Specialister fra hele Europa går sammen om anbefalinger til behandling af børn med svær astma

De fleste børn med astma kan behandles hos deres egen læge. Men nogle har brug for at blive sendt videre til specialisterne på børneastma-ambulatorierne, hvor diagnosen kan stilles mere præcist, eller hvor lægerne har flere behandlingsmuligheder.

Blandt de børn med astma, der bliver henvist til børneastma-ambulatorierne, er der dog ganske få, som enten har ‘svær at behandle astma’ eller ‘svær astma’, og disse børn skal udredes yderligere og i den forbindelse muligvis henvises videre til specialistbehandling.

Børn med svær astma eller astma, som er svær at behandle, kan dog være svære at identificere, og derfor går der ofte lang tid, inden disse børn bliver færdigudredt og kommer i den rette behandling.

Derfor er speciallæger fra hele Europa gået sammen om nogle anbefalinger, der gerne skal få børn med astma, der er svær at behandle, eller svær astma hurtigere frem til de speciallæger, der har de bedste forudsætninger for at stille en præcis diagnose og få børnene i den bedst mulige behandling.

»Sagens kerne er, at vi ofte ser, at der kan gå lang tid, før et barn med svær astma kommer i gang med den rette behandling. Der skal bruges tid på at justere medicin og sikre god compliance, men målet er, at den tid bliver så kort som muligt, så vi kan finde frem til børn med svær astma og hurtigere få denne lille gruppe børn henvist videre i systemet til specialbehandling på steder med højtspecialiserede undersøgelser, som ikke findes på almindelige børneambulatorier,« siger en af de forskere, som har været med til at udarbejde de nye anbefalinger, overlæge og faglig leder Sune Rubak fra Børne Center for Lunge- og Allergisygdomme, Børn og Unge Klinik, Aarhus Universitetshospital.

Anbefalingerne er publiceret i BMC Pediatrics.

Mere screening tidligere i forløbet

Ifølge Sune Rubak er de praktiserende læger faktisk generelt ret gode til at få kontrol med almindelig astma og ellers få henvist børn med mere genstridig astma til børneastma-ambulatorierne.

Han uddyber, at det er børnene med svær at behandle-astma, som udredes og behandles på alle på børneastma-ambulatorierne, hvor fokus skal være på at optimere tiden frem til, at de sværeste tilfælde viderehenvises til de højtspecialiserede steder.

Vi skal vænne os til, at der skal meget mere screening ind i børneastma-ambulatoriet, og at det skal tidligere ind i forløbet med det enkelte barn med astma

Sune Rubak, forsker, Aarhus Universitet

Et vigtigt element i at stille en skarpere diagnose til børn, der enten har svær astma eller svær at behandle-astma, er som eksempel undersøgelser for eosinofile i blodet, men det bliver gjort for sjældent, og det kan være med til at forsinke hele processen for videre henvisning.

»Vi skal vænne os til, at der skal meget mere screening ind i børneastma-ambulatoriet, og at det skal tidligere ind i forløbet med det enkelte barn med astma. Hvis eosinofile er forhøjet, bør der overvejes indikation for biologisk behandling. Og hvis eosinofile er normale, men den benyttede behandling ikke virker tilstrækkeligt, bør børneastmalægerne også overveje, at der kan være brug for en henvisning til højtspecialiserede læger, der har mulighed for nogle helt andre undersøgelsesmetoder til at stille diagnosen svær astma,« forklarer Sune Rubak.

Disse undersøgelsesmetoder kan blandt andet være kikkertundersøgelser for eosinofiler i lungerne, CT-skanninger eller andre typer af lungefunktionstests end dem, som man bruger på børneastma-afdelingerne.

Hurtigere frem til biologisk behandling

Med en hurtigere henvisning fra børneastma-ambulatorierne kan børn med svær astma hurtigere få afklaret, om der er grundlag for andre typer af behandling.

Det kan blandt andet dreje sig om biologisk behandling, som primært varetages på de højtspecialiserede steder.

Speciallægerne har i dag adgang til flere biologiske behandlinger inden for indikation til børn med svær astma ned til seks år. Til børn med svær atopisk eksem findes der behandlinger inden for indikation ned til alderen seks måneder.

Begge behandlinger kræver dog, at børnene er blevet henvist til de afdelinger, hvor behandlingerne er en mulighed.

»Hvis et barn har svær astma, og behandling med specialiseret inhalationsbehandling ikke virker, skal vi tænke biologisk behandling, selv om det er dyrt. Det skal vi gøre, fordi det kan betyde, at barnet får et markant bedre liv med bedre lunger og færre sygedage,« siger Sune Rubak.

Fokus på skolegang og egenkontrol

Han uddyber, at et helt tredje element i anbefalingerne er, at sygeplejersker i højere grad skal have fokus på og tid til at hjælpe børn med astma med alt det, der ikke nødvendigvis handler om sygdommen i sig selv.

Det kan dreje sig om skolegang, de særlige behov, som børn med svær astma har, eller overgangen fra at blive tilset af læger på børneambulatorierne til at blive tilset af specialister på voksenambulatorierne.

Selv om denne publikation gælder for hele Europa, er der også noget at hente i Danmark

Sune Rubak, forsker, Aarhus Universitet

»Børnene skal forstå, at det kræver mere af dem, når de bliver voksne, og den snak skal vi begynde at have med dem, allerede når de er omkring 12 til 14-årsalderen. Vi skal også have samtalen om egenkontrol, og hvor meget forældrene skal styre, og hvor meget barnet selv skal styre,« siger Sune Rubak.

Også relevant i Danmark

Sune Rubak pointerer, at anbefalingerne er europæiske.

Det vil sige, at nogle af de ting, som findes i anbefalingerne, kan virke banale for for eksempel en dansk børneastmalæge, men stadig er højrelevante for læger andre steder i Europa.

Ikke desto mindre er der også vigtige pointer for lægerne på de danske børneastma-ambulatorier, hvor der er mulighed for at blive skarpere på at identificere børn med svær astma.

Man kan for eksempel sagtens forestille sig et scenarie, hvor yngre læger eller læger under optræning til at blive specialister eller praktiserende læger er lidt længere om at fange de børn, hvor behandlingen ikke virker som forventet, og hvor grænsen for viderehenvisning kan være svær at sætte.

Det kan også være, at lægerne tænker, at compliance er problemet, og derfor håber på større forbedring ved næste undersøgelse eller næste undersøgelse igen. Det kan ifølge Sune Rubak i nogle situationer være o.k., men det er vigtigt at fokusere på, at det alt sammen er med til at forsinke den videre henvisning.

»Lægerne ved godt, hvad svær astma er, og hvordan man stiller diagnosen, men vi skal have den viden udmøntet i noget konkret, så vi får et mere finmasket net til at fange denne lille gruppe børn tidligere og få dem henvist tidligere. Selv om denne publikation gælder for hele Europa, er der også noget at hente i Danmark,« fortæller han.

Opgaven ligger hos lægerne

Sune Rubak forklarer, at guidelines på området faktisk er ret præcise i deres formuleringer, men at de nye anbefalinger skal få speciallægerne i pædiatri til at tænke over, om deres egne arbejdsgange er optimeret i forhold til målet om at fange børn med svær astma så hurtigt som muligt.

Det gælder blandt andet i forhold til erkendelsen af, at der kan være behov for specialistbriller andre steder fra, selv om man selv er specialist i netop børneastma.

»Vi skal være skarpere på de få tilfælde, hvor behandlingen bliver ved med at drille, og hvor vi ikke kommer i mål. Der vil altid være nogle børn, hvor vi skal justere behandlingen for at komme i mål, men der er også nogle børn, som har decideret svær astma, og som skal i biologisk behandling. Processen med at få dem i den behandling skal vi være bedre til at komme hurtigere igennem,« siger Sune Rubak.