ASN
SGLT1/2-hæmmer reducerer risikoen for hjertekar- og nyresygdom ved type 1-diabetes
Udgivet:
Kommentarer (0)
»Vores studie antyder, at der er noget at komme efter i forhold til at benytte sotagliflozin eller andre SGLT2-hæmmere til behandling af personer med type 1-diabetes med henblik på at reducere deres risiko for udvikling af hjertekar- eller nyresygdom. Måske kan vores studie komme med nogle positive resultater, der kan danne grundlag for egentlige kliniske undersøgelser i denne patientgruppe,« siger Elisabeth Stougaard, læge og ph.d.-studerende, Steno Diabetes Center Copenhagen,
Det er for længst etableret, at SGLT1/2-hæmmeren sotagliflozin virker beskyttende over for hjertekar- og nyresygdom hos personer med type 2-diabetes. Nu viser et dansk studie, at sotagliflozin også ser ud til at kunne beskytte personer med type 1-diabetes.
SGLT1/2-hæmmeren sotagliflozin har hos personer med type 2-diabetes vist sig at være hjertekar- og nyrebeskyttende. Disse gavnlige effekter er endnu ikke undersøgt hos personer med type 1-diabetes, hvor sotagliflozin har vist sig at kunne forbedre den glykæmiske kontrol, blodtrykket og blodsukkerets ‘time in range’. Det blev blandt andet vist i inTandem-studierne 1-3.
ASN 2022:
Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASN her.
InTandem-studierne viste også, at behandling med sotagliflozin til personer med type 1-diabetes var associeret med øget risiko for udvikling af ketoacidose.
Nu viser et nyt dansk studie, at sotagliflozin muligvis alligevel skal have en plads i behandlingen af personer med type 1-diabetes. I hvert fald peger forskningsresultatet på, at behandlingen med lægemidlet også kan sænke risikoen for hjertekar- og nyresygdom hos denne patientgruppe.
Forskningen er netop offentliggjort på den årlige kongres for American Society of Nephrology (ASN).
»Da SGLT2-hæmmerne har hjerte- og nyrebeskyttende effekter både hos personer med type 2-diabetes og personer uden diabetes, formoder vi, at denne behandling vil have samme beskyttende effekt hos personer med type 1-diabetes, men det er ikke undersøgt i et klinisk studie endnu. Derfor har vi i dette studie sat os for at estimere effekten af behandlingen ved hjælp af Stenos risikoberegner for den 5-10-årige risiko for hjertekarsygdom og 5-årige risiko for nyresygdom,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende Elisabeth Stougaard fra Steno Diabetes Center Copenhagen.
Data fra 3.000 personer
I studiet har forskerne gjort brug af data fra de tre store inTandem-studier, der kortlagde effekten af sotagliflozin på glykæmisk kontrol, blodtryk mm. hos personer med type 1-diabetes.
Vores studie antyder, at der er noget at komme efter i forhold til at benytte sotagliflozin eller andre SGLT2-hæmmere til behandling af personer med type 1-diabetes
Elisabeth Stougaard, læge og ph.d.-studerende, Steno Diabetes Center Copenhagen
Forsøgsdeltagerne blev behandlet med sotagliflozin i 24 uger, og forskerne har ved brug af forsøgspersonernes data i form af alder, køn, diabetesvarighed, hBa1C, systolisk blodtryk, rygning, albuminuri, eGFR og LDL-kolesterol beregnet risikoen for udvikling af hjertekarsygdom og slutstadie-nyresygdom ved behandlingsstart og 24 uger efter.
I alt har 3.000 personer med type 1-diabetes deltaget i studierne.
Data har Elisabeth Stougaard sat ind i Stenos risikoberegner for nyresygdom og hjertekarsygdom for at få et estimat for risikoreduktionen ved behandling med sotagliflozin.
»På den måde kan vi i et stort datasæt se, hvordan 24 ugers behandling med sotagliflozin ændrer på risikoen for at udvikle hjertekar- eller nyresygdom,« forklarer Elisabeth Stougaard.
Lille, men signifikant, risikoreduktion
Resultatet af studiet viser, at både den 5-årige og 10-årige risiko for udvikling af hjertekarsygdom blev i sammenligningen med en placebogruppe relativt reduceret med 5-7 pct. For personer med BMI over 27 var risikoreduktionen på 3-7 pct.
Angående den relative risikoreduktion i forhold til nyresygdom fandt forskerne, at behandling med 400 mg sotagliflozin reducerede risikoen for udvikling af nyresygdom med mellem 4,5 og 5,5 pct. sammenholdt med risikoreduktionen for kontrolgruppen.
Elisabeth Stougaard forklarer, at forsøgsdeltagerne i studiet ikke var højrisikopatienter med allerede eksisterende hjertesygdom eller nyresygdom, og derfor havde forskerne heller ikke forventet højere tal.
Havde det været højrisikopatienter, ville risikoreduktionen ved behandling af personer med type 1-diabetes med sotagliflozin formentlig have været højere.
»Vores studie antyder, at der er noget at komme efter i forhold til at benytte sotagliflozin eller andre SGLT2-hæmmere til behandling af personer med type 1-diabetes med henblik på at reducere deres risiko for udvikling af hjertekar- eller nyresygdom. Måske kan vores studie komme med nogle positive resultater, der kan danne grundlag for egentlige kliniske undersøgelser i denne patientgruppe. Vi har set, at sotagliflozin er hjerte- og nyrebeskyttende hos personer med type 2-diabetes og personer uden diabetes, så vi regner med, at det samme må være gældende for personer med type 1-diabetes. Effekten af sotagliflozin på hjerte- og nyreendepunkterne skal så selvfølgelig holdes op imod risikoen for udvikling af ketoacidose ved behandling med lægemidlet til personer med type 1-diabetes,« siger Elisabeth Stougaard.
Del artiklen: