Sådan går det børnene, der blev sendt på astmahjem i Kongsberg i dag

Fra 1950 til 1979 fik mange danske børn med svær astma et tilbud om at komme på et såkaldt astmahjem i Kongsberg i Norge, hvor de kunne bo og gå i skole i fire mdr. med formålet om at forbedre deres symptomer.

Børn fra tre til 13 år blev sendt til Norge og Kongsberg, hvor mange oplevede, at opholdet faktisk forbedrede deres symptomer for en stund.

I retrospekt er forklaringen på forbedringen af symptomerne formentlig en mere allergivenlig luft i de norske fjelde, samt at luften var tyndere.

Nu har danske forskere så undersøgt, hvordan det er gået børnene fra Kongsbergkohorten frem til i dag, hvor de er voksne og kan se tilbage på deres ophold i Kongsberg som et fjernt minde.

Undersøgelsen viser blandt andet, at børnene fra Kongsberg har flere besøg på hospitalernes akutafdelinger sammenlignet med resten af den danske befolkning, men også at børnene endte med at få længere uddannelser end det brede gennemsnit.

Forskningen i Kongsbergkohorten er offentliggjort i European Clinical Respiratory Journal.

»Det er første gang, at nogen undersøger, hvad der skete med Kongsbergkohorten efterfølgende. Det er mægtigt interessant, fordi det giver os et indblik i en stor gruppe danskere, der i barndommen sloges med svær astma,« fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d. og læge Osman Savran fra Lungemedicinsk Forskningsenhed Hvidovre.

Astmabørnene findes i Rigsarkivet

Kongsbergkohortens børn blev fra 1950 til 1979 fulgt på Dronning Louises Hospital i København og blev sendt til Kongsberg til skolegang og fysiske aktiviteter som for eksempel ski sammen med pædagoger og sygeplejersker.

Astmahjemmet i Kongsberg blev administreret af Dansk Røde Kors, og blandt andet navn, fødselsdato, hold og holdnummer blev dokumenteret på kartotekkort, der i dag findes i Rigsarkivet.

Det gør, at vi her har muligheden for at lave langtidsopfølgning på nogle børn, der blev sendt på et astmahjem for mere end 70 år siden

Osman Savran, ph.d. og læge, Lungemedicinsk Forskningsenhed Hvidovre

Netop kartotekkortene gjorde det muligt for Osman Savran med sine kollegaer at genfinde børnene i de danske registre og blandt andet følge deres sygdomshistorik gennem livet og også se på andre aspekter af, hvordan det var gået dem.

Ved at matche børnenes alder og køn med personer fra baggrundsbefolkningen uden tidligere diagnose eller behandling for astma eller KOL kunne forskerne også se, hvordan det var gået børnene fra Kongsbergkohorten sammenlignet med andre.

»Det gør, at vi her har muligheden for at lave langtidsopfølgning på nogle børn, der blev sendt på et astmahjem for mere end 70 år siden,« forklarer Osman Savran.

Længere uddannelse og flere hospitalsbesøg

Ud af cirka 5.000 børn i Kongsbergkohorten identificerede forskerne 1.394, som stadig var i live og boede i Danmark.

Gennemsnitsalderen var i 2018 63 år, og 43 pct. var kvinder.

Forskerne undersøgte, om gruppen af børn fra Kongsberg havde flere henvendelser til akutafdelinger på hospitaler, og hvordan deres uddannelsesniveau så ud som indikator for socioøkonomisk status.

Sammenlignet med kontrollerne havde flere af personerne fra Kongsbergkohorten komorbiditeter. Det drejede sig om syv pct. i Kongsbergkohorten og tre pct. i kontrolgruppen.

I forhold til baggrundsbefolkningen havde børnene fra Kongsbergkohorten gennem livet haft flere henvendelser til hospitalernes akutafdeling, og jo lavere disse personers uddannelsesniveau var, des flere henvendelser havde de.

Børnene fra Kongsbergkohorten havde dog samtidig 1,5 gange større sandsynlighed for at have taget en lang uddannelse sammenlignet med baggrundsbefolkningen.

Helt generelt havde børnene fra Kongsbergkohorten 1,7 gange flere henvendelser på hospitalernes akutafdelinger sammenlignet med i baggrundsbefolkningen.

For eksempel havde 31,2 pct. af de højtuddannede personer fra Kongsbergkohorten haft et akutbesøg på hospitalet, mens tallet for den matchede gruppe var 22,9 pct.

90 pct. har stadig astma i dag

I et andet studie, der er blevet publiceret i Chest, har forskerne også undersøgt, hvordan det går med lungehelbredet i dag for personerne i Kongsbergkohorten.

Man formoder, at givne genetiske markører oftere optræder hos personer med persisterende astma, og det vil være interessant at undersøge, om det også er gældende for denne kohorte

Osman Savran, ph.d. og læge, Lungemedicinsk Forskningsenhed Hvidovre

I denne del af studiet deltog 232 ud af de 1.394 børn, som forskerne kunne genfinde i de danske registre.

Disse personer blev inviteret til at svare på spørgeskemaer ang. deres astma og også få foretaget en lungefunktionsundersøgelse.

Denne del af studiet afslørede, at 90 pct. af børnene fra Kongsbergkohorten fortsat havde astma i dag. 26 pct. rapporterede om astmaforværringer inden for det seneste år.

16 pct. blev tilset på hospitalernes specialafdelinger, ligesom en stor andel sloges med komorbiditeter som høfeber, forhøjet blodtryk, eksem og grå stær.

Komplekst samspil

Ifølge Osman Savran er der flere interessante perspektiver i studierne.

For det første er det interessant at se, hvordan det rent faktisk går personer, der som børn led af svær astma.

Han påpeger, at det også er interessant at se, at børnene fra Kongsbergkohorten faktisk er bedre uddannede end gennemsnittet af befolkningen.

En forklaring kan være, at disse personer for en stor dels vedkommende er opvokset i København og omegn, hvor uddannelsesniveauet generelt er højere end i resten af landet. Forklaringen kan også være en anden.

»Generelt set er det interessant at kigge ind i, fordi den her kohorte aldrig er undersøgt før. Det giver en idé om det komplekse samspil mellem astma i barndommen, socioøkonomisk status og brug af ressourcer i sundhedsvæsnet,« siger Osman Savran.

Han uddyber, at det næste, som forskerne nu vil til at kigge på, er Kongsbergkohortens mortalitet sammenlignet med et bredt udsnit af befolkningen, ligesom forskerne også gerne vil undersøge denne gruppe for genetiske markører for astma.

Det skal ske i samarbejde med blandt andet Statens Serum Institut.

»Man formoder, at givne genetiske markører oftere optræder hos personer med persisterende astma, og det vil være interessant at undersøge, om det også er gældende for denne kohorte,« siger Osman Savran.