Nyt fra andendagen på årets største nyrekongres

Forskere har lavet det til dato mest komplette atlas over nyrernes udvikling i fosterstadiet.

Dette atlas er blevet fremlagt på Kidney Week, der er årets store kongres for American Society of Nephrology (ASN).

ASN 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASN her.

I studiet har forskere nærstuderet genetiske ekspressionsmønstre i humane føtale nyreceller fra fem føtale nyrer.

I alt har forskerne kortlagt den cellulære udvikling i 65.348 celler fra forstadieceller til modne nyreceller.

Ved at undersøge egenskaberne i atlasset identificerede forskerne overgangen mellem de forskellige cellestadier og definerede blandt andet, hvilke egenskaber der er karakteristiske for normale og sjældne humane genetiske sygdomme, når det kommer til nyrecellernes udvikling.

»Vi var i stand til at identificere cellulær transition og de gener, der ser ud til at skubbe transitionen, hvilket skaber et kort over nyrecellernes udviklingsstadier og viser, at for eksempel tubulære celler kommer fra forskellige populationer af podocytter, som det også har vist sig at være tilfældet i mus. Vi har også identificeret forskellige udviklingsveje, der har været rejst hypotese om, men som ikke er blevet vist i mennesker, herunder de udviklingsveje som leder til epitelceller, proksimale tubulusceller og podocytter,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d. Jonathan Levinsohn fra Children’s Hospital of Philadelphia, USA, i en pressemeddelelse fra ASN.

»Ved at undersøge gener involveret i sjældne tilfælde af nyre-deformiteter har vi også identificeret cellestadier, der har større sandsynlighed for at blive påvirket. Vi har også undersøgt arveligheden af voksne nyretræk og fundet beviser for, at specifikke føtale cellestadier subtilt kan bidrage til nyrehelbredet senere i livet,« fortsætter han.

Sund tarmbakteriesammensætning beskytter nyrerne

Et andet af de studier, som tiltrak sig stor opmærksomhed på ASN, omhandler betydningen af sammensætningen af bakterier i tarmene for et godt nyrehelbred.

I studiet, der involverer undersøgelser i rotter, har forskere brugt målrettede antibiotika til at udslette alle Gram-positive eller Gram-negative bakterier i tarmene hos rotter med forhøjet blodtryk.

PROTECT-studiet viser, at sparsentan er bedre end irbesartan til patienter med IgA nefrapati og bør måske være den foretrukne behandling til denne patientgruppe

Brad Rovin, læge, Ohio State University

Resultatet af studiet viser, at behandling med vancomycin, der er målrettet Gram-positive bakterier, ledte til mindre grad af blodtryksrelaterede nyreskader og mindre hjerterelateret hypertrofi hos rotterne.

Behandling med polymyxin B, der er målrettet Gram-negative bakterier, havde ingen signifikant effekt på de målte endepunkter.

Begge behandlinger ledte ikke til signifikante ændringer i blodtryk sammenlignet med ikke at behandle rotterne med antibiotika.

Til forskernes overraskelse ledte behandling med vancomycin også til en efterfølgende massiv stigning i Lactobacilli, der betegnes som sunde Gram-positive bakterier.

Da forskerne undersøgte immunceller fra rotternes hjerte, nyrer, blod, milt og tarme, fandt de mange proinflammatoriske immunceller. Vancomycin reducerede inflammation i nyrerne. Det gjorde polymyxin B ikke.

»Vores studie viser, at man ved at modificere sammensætningen af tarmbakterier med antibiotika i en rottemodel kan nedbringe graden af blodtryksrelateret nyreskade og inflammation uafhængigt af blodtryk. I fremtiden vil vi gerne opnå denne effekt uden antibiotika. Vi sigter også mod at forstå og udnytte den underliggende mekanisme bag de nyrebeskyttende effekter, som vi har observeret,« fortæller en af forskerne bag studiet, Moritz Immanuel Wimmer fra Charité – Universitätsmedizin Berlin, i en pressemeddelelse.

Nyt lægemiddel viser lovende takter ved nyresygdom

Der er på Kidney Week også blevet præsenteret data fra PROTECT-studiet, hvori forskere har undersøgt effekten af behandling af patienter med IgA nefropati med sparsentan, der er en kombineret endotelin og angiotensin II receptorblokker, op imod angiotensin II receptorblokkeren irbesartan.

I løbet af de første ni mdr. i PROTECT-studiet opnåede patienter i sparsentangruppen signifikant større reduktion i graden af protein i urinen. Efter 15 mdr. havde patienter i behandling med sparsentan klinisk betydningsfuldt mindre grad af tab af nyrefunktion sammen med vedvarende mindre niveauer af protein i urinen sammenlignet med patienter i behandling med irbersartan.

»PROTECT-studiet viser, at sparsentan er bedre end irbesartan til patienter med IgA nefrapati og bør måske være den foretrukne behandling til denne patientgruppe,« fortæller læge Brad Rovin fra Ohio State University i en pressemeddelelse.

I et andet fase 3-studie (DUPLEX-studiet) har forskere ligeledes sammenlignet effekten af behandling med sparsentan mod irbesartan, denne gang til børn og voksne med fokal segmental glomerulosclerosis.

I dette studie ledte behandling med sparsentan til større reduktion i protein i urinen sammenlignet med behandling med irbesartan, idet mere end dobbelt så mange patienter i behandling med sparsentan opnåede komplet remission.

»Disse data fra det til dato største studie med børn og voksne med fokal segmental glomerulosclerosis og det første studie til at undersøge sparsentan mod den højeste dosis af et sammenligneligt lægemiddel indikerer, at sparsentan måske giver nyrebeskyttelse ved signifikant at reducere niveauerne af protein i urinen gennem to års behandling. Signifikant reduktion i niveauerne af protein i urinen, højere rater af partiel eller komplet remission og lavere sandsynlighed for at ende med senstadie nyresygdom ved behandling med sparsentan indikerer, at sparsentan kan være en ny behandlingsmulighed til patienter med fokal segmental glomerulosclerosis, hvor reduktion i protein i urinen og forsinkelse i tiden til nyresvigt er kritisk vigtigt for patienterne,« fortæller læge Michelle Rheault fra Universty of Minnesota Medical School, USA.