Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

ASN

Højdepunkter fra Kidney Week: SGLT2-hæmmere stjæler showet

Udgivet:
Kommentarer (0)

»Studiet er et stort skridt fremad i forhold til at kvalificere transplanterede patienter til at opnå de mange fordele ved behandling med en SGLT2-hæmmer,« siger Anwar Nageen.

SGLT2-hæmmere stjæler scenen på årets kongres for American Society of Nephrology. Lægemidlet viser igen og igen, hvor effektivt det beskytter blandt andet nyrerne, men der er på kongressen også studier, som indikerer, at det måske ikke er det bedste valg til patienter med både type 2-diabetes og kræft.


Behandling med en SGLT2-hæmmer efter nyretransplantation kommer med lavere risiko for organsvigt, at kroppen afstøder nyrerne, alvorlige hjertekartilfælde, død og urinvejsinfektioner.

Det er konklusionen på et af de store studier, der netop er blevet præsenteret data fra på den årlige kongres for American Society of Nephrology (ASN) kaldet Kidney Week.

ASN 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASN her.

Det er efterhånden veletableret, at SGLT2-hæmmere virker nyrebeskyttende, men indtil nu har det været uvist, om denne nyrebeskyttende effekt også gælder ved nyretransplantation.

Netop dette spørgsmål har engelske forskere fra Liverpool University Hospital undersøgt i et studie, hvori de indhentede lægejournaler på 3.450 voksne nyretransplanterede i behandling med en SGLT2-hæmmer. Gruppen blev sammenlignet med en matchet gruppe patienter, der var blevet nyretransplanterede, men ikke havde modtaget behandling med en SGLT2-hæmmer.

Resultatet af studiet viser, at nyretransplanterede i behandling med en SGLT2-hæmmer havde 59 pct. lavere risiko for at opleve, at den transplanterede nyre blev afvist i løbet af opfølgning på tre år og 64 pct. lavere risiko for organsvigt i den transplanterede nyre.

Derudover havde de 33 pct. lavere risiko for et alvorligt hjertekartilfælde i løbet af de tre år og 40 pct. lavere risiko for at dø. Endelig havde de også 44 pct. lavere risiko for urinvejsinfektioner.

Resultatet af dette studie kommer i tillæg til de allerede kendte fordele ved behandlingen på risikoen for hjertesvigt og iskæmiske event som for eksempel blodprop i hjertet eller stroke

David Cherney, ph.d., University of Toronto

»Til dato har alle store studier med SGLT2-hæmmere ekskluderet nyretransplanterede patienter. Dette studie er det største observationelle studie, som viser fordelen ved behandling med en SGLT2-hæmmer til denne patientgruppe. Studiet er et stort skridt fremad i forhold til at kvalificere transplanterede patienter til at opnå de mange fordele ved behandling med en SGLT2-hæmmer og danner grundlaget for et randomiseret studie til at undersøgte effekten på den lange bane af at behandle nyretransplanterede med en SGLT2-hæmmer,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Anwar Nageen, i en pressemeddelelse, som ASN har udsendt.

Overbevisende resultater med sotagliflozin

En anden af de interessante præsentationer på Kidney Week omhandler fase 3-studiet SCORED, hvor forskere har undersøgt effekten af SGLT1- og 2-hæmmeren sotagliflozin på hjertet til patienter med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom.

I studiet blev 10.584 patienter med type 2-diabetes, kronisk nyresygdom og kardiovaskulære risikofaktorer randomiseret til behandling med sotagliflozin eller placebo.

Forskerne vurderede effekten af sotagliflozin på kombinerede hjerte-nyre-endepunkter.

Over en median opfølgning på 16 mdr. var endepunktet i studiet mødt 223 gange, og sotagliflozin reducerede risikoen for et kombineret endepunkt bestående af mere end 50 pct. fald i eGFR, eGFR mindre end 15mL/min/1,73m2, dialyse eller nyretransplantation.

Risikoreduktionen var på 38 pct.

Ydermere reducerede sotagliflozin risikoen for et endepunkt bestående af det ovenstående endepunkt plus kardiovaskulær død eller nyrerelateret død med 23 pct.

»Effekten matcher det, som er set med SGLT2-hæmmere til personer med type 2-diabetes og høj nyre-hjerte-risiko. Resultatet af dette studie kommer i tillæg til de allerede kendte fordele ved behandlingen på risikoen for hjertesvigt og iskæmiske event som for eksempel blodprop i hjertet eller stroke. Sotagliflozin er nu godkendt af FDA og kan benyttes til at reducere risikoen for død og hjertesvigt hos en bred vifte af patienter, herunder patienter med kronisk nyresygdom. Behandlingen er nu en mulighed, som nefrologer, kardiologer og praktiserende læger kan udskrive recepter på til deres patienter,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d. David Cherney fra University of Toronto.

SGLT2-hæmmere øger kræftpatienters risiko for diabetisk ketoacidose og frakturer

Et sidste SGLT2-studie på Kidney Week har undersøgt spørgsmålet, om lægemiddeltypen også er sikker at give til patienter med en dobbelt diagnose med både diabetes og kræft.

I studiet har forskere fra USA undersøgt udfaldet for 3.872 patienter med diabetes og kræft i behandling med en SGLT2-hæmmer og sammenlignet det med udfaldene for 3.189 patienter med diabetes og kræft i behandling med en GLP-1-receptoragonist.

I sammenligningen mellem de to lægemidler var behandling med SGLT2-hæmmere forbundet med højere risiko for diabetisk ketoacidose og frakturer, men lavere risiko for akut nyreskade og urinvejsinfektioner.

Der var ingen forskel mellem de to behandlinger i forhold til væsketab, lavt blodtryk og genitale infektioner.

»Dette er det første studie til at vurdere sikkerheden ved behandling med en SGLT2-hæmmer til patienter med kræft og diabetes, og studiet kan bruges i beslutningsprocesser mellem læger og patienter i relation til risikoen ved behandling med en SGLT2-hæmmer hos disse patienter,« forklarer læge og ph.d. Aisha Shaikh fra Memorial Sloan Kettering Cancer Center, USA.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere