Ingen effekt af synbiotika til personer med type 1-diabetes og nyresygdom

Forsøg på rotter har kraftigt indikeret, at det er muligt med en kombination af præ- og probiotika (synbiotika) at påvirke tarmenes permeabilitet positivt og derigennem også forbedre helbredet gennem blandt andet reduceret systemisk inflammation med alle de gavnlige effekter, som det kan føre med sig.

Nu viser et dansk studie dog, at den gavnlige effekt, som er fundet i forsøg med rotter behandlet med synbiotika, ikke kan oversættes til mennesker med type 1-diabetes og nyresygdom.

ASN 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASN her.

I hvert fald havde forsøgsdeltagerne i forsøget ingen positiv effekt af behandling med synbiotika på hverken albuminuri som et udtryk for graden af nyresygdom, inflammationsmarkører i kroppen, blodtryk eller nyrefunktionen.

»Formålet med dette studie var at lave en grundig undersøgelse af muligheden for at forbedre nyresygdom hos personer med type 1-diabetes gennem behandling med synbiotika, men vi ser ingen effekt hos vores forsøgsdeltagere. Det gør også, at vi formentlig ikke kommer til at lave flere forsøg i denne retning, da vi ikke anser, at der er noget at komme efter,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Elisabeth Stougaard fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

Elisabeth Stougaard har netop præsenteret sine forskningsresultater på den årlige kongres for American Society of Nephrology (ASN) kaldet Kidney Week.

35 personer med type 1-diabetes og nyresygdom

Der er en velkendt kobling mellem sammensætningen af bakterier i tarmene og helbredet.

Personer med diabetes, kræft, nyresygdom og andre kroniske sygdomme er som eksempler kendetegnet ved en anderledes sammensætning af bakterier i tarmene, hvilket har været associeret med øget inflammation i kroppen, og inflammation påvirker blandt andet nyrerne og kan lede til større tab af protein gennem urinen (albuminuri).

Studier på rotter har vist, at det at give rotterne synbiotika kan mindske graden af albuminuri, og det var netop det, som forskerne ønskede at undersøge i mennesker i det nye studie.

Til formålet inkluderede forskerne 35 personer, der blev randomiseret til behandling med placebo eller synbiotika i 12 uger efterfulgt af seks ugers pause, hvorefter der blev byttet rundt på behandlingen.

Forsøget varede i 30 uger, og undervejs undersøgte forskerne forsøgsdeltagerne for blandt andet effekt på albuminuri, nyrefunktion, blodtryk, inflammation i kroppen og markører for tarmpermeabilitet.

Resultatet af studiet var dog ikke det, som forskerne havde forventet.

»Vi fandt ingen effekt på nogle af målpunkterne. Vi så en lille effekt på systemisk inflammation, men det skyldes mest af alt et fald i placeboperioden. Alt i alt må vi konkludere, at synbiotika ikke kan gavne nyrefunktionen hos personer med type 1-diabetes,« siger Elisabeth Stougaard.

Behandling har vist effekt hos andre patienter

Elisabeth Stougaard mener, at resultatet af studiet er brugbart, idet der længe har været tale om, hvorvidt der kunne være gavn af præ- og probiotika på nyrefunktionen hos personer med type 1-diabetes og nyresygdom, men ingen har før nu undersøgt det.

Hun mener også, at forsøget er af så høj kvalitet, at emnet nu er velundersøgt i en grad, at det i hvert fald ikke for forskerne på Steno Diabetes Center Copenhagen giver mening at lave yderligere forsøg i denne retning.

»Vi har anvendt nogle af de bedste metoder til at måle blodtryk og nyrefunktion og anvendt både præ- og probiotika i en sammenhæng og dosis, som tidligere har vist sig effektiv i blandt andet behandlingen af diarre hos børn og hos personer med psoriasis,« siger Elisabeth Stougaard.

Hun tilføjer, at forskerne nu vil analysere indsamlede afføringsprøver fra forsøgsdeltagerne for at se, om behandlingen i det hele taget har haft en effekt på sammensætningen af tarmbakterier.