Infektioner i vuggestuealderen er associeret til øget risiko for udvikling af astma

Når et barn har mange luftvejsinfektioner, forkølelser, mave-tarm-infektioner og tilfælde af feber i de første tre år af livet, kan det give mening for barnets læge at være særligt opmærksom på udvikling af astma senere i barndommen.

Det er konklusionen i et nyt dansk studie, hvori forskere har undersøgt sammenhængen mellem infektioner i den tidlige barndom og udvikling af astma senere hen.

Resultatet af studiet viser, at nogle typer af infektioner øger risikoen for udvikling af astma, mens andre ikke gør.

Studiet viser også, at specifikke typer af infektioner hænger sammen med en ringere lungefunktion ved tiårsalderen, og at kombinationen af høfeber og mange forkølelser medfører ekstremt forhøjet risiko for udvikling af astma.

»Som kliniker kan man bruge denne viden i tilgangen til børn, der gennem de første tre leveår har haft mange infektioner. Her skal man måske være ekstra opmærksom på symptomer på astma, også når barnet bliver ældre,« siger en af forskerne bag studiet, læge og ph.d. Julie Kyvsgaard fra Dansk BørneAstma Center ved Herlev og Gentofte Hospital.

Forskningen er offentliggjort i The Journal of Allergy & Clinical Immunology: In Practice.

Blandt de mest velundersøgte børn i verden

Julie Kyvsgaards forskning har i flere år handlet om, hvordan infektioner kan forklare byrden med astmasymptomer i den tidlige barndom.

Denne forskning har blandt andet vist, at infektioner bidrager til byrden af symptomer ved astmasygdom hos børn.

I det nye studie ønskede forskerne derfor at finde ud af, om det at have flere infektioner i de første leveår så også betyder noget for den senere risiko for udvikling af astma.

Til formålet undersøgte forskerne data fra den såkaldte COPSAC2010-kohorte, der er blandt de mest velundersøgt børn i hele verden.

Forskerne har fulgt børnene siden fødslen, og børnenes forældre har blandt andet ført dagbog over børnenes helbred, herunder infektioner.

Det ser bare ikke ud til, at mellemørebetændelser og halsbetændelser driver astmarisikoen

Julie Kyvsgaard, forsker, Herlev og Gentofte Hospital

I tillæg er børnene undersøgt af læger mange gange i løbet af livet, og disse undersøgelser har blandt andet været for astma.

På den måde kunne forskerne se, at det at have haft gentagne forkølelser, lungebetændelser, mave-tarm-infektioner og feber har betydning for risikoen for udvikling af astma.

3,6 gange forhøjet risiko for astma

I alt 662 børn har deltaget i studiet og er blevet fulgt fra fødslen, til de blev 10 år.

Forskerne delte børnene i to grupper: halvdelen med flest infektioner i alderen nul til tre år og halvdelen med færrest infektioner. De undersøgte også, om specifikke infektioner var associeret mere eller mindre med øget risiko for udvikling af astma.

Resultatet af studiet viser, at gruppen af børn med flest infektioner havde 3,6 gange forøget risiko for udvikling af astma senere i barndommen.

Risikoen var drevet af mange forkølelser, lungebetændelser, mave-tarm-infektioner og tilfælde af feber.

Omvendt fandt forskerne ingen sammenhæng mellem mellemørebetændelse, halsbetændelse og øget risiko for udvikling af astma.

»Det er interessant, fordi man i mange andre studier har undersøgt for en sammenhæng mellem infektioner i de øvre luftveje helt generelt og analyseret mellemørebetændelser og halsbetændelser sammen med lungebetændelser og forkølelser. Det ser bare ikke ud til, at mellemørebetændelser og halsbetændelser driver astmarisikoen,« forklarer Julie Kyvsgaard.

Lungebetændelser fører til ringere lungefunktion

Resultatet af studiet viser også, at børn, der har haft bare én eller flere lungebetændelser i barndommen, havde lidt lavere lungefunktion ved 10-årsalderen.

Jeg tror, at børn med øget risiko for udvikling af astma også har øget modtagelighed over for nogle former for infektioner

Julie Kyvsgaard, forsker, Herlev og Gentofte Hospital

Til sidst, men ikke mindst, kunne forskerne også se, at børn, der havde høfeber og havde haft mange forkølelser i den tidlige barndom, havde hele 9,4 gange forhøjet risiko for udvikling af astma.

Julie Kyvsgaard fortæller, at studiets resultater ikke kan afgøre, om infektioner i barndommen øger risikoen for udvikling af astma, eller om de mekanismer, der øger risikoen for udvikling af astma, også øger risikoen for udvikling af infektioner.

Hun hælder til, at begge forklaringer kan være rigtige.

»Jeg tror, at børn med øget risiko for udvikling af astma også har øget modtagelighed over for nogle former for infektioner. Omvendt har nogle studier peget på, at man måske kan forebygge astma ved at forebygge risikoen for udvikling af især nedre luftvejsinfektioner. Og så ved vi, at astmasymptomer ofte bliver udløst af luftvejsinfektioner,« siger Julie Kyvsgaard.

Læger skal måske være ekstra opmærksomme

Ifølge Julie Kyvsgaard er der flere perspektiver i det nye studie.

For det første er der det forskningsmæssige perspektiv, som handler om flere undersøgelser af, hvordan astma og infektioner er koblet sammen. Det kan blandt andet dreje sig om de førnævnte forsøg på at minimere risikoen for udvikling af astma ved at forebygge infektioner i vuggestuealderen.

Det andet perspektiv er det kliniske, hvor læger måske skal holde et ekstra godt øje med de små børn, der har mange infektioner tidligt i livet.

»Skal man som kliniker afdække en astmahistorik, giver det mening også at spørge ind til, hvordan barnet har klaret sig i forhold til infektioner i vuggestuealderen. Har der været tilfælde af lungebetændelser og forkølelser, men også mave-tarm-infektioner og tilfælde med feber, skal man måske være opmærksom på en forhøjet risiko for udvikling af astma senere hen,« siger Julie Kyvsgaard.