Mors og fars astma har lige stor betydning for, om barnet også får det

Det er efterhåndende veletableret, at astma er stærkt arveligt. Har mor eller far det, er der stor risiko for, at barnet også får det.

Det er derimod ikke lige så veletableret, om mors astma eller fars astma har størst betydning for barnets astmarisiko. Nogle studier har peget i den ene retning, mens andre har peget i en anden.

Nu viser et nyt dansk studie på 21.000 danskere, at når det kommer til barnets arvelige risiko for udvikling af astma, gør det ingen forskel, om mor eller far har astma. Det forøger risikoen lige meget.

Ifølge en af forskerne bag undersøgelsen er resultatet en smule ærgerligt, fordi det gør, at det ikke giver mening at undersøge, om for eksempel nogle forhold under graviditeten eller fødslen kan påvirkes for at forbedre risikoen for astma hos barnet.

ERS 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ERS her.

»Forskellige studier har skabt forhåbning om, at man med intervention kan påvirke den arvelige overførsel af astma fra mor til barn, men det ser ikke sådan ud, når nu vi kan vise, at den genetiske arvelighed er lige stor for både mor og far,« forklarer klinisk professor Morten Dahl fra Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet.

Morten Dahl har netop fremlagt sine forskningsresultater på den årlige kongres for European Respiratory Society (ERS), der i disse dage løber af stablen. Forskningen er lavet i samarbejde med forskere fra blandt andet Brown University.

21.000 danskere med i studie

I studiet har forskerne været nede i data fra Næstvedundersøgelsen for at identificere, om der er forskelle i arveligheden mellem mors og fars astma.

21.000 personer har deltaget i Næstvedundersøgelsen og blandt andet svaret på spørgsmål om astma blandt deres forældre. De har også svaret på, om de selv har fået stillet en diagnose med astma, har astmasymptomer eller får astmamedicin.

Blandt forsøgsdeltagerne havde 2.071 personer astma ud fra ovenstående definition.

Efterfølgende undersøgte forskerne sandsynligheden for, at børn af forældre med astma selv havde astma. Her skelnede de også mellem, om mor eller far havde astma.

Forskerne korrigerede deres data for en masse andre faktorer, som kunne påvirke risikoen for astma, herunder rygning, allergi, rygning under graviditet, passiv rygning mm.

Samme risiko mellem forældrene

Resultatet af undersøgelsen viser, at 20 pct. af de forsøgspersoner, hvis mødre havde astma, selv havde astma. Tallet blandt personer, hvis mødre ikke havde astma, var ni pct.

Derudover havde 22 pct. af personer, hvis fædre havde astma, selv astma. Også her var tallet blandt personer, hvis fædre ikke havde astma, ni pct.

Morten Dahl fortæller, at studiet meget tydeligt viser, at der er en arvelig sammenhæng mellem astma hos forældre og børn, men at der ingen statistisk signifikant forskel er på risikoen for astma hos personer, hvis mødre eller fædre har astma.

Han uddyber, at håbet med undersøgelsen ellers var, at forskerne kunne finde en forskel, og at den forskel kunne udnyttes til at lave interventioner, der kunne sænke risikoen for udvikling af astma hos nogle grupper af personer.

»Vores konklusion er også, at der fremadrettet bør bruges færre ressourcer på at undersøge den hypotese, at der er større risiko for, at mor overfører astma til barnet. I stedet bør der investeres mere i at finde ud af, hvorfor der findes denne arvelighed for astma, og hvordan en forståelse af den genetiske baggrund i kombination med andre risikofaktorer kan udnyttes til at sænke risikoen for alle,« siger Morten Dahl.