Astma koster det danske samfund milliarder af kroner

Astma blandt personer i alderen 18 til 45 år koster samfundet enorme summer om året.

Det er konklusionen i et nyt dansk studie, hvor forskere har undersøgt, hvad det koster den enkelte dansker at have en diagnose med astma, og hvad det koster samfundet i tabt arbejdsfortjeneste, sundhedsudgifter og velfærdsomkostninger.

Resultatet af studiet viser blandt andet, at en diagnose med astma koster samfundet og individet samlet set 30.000 kr. om året. Det løber op i en ekstraregning på næsten to mia. kr. om året, hvis man tager antallet af personer med astma i aldersgruppen i betragtning.

Ifølge en af forskerne bag studiet peger resultaterne på, at der kan være en stor gevinst at hente ved at sikre, at langt flere danskere med astma er velbehandlet for deres sygdom.

»Tidligere studier har peget på, at man kan spare 70 pct. af de samlede udgifter ved astma ved at sikre, at personer med astma er velbehandlede. Det betyder, at man måske skruer lidt op for sundhedsudgifterne, men at man i stedet sparer en masse andre steder, når folk for eksempel ikke kan gå på arbejde på grund af deres astma. Det kan være en god investering for samfundet, og to mia. kr. er alligevel en sjat penge,« forklarer læge Kjell Erik Julius Håkansson fra Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Forskningen er offentliggjort i BMJ Open Respiratory Research.

Dykkede dybt i de danske registre

I studiet har et forskerhold fra Hvidovre Hospital, Rigshospitalet og Sygehus Lillebælt indhentet data på danskere med astma i de danske registre. Data er fra blandt andet Receptdatabasen, og forskerne ledte i undersøgelsen efter personer, som i perioden fra 2014 til 2016 indløste mindst to årlige recepter på astmamedicin.

Der har længe eksisteret en holdning til astma som en mild sygdom, der ikke har de store konsekvenser, hvis man bare tager sin akutmedicin. Den holdning er jeg lidt ærgerlig over, fordi vores forskning viser, at selv mild til moderat astma har konsekvenser for individet og for samfundet

Kjell Erik Julius Håkansson, læge, Hvidovre Hospital

Forskerne fokuserede på aldersgruppen 18 til 45 år, da astmamedicin til personer over 45 år kan være til behandling af KOL, mens personer under 18 år endnu ikke er trådt ind på arbejdsmarkedet. I alt drejede det sig i undersøgelsen om 63.130 personer med astma.

Ved hjælp af CPR-registeret og Danmarks Statistisk fandt forskerne frem til personernes årsindtægter, eventuel arbejdsløshed, brug af overførselsindkomst, udgifter til hospitaler, medicinforbrug mm. Forskerne sammenlignede data for personerne med astma med fire gange så mange personer uden astma matchet i forhold til køn, alder, civilstatus og bopæl.

Forskerne inddelte også studiepopulationen ud fra alvorsgraden af deres astma.

Meromkostning på 30.000 kr.

Resultatet af studiet viser, at der mellem personer med og uden astma er en meromkostning pr. person på 30.000 kr. om året ved en diagnose med astma.

Med 63.130 personer med astma i undersøgelsen svarer det til en merudgift på næsten to mia. kr. om året.

Kjell Erik Julius Håkansson uddyber, at forskerne kun har set på personer på et tidspunkt i livet, hvor omkostningen måske endda er lavere end på andre tidspunkter i livet. Børn med astma eller vokse over 45 med astma kan være endnu dyrere i omkostninger til sundhedsydelser eller pasning af syge børn, ligesom personer over 45 år generelt tjener mere end personer under 45 år, hvorfor den tabte arbejdsfortjeneste også er højere.

Fordelt mellem de forskellige søjler fandt forskerne, at 11.000 kr. ud af de 30.000 kr. pr. person går til øgede sundhedsomkostninger forbundet med astma. 11.000 kr. går til velfærdsomkostninger, herunder førtidspension og sygedagpenge, mens de sidste 8.000 kr. er forskellen i årsindkomst mellem personer med eller uden astma.

»Tallene i vores studie er to til tre gange højere, end hvad man har fundet i andre studier i Skandinavien og Europa, og det skyldes nok, at vi i Danmark har et sundheds- og velfærdssystem, der både kan håndtere sundhedsomkostningerne ved astma og kompensere folk for den tabte arbejdsfortjeneste,« siger Kjell Erik Julius Håkansson.

Svær astma koster dyrt

I studiet fandt forskerne også, at svær astma er forbundet med endnu højere omkostninger for samfundet og individet sammenlignet med mild astma.

Gruppen af danskere med svær astma, hvilket svarer til mellem fem til otte pct. af personer med astma, tjente i undersøgelsesperioden gennemsnitligt 28.000 kr. mindre om året sammenlignet med personer uden astma. Dertil kommer en pæn sjat penge til medicinudgifter, hvilket personer uden astma ikke har.

Læg dertil udgifterne til sundhedsvæsnet og velfærdsomkostninger.

Kjell Erik Julius Håkansson pointerer dog, at det er vigtigt at holde for øje, at selvom tallene er meget høje ved svær astma, er de stadig også betydelige ved mild til moderat astma som rammer langt flere.

»Der har længe eksisteret en holdning til astma som en mild sygdom, der ikke har de store konsekvenser, hvis man bare tager sin akutmedicin. Den holdning er jeg lidt ærgerlig over, fordi vores forskning viser, at selv mild til moderat astma har konsekvenser for individet og for samfundet. Mange studier har vist tab af livskvalitet, og vi kan endda måle det på årsindkomsten,« siger han.

Gør som Finland

Kjell Erik Julius Håkansson ser gerne, at vi i Danmark skeler til, hvad nogle af vores nabolande har gjort for at nedbringe omkostningerne forbundet med astma.

Blandt andet går personer med astma i Finland til årlige kontroller for at sikre, at de tager deres medicin med det formål at holde sygedage og akutte indlæggelser med astmaattakker for døren. I Finland er der inden for astmaområdet også oprettet et tæt samarbejde mellem primærsektoren og hospitalerne.

For personer med astma i Finland har tiltagene, som blev sat i søen for årtier tilbage, betydet, at personer med astma i langt højere grad er velbehandlede og derfor har færre sygedage, mindre behov for velfærdsydelser og i mindre grad bliver sat tilbage i deres arbejdsliv.

»I Finland betyder det, at man sparer mange milliarder om året, og det er der også potentiale for i Danmark, hvis vi implementerer lignende tiltag,« siger Kjell Erik Julius Håkansson.