Kreatininmålinger egner sig dårligt som mål for nyrefunktion hos hjertetransplanterede

Der eksisterer et tæt samarbejde mellem hjertet og nyrerne, og derfor er hjertetransplantationer også interessante i en nefrologs øjne. Et stærkere hjerte giver nyrerne mere blod at arbejde med og dermed bedre nyrefunktion. Omvendt kan behandling med blandt andet antibiotika og immundæmpende medicin i forbindelse med en hjertetransplantation forværre nyrefunktionen.

Netop når det gælder nyrefunktionen hos patienter efter en hjertetransplantation, viser ny forskning, at brugen af kreatinin i blodet til at estimere nyrefunktionen fungerer dårligt for denne patientgruppe.

ASN 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASN her.

Estimaterne er upræcise, og det er derfor rigtigt, når læger supplerer estimaterne med direkte målinger, som er den gyldne standard. Her benytter man i stedet sporstoffer med efterfølgende blodprøver for at se, hvor gode nyrerne er til at rense sporstofferne ud af blodet.

»Vi havde en mistanke om, at kreatinin ikke var særligt godt egnet til at estimere nyrefunktionen hos denne patientgruppe, og det kan vi nu bekræfte. Vi benytter dog allerede den gyldne standard, når der er mistanke om, at det er nødvendigt, så det kommer ikke til at ændre ved noget i praksis,« forklarer en af forskerne bag studiet, læge og postdoc Morten Buus Jørgensen fra Rigshospitalet.

Morten Buus Jørgensen har netop præsenteret resultaterne af sin forskning på den årlige kongres for American Society of Nephrology (ASN), der løber af stablen i disse dage.

Sammenlignede målemetoder i 150 patienter

Man kan i store træk måle nyrefunktionen via blodprøver på to måder, der kan betegnes som ”den lette” metode og den ”mere besværlige og dyrere” metode.

Vi havde en mistanke om, at kreatinin ikke var særligt godt egnet til at estimere nyrefunktionen hos denne patientgruppe, og det kan vi nu bekræfte

Morten Buus Jørgensen, læge og postdoc, Rigshospitalet

Estimering af nyrefunktion ud fra måling af kreatinin i blodet (eGFR) er lettere og billigere end at benytte sporstoffer (mGFR). Derfor er der et behov for at finde ud af, hvornår kreatininmålingerne er retvisende for nyrefunktionen, og hvornår estimeringen skal tages med forbehold.

I studiet har 150 hjertetransplantationspatienter, der havde fået taget blodprøver og fået målt deres nyrefunktion med den gyldne standard, deltaget.

Forskerne undersøgte i alt 723 målinger, hvori de sammenlignede eGFR med mGFR. De undersøgte også, om vægtændringer i forbindelse med hjertetransplantationen havde nogen effekt på præcisionen af eGFR.

Overestimerer nyrefunktionen hos yngre

Resultatet af undersøgelsen viser, at de to målinger i gennemsnit ligger ret præcis oven i hinanden, men når man kigger på de enkelte patienter, varierer det ganske meget.

Morten Buus Jørgensen fortæller da også, at budskabet i studiet er, at målinger af kreatinin som et udtryk for nyrefunktion er et ganske usikkert mål hos hjertetransplanterede.

Han fortæller også, at forskerne havde forventet at finde en sammenhæng mellem vægtændringer og præcisionen af eGFR. Kreatininniveauerne i blodet afhænger nemlig ikke kun af nyrefunktionen, men også af kropssammensætningen, herunder muskelkompositionen i kroppen, som ofte kan ændre sig i forbindelse med en hjertetransplantation.

Alligevel fandt forskerne ikke denne sammenhæng i deres data, og årsagen kan ifølge Morten Buus Jørgensen være, at forsøgsdeltagernes vægt var relativ stabil med en gennemsnitlig vægtøgning på fire kilo i forbindelse med transplantationen.

»Vi har derudover fundet, at kreatininmålingerne over- eller underestimerer nyrefunktionen hos nogle grupper af patienter efter en hjertetransplantation. For eksempel overestimerer kreatininmålingerne nyrefunktionen hos yngre under 45 år og underestimerer den hos patienter over 45 år,« fortæller Morten Buus Jørgensen.