Topforsker: Empagliflozin-studie var det vigtigste på ASN

Verdens største nyrekongres er amerikansk og bliver arrangeret af American Society of Nephrology (ASN).

Kongressen tiltrækker hvert år over 10.000 nefrologer og nefrologi-interesserede fra hele verden, og i år var ingen undtagelse, da dørene blev slået op i det store kongrescenter i Orlando, Florida.

ASN 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASN her.

Hvert år bliver de vigtigste forskningsresultater inden for nyreområdet også præsenteret på ASN, og vi har fanget forskningsleder og overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen Peter Rossing i lufthavnen i Heathrow på vej hjem til Danmark til en hurtig snak om, hvad der ifølge ham har været det mest interessante på årets kongres.

»Der er sket virkelig meget inden for forståelse og behandling af nyresygdom i disse år, og det kan man også godt mærke, når man deltager på ASN. Desuden var det også første gang siden pandemien, at nyrelæger kunne mødes, og man må bare sige, at det er noget sjovere at snakke med folk end at se deres præsentationer online,« siger Peter Rossing.

Et studie stod over alle andre

Ifølge Peter Rossing er der ingen vej uden om, at EMPA-KIDNEY var det absolut mest interessante forskningsresultat på ASN.

EMPA-KIDNEY drejede sig om behandling af patienter med kronisk nyresygdom med SGLT-2-hæmmeren empagliflozin.

Resultaterne blev samtidig præsenteret på den store hjertekongres for American Heart Association (AHA) i Chicago og i New England Journal of Medicine.

I EMPA-KIDNEY-studiet blev 6.609 patienter med kronisk nyresygdom randomiseret til behandling med empagliflozin eller placebo. Forsøgsdeltagerne havde ved studiets start et gennemsnitligt eGFR på 37.

46 pct. af forsøgsdeltagerne havde diabetes, og 26 pct. havde allerede inden inklusion i studiet eksisterende kardiovaskulær sygdom.

EMPA-KIDNEY blev stoppet før tid, fordi behandlingen viste sig at være så god, at også placebogruppen kom i behandling med SGLT-2-hæmmeren

Peter Rossing, professor og overlæge, Steno Diabetes Center Copenhagen

Efter medianopfølgning på to år undersøgte forskerne forskelle i et kombineret endepunkt bestående af kardiovaskulær død, progression i nyresygdom, nyredød eller vedvarende fald i nyrefunktion mellem de to grupper.

Resultatet af studiet viste, at 16,9 pct. af forsøgsdeltagerne i placebogruppen ramte det kombinerede endepunkt mod blot 13,1 pct. af forsøgsdeltagerne i empagliflozingruppen. Det svarer til en risikoreduktion på 28 pct. Empagliflozin sænkede også risikoen for at dø eller blive indlagt i løbet af opfølgningsperioden.

Resultatet fra EMPA-KIDNEY flugter med data fra tidligere studier med behandling af patienter med kronisk nyresygdom med en SLGT-2-hæmmer, herunder studierne DAPA-CKD og CREDENCE, der undersøgte effekten af dapagliflozin til patientgruppen.

»EMPA-KIDNEY blev stoppet før tid, fordi behandlingen viste sig at være så god, at også placebogruppen kom i behandling med SGLT-2-hæmmeren. Derudover havde studiet inkluderet flere personer med ikke-diabetisk nyresygdom end DAPA-CKD og CREDENCE. Det allervigtigste i EMPA-KIDNEY er derfor også, at det viser, at behandling med empagliflozin også fungerer rigtig godt, selv når man ikke har diabetes,« forklarer Peter Rossing.

Matcher de nye guidelines

Peter Rossing bed også mærke i, at der i studiet var inkluderet flere personer med eGFR på mellem 20 og 45 og normale niveauer af albuminuri. Denne gruppe af patienter har været ekskluderet fra andre lignende studier, fordi man ikke har ment, at denne patientgruppe er i lige så høj risiko for at progrediere.

EMPA-KIDNEY viste, at patienterne ganske vist ikke progredierede så meget, men at der alligevel var god effekt af behandling med empagliflozin på en række endepunkter.

»Det er i tråd med de guidelines, som vi lige har lavet for EASD/ADA og KDIGO ved behandling af nyresygdom hos personer med diabetes. I begge guidelines har der været enighed om, at man bør overveje behandling med en SGLT-2-hæmmer på trods af normal udskillelse af albuminuri hos personer med nedsat nyrefunktion (eGFR under 60, red.). Samtidig er behandling med en SGLT-2-hæmmer vigtigere, jo højere udskillelsen er,« siger Peter Rossing.

Ingen grund til at stoppe blodtrykssænkende behandling

Peter Rossing noterede sig også et andet interessant studie på ASN. Det drejer sig om et studie vedrørende behandling med ACE-hæmmere og angiotensinblokkere til personer med kronisk nyresygdom tæt på behov for dialyse.

Der har i lægekredse længe været en diskussion vedrørende behovet for at stoppe behandlingen med blodtrykssænkende medicin til personer med nyresygdom med det rationale, at det kan forsinke tiden til behov for dialyse.

I det nye studie havde forskere randomiseret patienter med nyresygdom til fortsat behandling med ACE-hæmmere og angiotensinblokkere eller behandlingsstop og efterfølgende kigget til tiden til behov for dialyse.

Resultatet af studiet viste, at det ikke gør nogen forskel.

»Nogle læger har været af den holdning, at man skal stoppe behandlingen for at udskyde tidspunktet til dialyse, mens andre har haft den modsatte holdning. Dette studie viser, at det hverken udskyder tidspunktet for behov for dialyse eller gør nogen skade, om man fortsætter behandlingen eller stopper den. Resultatet af studiet peger således på, at man ikke skal stoppe behandlingen med ACE-hæmmere og angiotensionblokkere til denne patientgruppe,« siger Peter Rossing.

Også dette studie blev samtidig publiceret i New England Journal of Medicine.