Nyt lægemiddel viser lovende nyrebeskyttende effekt

Behandlingen af nyresygdom har været inde i en rivende udvikling inden for de seneste år.

Med gode effekter af finerenon, SGLT2-hæmmere og nu også semaglutid i behandlingen af patienter med kronisk nyresygdom er der kommet en palette af nye behandlingsmuligheder til denne gruppe patienter.

ASN 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASN her.

Nu viser et nyt fase 2-studie, der netop er løftet sløret for på den årlige kongres for American Society of Nephrology (ASN) kaldet Kidney Week, at der i fremtiden kan komme endnu et potent lægemiddel til behandling af nyresygdom på markedet.

Lægemidlet, der indtil videre går under den mundrette betegnelse BI 690517, er udviklet til at hæmme produktionen af aldosteron, der spiller en vigtig rolle ved nyresygdom.

Finerenon virker også ved at begrænse effekten af aldosteron, men hvor finerenon blokerer for den receptor, som aldosteron binder til, sikrer BI 690517, at aldosteron slet ikke bliver produceret.

»Det er en ny måde at blokere for aldosteron på, og i dette fase 2-studie kan vi vise, at effekten er uafhængig af behandling med en SGLT2-hæmmer og altså som sådan kommer med en yderligere nyrebeskyttende effekt ved at sænke albuminuri-niveauerne endnu mere. Vi bevæger og mere og mere i retning af, at vi i fremtiden vil behandle personer med nyresygdom, som vi behandler patienter med hjertesygdom, altså ved at give en række lægemidler, der beskytter nyrerne ved at sænke albuminuri-niveauerne,« fortæller en af forskerne bag studiet, forskningsleder og overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen Peter Rossing.

714 personer med i studie

I studiet er 714 patienter først blevet randomiseret til behandling med RAS-blokade plus placebo eller RAS-blokade plus SGLT2-hæmmeren empagliflozin. Både RAS-blokade og empagliflozin er en del af behandlingen til personer med nyresygdom.

Efter otte uger randomiserede forskerne de to grupper af patienter yderligere til behandling med placebo eller tre forskellige doser af BI 690517.

Peter Rossing fortæller, at formålet med den dobbelte randomisering var at finde både effekten af behandling med BI 690517 over for placebo og desuden se, om effekten af behandlingen konkurrerende med effekten af behandling med empagliflozin eller kom oveni.

Efter anden randomisering fulgte forskerne patienterne i 14 uger og undersøgte løbende deres niveauer af albuminuri.

Stor effekt ud over empagliflozin

Resultatet af undersøgelsen viser, at BI 690517 virker godt i forhold til at sænke niveauerne af albuminuri.

Mediant sænkede behandlingen niveauerne af albuminuri med 40 pct. ved den høje dosis. 70 pct. af patienterne opnåede et fald i albuminuri på mere end 30 pct.

Disse fald fandt forskerne i både gruppen af patienter, der kun havde modtaget en RAS-blokade, og i gruppen af patienter, som forinden også havde været behandlet med empagliflozin.

Peter Rossing fortæller, at resultaterne er så overbevisende, at Boehringer Ingelheim, som står bag udviklingen af BI 690517, allerede nu påbegynder et stort klinisk fase 3-forsøg med flere tusinde personer med nyresygdom. Studiet kommer til at hedde EASY KIDNEY.

»Det er meget overbevisende resultater, så nu skal den gruppe forskere, som tidligere har lavet EMPA-KIDNEY-studiet med behandling af nyresygdom med empagliflozin, lave dette næste studie, hvor de tester kombinationen af empagliflozin og BI 690517 til personer med nyresygdom,« siger han.

Nyresygdom skal behandles fra flere vinkler

Peter Rossing ser for sig, at vi i den nærmeste fremtid kommer til at se en helt ny tilgang til behandling af personer med nyresygdom.

Inden for behandling af hjertesvigtspatienter har man i nogle år haft en tilgang med flere søjler i behandlingen, hvor man har behandlet patienter med både en RAS-blokade, en betablokker, en SGLT2-hæmmer og et mineralokortikoid som eplerenon.

Til personer med nyresygdom kan man ikke bruge helt den samme tilgang, da aldosteronantagonister kan give patienter problemer med kalium i nyrerne.

Derfor ser Peter Rossing for sig, at man til patienter med nyresygdom i fremtiden vil behandle med en kombination af ACE-hæmmere/angiotensinreceptorblokkere, en SGLT2-hæmmer, finerenon og måske et lægemiddel som BI 690517 som den fjerde søjle i behandlingen.

»Vores studie understøtter muligheden for disse fire søjler for behandling af patienter med nyresygdom, fordi vi ser, at selvom patienter allerede er i behandling med en SGLT2hæmmer, får de alligevel fuld smæk for skillingerne ved denne nye behandling. Så bliver det interessant at se, om vi også kommer til at få en GLP-1-receptoragonist ind i behandlingen, efter vi for nylig så de lovende resultater med semaglutid i FLOW-studiet,« siger Peter Rossing.