Astma i barndommen øger risiko for type 1-diabetes

En astmadiagnose i barndommen øger risikoen for senere at få diagnosen type 1-diabetes eller inflammatorisk tarmsygdom.

Det er den overraskende konklusion i et nyt dansk studie offentliggjort i Scientific Reports.

Konklusionen er overraskende, fordi forskere traditionelt har været af den opfattelse, at de immunologiske mekanismer, som ligger til grund for udvikling af astma og type 1-diabetes eller inflammatorisk tarmsygdom, er modsatrettede, og at astma derfor bør mindske risikoen for udvikling af de to andre immunsygdomme.

Men sådan forholder det sig ikke – tværtimod.

»Vores resultater peger på, at der sker noget i relation til udvikling af tidlig astma, som også spiller en rolle i forhold til udvikling af type 1-diabetes og inflammatorisk tarmsygdom. Det kan være, at der mellem sygdommene findes nogle fælles risikofaktorer i miljøet eller i generne, som det vil være relevant at identificere, så vi kan blive klogere på ikke bare sygdommene sammen, men også hver for sig,« fortæller en af forskerne bag studiet, overlæge og professor Klaus Bønnelykke fra Dansk BørneAstma Center (COPSAC), Afdeling for Børn og Unge, Herlev og Gentofte Hospital.

Virker modsatrettet

At forskerne længe har formodet, at astma kunne beskytte mod udvikling af type 1-diabetes og inflammatorisk tarmsygdom, skyldes, at risikoen for udvikling af de forskellige sygdomme sker gennem forskellige immunmekanismer.

»Vores studie berettiger ikke, at man har et klinisk fokus på den forøgede risiko. Det skal bruges til at blive klogere på sygdommene

Klaus Bønnelykke, overlæge og professor, Dansk BørneAstma Center (COPSAC), Afdeling for Børn og Unge, Herlev og Gentofte Hospital

Astma skyldes afvigelser i den del af immunforsvaret, som er under kontrol af T-hjælpeceller type 2 (Th2), mens type 1-diabetes og inflammatorisk tarmsygdom skyldes afvigelser i Th1.

Immunologisk er de to immunsystemer modsatrettede, og derfor har det været nærliggende at tro, at de hver især øger risikoen for én type immunsygdomme, samtidig med at de sænker risikoen for udvikling af andre typer af immunsygdomme.

»Der har endda været antagelser om, at man ikke kan have begge typer af sygdomme samtidig. I dette studie var vi interesserede i at kaste mere lys over den immunologiske baggrund for udvikling af astma, type 1-diabetes og inflammatorisk tarmsygdom. Mens vi ved rigtig meget om for eksempel årsagerne til udvikling af type 2-diabetes, er vi stadig ret meget på bar bund, når det kommer til at forstå årsagerne til udvikling af type 1-diabetes, astma og inflammatorisk tarmsygdom,« forklarer Klaus Bønnelykke.

Samtlige børn fra 1991-96 med

I studiet har forskerne undersøgt forekomsten af astma, type 1-diabetes og inflammatorisk tarmsygdom hos samtlige danske børn født i perioden fra 1991 til 1996. Det drejer sig om 366.200 børn.

Fra Lægemiddelstatistikregisteret kunne forskerne finde frem til, hvem af børnene som i alderen fem til syv år havde fået minimum to recepter på astmamedicin i form af inhalationskortikosteroid.

Fra Landspatientregisteret kunne forskerne finde frem til de børn, som efter deres ottende leveår fik diagnosticeret inflammatorisk tarmsygdom eller type 1-diabetes. 4,9 pct. af børnene havde astma i alderen fem til syv år, og forskerne kunne på den måde se, om det at have fået medicin for astma øgede risikoen for udvikling af de to andre sygdomme.

Forskerne kunne også lave den omvendte øvelse, altså undersøge, om det at få stillet en tidlig diagnose med type 1-diabetes eller inflammatorisk tarmsygdom øger risikoen for senere at få recepter på medicin mod astma.

Øget risiko på 32 pct.

Og resultatet af undersøgelsen viser altså det modsatte af, hvad der indtil nu har været en antagelse.

Det at have fået medicin mod astma øgede faktisk risikoen for senere at få stillet diagnosen type 1-diabetes med 32 pct., mens risikoen for senere at få stillet diagnosen inflammatorisk tarmsygdom steg med 29 pct.

Studiet viser også, at det at have fået stillet en tidlig diagnose med type 1-diabetes eller inflammatorisk tarmsygdom ikke har øget risikoen for senere hen at få udskrevet to eller flere recepter på astmamedicin.

»Det peger på, at har man først astma, øger det risikoen for udvikling af type 1-diabetes og inflammatorisk tarmsygdom, men kommer type 1-diabetes og inflammatorisk tarmsygdom først, bliver risikoen for astma mindre,« siger Klaus Bønnelykke.

Jagt på fælles faktorer

Klaus Bønnelykke mener, at resultatet åbner op for en forståelse af, at der må findes nogle fælles risikofaktorer for udvikling af alle tre sygdomme, og at disse risikofaktorer både skal findes i miljøet og i generne.

Nogle data indikerer ifølge forskeren, at den kroniske inflammation, som hører til en astmadiagnose, muligvis kan lave rod i immunforsvaret, så det begynder at angribe egne celler, hvilket kan være udgangspunktet for udvikling af type 1-diabetes og andre autoimmune sygdomme.

Klaus Bønnelykke fortæller, at forskerne fra Dansk BørneAstma Center selv har lavet undersøgelser, der har vist genetisk overlap mellem astma og type 1-diabetes.

Et andet bud kan være, at tidligere virusinfektioner spiller ind i forhold til udvikling af astma, men også type 1-diabetes og inflammatorisk tarmsygdom.

»Vi er lige nu på jagt efter de fælles risikofaktorer, om vi så skal finde dem i generne, i inflammation eller tidlige virusinfektioner, eller måske mest sandsynligt i en kombination af flere faktorer. Vores opdagelser kan hjælpe os til at forstå sygdommene og måske identificere, hvad der trigger dem, og dermed give mulighed for forebyggelse,« siger Klaus Bønnelykke.

Endnu ingen klinisk relevans

Selv om det kan være nærliggende at tro, at fundet bør have klinisk relevans på den måde, at læger måske skal holde ekstra godt øje med udvikling af type 1-diabetes og inflammatorisk tarmsygdom hos børn med astma, er vi slet ikke der endnu, siger Klaus Bønnelykke.

Han advarer mod at trække den pointe ud af studiet, at det skal have praktisk betydning.

For det første er den øgede risiko for udvikling af type 1-diabetes eller inflammatorisk tarmsygdom i absolutte tal så lille, at der ingen grund er til at fokusere på det.

For det andet kunne man risikere, at forældre til børn med astma blev unødvendigt bekymrede.

»Vores studie berettiger ikke, at man har et klinisk fokus på den forøgede risiko. Det skal bruges til at blive klogere på sygdommene. Vi ønsker ikke, at folk læser det her og bliver bange for, at fordi deres barn har astma, har det også en øget risiko for de andre sygdomme. Vi kan kun finde sammenhængen, fordi vi kigger i så stort et datasæt. Vores resultater skal bruges til videre forskning og forståelse af sygdommene. I praksis vil det ikke på nuværende tidspunkt have nogen betydning,« siger Klaus Bønnelykke.