Mange børn med astma slås med dobbeltdiagnose

Op imod ét ud af hvert femte barn med astma kan også være ramt af dysfunktionel vejrtrækning.

Det er konklusionen i et nyt dansk studie fra Kolding Sygehus, og forskningen er offentliggjort i Pediatric Allergy & Immunology.

Dysfunktionel vejrtrækning kan fejlfortolkes som manglende astmakontrol, og derfor kan børn og unge med denne dobbeltdiagnose risikere at blive overbehandlet for deres astma, uden at det har effekt på deres dysfunktionelle vejrtrækning.

På Kolding Sygehus kører man derfor nu et forskningsprojekt, hvor fysioterapeuter forsøger at hjælpe børn og unge med astma af med deres vejrtrækningsproblematik, så de ikke også skal slås med det oven i deres astmadiagnose.

Dysfunktionel vejrtrækning er noget, man bør være opmærksom på, når man har svært ved at opnå tilstrækkelig astmakontrol med den medicinske behandling

Signe Vahlkvist, læge, Børne- og Ungeafdelingen, Kolding Sygehus

»Dysfunktionel vejrtrækning hos personer med astma er en velkendt problematik. Alligevel findes der næsten ingen forskning på området,« siger en af forskerne bag studiet, læge fra Børne- og Ungeafdelingen på Kolding Sygehus Signe Vahlkvist.

»Med det her studie ønskede vi at kaste mere lys over, i hvilket omfang børn og unge med astma har dysfunktionel vejrtrækning som tillægsdiagnose, og som er i risiko for at blive overbehandlet for deres astma,« fortæller hun.

Kan forveksles med astmadiagnose

Dysfunktionel vejrtrækning optræder ofte som en overbygning til en diagnose med astma.

Tilstanden er kendetegnet som en kronisk eller tilbagevendende vejrtrækningsproblematik med symptomer som ondt i brystet, hyperventilation, prikken i fingrene, svimmelhed mm.

Symptomerne er afkoblet fra diagnosen med astma og har ikke som sådan noget at gøre med den underliggende astma-patologi at gøre.

»Men både behandler og patient kan nemt komme til at fortolke symptomerne som astma og behandle derefter. Derfor er der behov for at gøre opmærksom på, at det her kan være et problem, og hvor ofte det er det,« forklarer Signe Vahlkvist.

363 børn og unge med i studie

I studiet havde forskerne inviteret børn og unge i alderen 10 til 17 år med astma til at deltage i forsøget. 363 børn og unge deltog og svarede blandt andet på det såkaldte Nijmegen-spørgeskema, som kan benyttes til at vurdere, om personen kan karakteriseres som havende dysfunktionel vejrtrækning eller ej.

Spørgeskemaet indeholder 16 spørgsmål vedrørende blandt andet prikken i fingrene, hyperventilation, brystsmerter osv., og ud fra en samlet score kan forskerne afgøre, om det for den enkelte personer er relevant at tale om dysfunktionel vejrtrækning.

Forsøgsdeltagerne svarede også på et ACQ-spørgeskema vedrørende deres astmakontrol, ligesom forskerne havde adgang til forskellige journaldata, herunder lungefunktionsundersøgelser, medicin mm.

Med data i hånden kunne forskerne identificere, hvem af de undersøgte forsøgsdeltagere der i tillæg til deres astmadiagnose også havde dysfunktionel vejrtrækning.

»Nogle af symptomerne på dysfunktionel vejrtrækning overlapper symptomer for astma, og det har vi været opmærksomme på i vores analyse og både lavet analysen med og uden de fælles symptomer,« siger Signe Vahlkvist.

18 pct. har dysfunktionel vejrtrækning

Resultatet af studiet viser, at 18 pct. af forsøgsdeltagerne kvalificerede til en diagnose med dysfunktionel vejrtrækning.

Specielt ældre piger var overrepræsenteret i den gruppe af forsøgsdeltagere, som kvalificerede til en dobbeltdiagnose. Medianalderen for forsøgsdeltagere med dobbeltdiagnose var 15,6 år, og 84 pct. var piger.

Signe Vahlkvist fortæller, at intet tyder på, at gruppen med dobbeltdiagnose har sværere astma end resten af de unge i undersøgelsen, men at de ud fra deres ACQ-score oplever dårligere astmakontrol.

»Vi konkluderer ud fra vores undersøgelse, at en forholdsvis stor del af børn og unge med astma oplever de her symptomer på dysfunktionel vejrtrækning og fejltolker dem som astmasymptomer, der ikke er kontrol med,« siger Signe Vahlkvist.

Startet nyt studie med vejrtrækningsøvelser

Sige Vahlkvist mener, at forskerne med studiet er med til at sætte fokus på en relevant problemstilling for mange personer med astma. Det gælder ikke bare børn og unge, men også voksne, der kan slås med noget, som de fejlfortolker som dårlig astmakontrol.

På Kolding Sygehus foregår der netop nu et studie, hvor forskerne med hjælp fra fysioterapeuter og målrettede vejrtrækningsøvelser forsøger at hjælpe unge med dysfunktionel vejrtrækning til at få bedre styr på den del af symptomerne.

Signe Vahlkvist understreger dog, at det først og fremmest er vigtigt, at børn med astma behandles med inhalationssteroid efter guidelines, og at man ikke skal tro, at de bare skal lære at trække vejret ordentligt.

»Der er som sådan ikke noget nyt i vores studium, når man kigger på guidelines. Disse anbefaler allerede, at man overvejer differentialdiagnoser ved manglende effekt af behandlingen. Men studiet understreger, at netop dysfunktionel vejrtrækning er noget, man bør være opmærksom på, når man har svært ved at opnå tilstrækkelig astmakontrol med den medicinske behandling. Med forskningen håber vi på at kunne løse nogle problemer for en gruppe patienter, hvis symptomer vi hidtil har haft svært ved at behandle tilstrækkeligt,« siger Signe Vahlkvist.