag kan vi skabe et nyt immunforsvar med knoglemarvstransplantation, men det er ikke noget, som vi gør i raske mennesker. Det er dog noget, der forskes meget i, idet det vil have stor betydning for alderdommen og risikoen for sygdom og livsforkortende sygdom i alderdommen, om immunforsvaret fungerer optimalt eller ej,« siger han.

Enzym skal kurere aldring

Morten Scheibye-Knudsen forsker selv i mulighederne for at bruge avancerede medicinske terapier til at ”kurere” aldring.

Forskningen er i de absolut indledende faser, men tanken er den, at forskerne vil udvikle et designerenzym, der kan udbedre skader på DNA’et.

Når det kommer til aldring, er DNA-skader det, som afgør, hvor gammel en celle er, og dermed hvor gammelt et væv er, og hvor gammel personen er.

Det enzym, som forskerne arbejder på at udvikle, stammer oprindeligt fra bakterier, men forskerne er i færd med at ændre på det, så det kan tjene et helt andet formål.

Tanken bag et designerenzym til at udbedre DNA-skader er, at man på den måde kan bringe cellerne tilbage til topform, som om de sad i en person på 18 år og ikke 81.

»Vi er stadig meget langt fra, at det kan lykkes, og det er heller ikke sikkert, at det kan lade sig gøre. Aldring er komplekst med mange forskellige faktorer i spil, og dem skal man holde styr på alle sammen. Men kan vi få styr på dem alle sammen, kan vi også sænke aldringshastigheden, sætte den på pause eller måske få den til at gå baglæns. Allerede nu kan vi forlænge livet for mus med 20 pct. ved partiel reprogrammering, og selvom der findes lægemidler med større effekt, er det et skridt på vejen,« siger Morten Scheibye-Knudsen.