Her de mest interessante danske forskningsbidrag på ERS

Den store medicinske kongres for European Respiratory Society (ERS) er i bakspejlet, og dørene til kongrescenteret i Barcelona er lukket for denne gang.

ERS 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ERS her.

Tusindvis af verdens førende forskere inden for lungeområdet sidder nu i flyveren på vej til deres respektive lande og verdensdele.

Blandt de mange forskere er også en hel del danske, hvoraf mange kan se tilbage på, at de på kongressen selv har bidraget med resultater fra deres egen nyeste forskning.

Vi har på Dagens Medicin løbende talt med forskerne om deres forskningsbidrag, og her kommer en lille opsamling med, hvad Danmark tog med til lungekongressen i Barcelona.

1. Kosttilskud sænker risikoen for falsk strubehoste

Postdoc og læge Nicklas Brustad fra Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (COPSAC) havde taget spritnye data med angående effekten af mors indtag af fiskeolie og D-vitamin på barnets risiko for at udvikle falsk strubehoste.

Disse resultater viste, at når kvinder tager fiskeolie under graviditeten, reduceres risikoen for falsk strubehoste hos barnet med 38 pct. Når mor tager højdosis D-vitamin under graviditeten, reducerer det risikoen for falsk strubehoste med 40 pct.

Ifølge forskeren er det muligt, at kosttilskuddene stimulerer barnets immunforsvar, så det bedre kan stå imod infektioner.

2. Autoimmunitet koblet til svær astma

Forsker Lise Lotte Eriksen fra Lungemedicinsk Forskningsenhed ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital viste i sin præsentation på ERS, at der er en kobling mellem autoimmunitet, svær astma og næsepolypper.

Forskerne på Lungemedicinsk Afdeling havde i deres forskning fundet frem til, at specielt patienter med svær astma og næsepolypper præsenterer med autoimmunitet. Denne autoimmunitet ser ud til at gå ud over eosinofile celler og makrofager i luftvejene.

Når de eosinofile celler fremmer inflammation, men makrofagerne ikke kommer og rydder op efter dem, kan det lede til udvikling af astma i lungerne og polypper i næsen.

Forskningsresultatet kan ifølge forskerne få betydning for valg af medicin til patienter med svær astma.

3. Svær overvægt øger risikoen for genindlæggelse

Der var også nyt fra forskere på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling ved Nordsjællands Hospital, og dem kunne læge og ph.d.-studerende Maria Hein Hegelund præsentere.

Forskerne havde i en stor undersøgelse kigget på, hvad det betyder for risikoen for død og genindlæggelse at være underernæret eller svært overvægtig.

Forskningsresultatet viste, at underernæring er koblet til øget risiko for død inden for et halvt år efter indlæggelse for lungebetændelse, mens svær overvægt er koblet til øget risiko for genindlæggelse inden for et halvt år.

Ernæringsstatus bør indgå i vurderingen af indlagte patienter med lungebetændelse, mener forskerne bag studiet.

4. Astma koster samfundet to mia. kr. om året

Forskere fra Lungemedicinsk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital havde også fundet frem til Barcelona og kongressen for ERS. Det skete i skikkelse af blandt andre læge og ph.d.-studerende Kjell Erik Julius Håkansson.

Kjell Erik Julius Håkansson præsenterede på kongressen sine forskningsresultater vedrørende omkostningen for samfundet, når personer får en diagnose med astma.

Resultatet af forskningen viste, at det koster samfundet 30.000 kr. om året i udgifter til sundhedsvæsnet, velfærdsomkostninger som førtidspension og sygedagpenge samt i tabt arbejdsfortjeneste, når en person får en diagnose med astma. I alt bliver det til lidt under to mia. kr. om året.

Værst ser det ud hos personer med svær astma, der gennemsnitligt har en årlig indtjening, som er 28.000 kr. lavere end personer uden astma.

Forskerne bag studiet mener, at vi skal skele til blandt andet Finland og England for at finde inspiration til at bringe omkostningerne ved astma ned.

5. Ultralyd kan finde blodpropper i lungerne

Fra Forskningsenheden for Lungemedicin og Lungemedicinsk Afdeling ved Odense Universitetshospital kom der to forskningsresultater med skanning for blodpropper i lungerne.

Ph.d. og læge Casper Falster fra Lungemedicinsk Forskningsenhed fremlagde beviser for, at det med ultralydsskanner er muligt at reducere antallet af personer, som sendes til CT-skanning, når der er mistanke om blodprop i lungerne.

Med ultralydsskanneren kunne Casper Falster udelukke, at størstedelen af 75 patienter havde blodprop i lungerne, samtidig med at han identificerede dem, som havde.

Nogenlunde samme interesseområde var omdrejningspunktet for Amanda Dandanell Juuls forskning på Lungemedicinsk Afdeling.

Hun kunne i sin forskning vise, at når man alligevel undersøger lungekræftpatienter for kræftspredning til lymfeknuderne i lungerne, giver det mening samtidig at tjekke pulmonalarterierne for blodpropper.

Det forlænger undersøgelsen med to minutter, men til gengæld kan læger være med til at finde blodpropper, som ellers ikke bliver opdaget.

6. Børneastma i fokus

De danske forskere havde også fokus på børn i deres præsentationer på ERS.

Julie Kyvsgaard fra Copenhagen Prospectives Studies of Asthma in Childhood (COPSAC) havde data med på de tidligste symptomer på astma i alderen nul til tre år.

Kortlægningen, der er blandt de første af sin slags, viste, at jo ældre et barn bliver, des mere betyder det, at mor har astma, at barnet blev født for tidligt, at barnet blev født ved kejsersnit, eller at barnet blev født med lav fødselsvægt.

Omvendt viser studiet også, at børn, der er født ind i familier med andre søskende, har mange symptomer på astma tidligt i livet, men ikke i andet og tredje leveår.

Endelig kunne ph.d.-studerende Rikke Bjersand Sunde fra Sygehusene i Næstved, Slagelse og Ringsted fremlægge sine resultater, der peger på, at selvom infektioner med bakterier af typerne Streptococcus pneumoniae, Haemophilus influenzae og Moraxella catarrhalis i luftvejene fire uger efter fødslen er associeret med øget risiko for udvikling af astma tidligt i livet, er infektionerne ikke forbundet med øget risiko for at have astma i voksenlivet.

Forskningen satte fokus på betydning af det mikrobielle miljø tidligt i livet for risikoen for at udvikle astma, men peger også på, at risikoen ikke ser ud til at være livslang.