En håndfuld danske forskere bidrog til årets store nyrekongres

Den årlige kongres for American Society of Nephrology (ASN), også kaldet for Kidney Week, har nået sin afslutning, og i omegnen af 10.000 forskere og læger inden for nefrologien er nu på vej hjem til hvert deres eget lille hjørne af verden med bagagen fyldt med viden om det nyeste inden for deres fagfelt.

På Dagens Medicin har vi fulgt med i kongressen og rapporteret om alt det, som trak de store overskrifter.

Vi havde selvfølgelig også et godt øje til de danske forskningsbidrag på kongressen, og her kommer en opsamling af alt det, som de danske forskere tog med til Orlando og Kidney Week.

Sotagliflozin beskytter patienter med type 1-diabetes

SGLT-1/2-hæmmeren sotagliflozin reducerer risikoen for hjerte-kar- og nyresygdom hos personer med type 1-diabetes.

Vores studie antyder, at der er noget at komme efter i forhold til at benytte sotagliflozin eller andre SGLT-1/2-hæmmere til behandling af personer med type 1-diabetes

Elisabeth Stougaard, læge og ph.d., Steno Diabetes Center Copenhagen

Det var konklusionen, som læge og ph.d. Elisabeth Stougaard fra Steno Diabetes Center Copenhagen fremlagde i sin præsentation.

I studiet havde Elisabeth Stougaard brugt Steno Diabetes Centers risikoberegner for nyresygdom og hjerte-kar-sygdom på 3.000 personer med type 1-diabetes, der havde deltaget i in-TANDEM-studierne, som havde kortlagt effekten af behandling med sotagliflozin.

Forskerne kiggede på, hvordan 24 ugers behandling med sotagliflozin ændrede ved risikoen for udvikling af nyre- eller hjertesygdom.

Resultatet af studiet viste, at både den femårige og tiårige risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom blev i sammenligningen med en placebogruppe relativt reduceret med 5 til 7 pct. For personer med BMI over 27 var risikoreduktionen på 3 til 7 pct.

Angående den relative risikoreduktion i forhold til nyresygdom fandt forskerne, at behandling med 400 mg sotagliflozin reducerede risikoen for udvikling af nyresygdom med mellem 4,5 og 5,5 pct. sammenholdt med risikoreduktionen for kontrolgruppen.

»Vores studie antyder, at der er noget at komme efter i forhold til at benytte sotagliflozin eller andre SGLT-1/2-hæmmere til behandling af personer med type 1-diabetes med henblik på at reducere deres risiko for udvikling af hjerte-kar- eller nyresygdom. Måske kan vores studie komme med nogle positive resultater, der kan danne grundlag for egentlige kliniske undersøgelser i denne patientgruppe,« fortalte Elisabeth Stougaard til Dagens Medicins journalist.

Behandling af nyresygdom er ikke blevet bedre

En anden præsentation stod der også Steno Diabetes Center Copenhagen på, og den kom fra læge og ph.d.-studerende Christina Gjerlev Poulsen.

I sin forskning havde Christina Gjerlev Poulsen undersøgt, hvordan behandlingen af svær diabetisk nyresygdom udviklede sig fra 2001 til 2020. Det havde hun gjort ved at gå ned i Steno Diabetes Center Copenhagens databaser over patienter i perioden.

ASN 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASN her.

Personer med svær diabetisk nyresygdom får typisk målt nyrefunktion ved eGFR tre gange om året, og dermed havde Christina Gjerlev Poulsen data på, hvordan det er gået hver af de 572 personer med type 1-diabetes og 1.252 personer med type 2-diabetes, som i perioden har været tilknyttet centeret.

På den måde kunne hun se, om faldet i nyrefunktion fra år til år havde været større eller mindre for personer, der fik en diabetesdiagnose i 2000 sammenlignet med for eksempel 2005 eller 2010.

Desværre viste forskningsresultatet, at behandlingen ikke var blevet bedre gennem årene, når man skeler til målingerne af nyrefunktion.

»Konklusionen er, at vi frem til 2020 stadig så et betydeligt og vedvarende fald i nyrefunktionen for personer med svær diabetisk nyresygdom tilknyttet Steno Diabetes Center Copenhagen, og at det ikke blev bedre år for år,« sagde Christina Gjerlev Poulsen.

Christina Gjerlev Poulsen fortalte dog også, at selvom tendensen havde været kedelig i 20 år, ser fremtiden meget mere lys ud – i hvert fald for personer med type 2-diabetes.

Siden 2020 er der nemlig kommet flere lægemidler til med god nyrebeskyttende effekt. Det drejer sig blandt andet om SGLT-2-hæmmere og finerenon, der har vist sig i stand til at nedsætte den hastighed, hvormed nyrefunktionen falder.

»Indtil for nylig har vi ikke haft gode behandlingsmuligheder, men det har vi i dag. Laver vi den samme undersøgelse om ti år, vil vi se et stort skifte netop nu,« sagde Christina Gjerlev Poulsen.

Endotrophin sladrer om komplikationer til type 2-diabetes

I det hele taget var Steno Diabetes Center Copenhagen godt repræsenteret på ASN. En tredje præsentation fra centeret stod der ph.d. Ninna Tougaard på, og hun kunne med sine forskningsresultater vise, at hormonet endotrophin er en god biomarkør for komplikationer til type 2-diabetes.

I studiet havde forskerne undersøgt niveauerne af endotrophin i blod- og urinprøver fra 774 personer med type 2-diabetes.

Efterfølgende fulgte forskerne forsøgsdeltagerne i seks år med data fra blandt andet de nationale registre samt journaldata. På den måde kunne de sammenholde niveauerne af endotrophin i de forskellige prøver med senere udfald relateret til kardiovaskulære endepunkter, renale endepunkter, diabetisk øjensygdom og død.

Resultatet af undersøgelsen viste, at en fordobling i niveauerne af endotrophin var associeret med 60 pct. højere risiko for død, 54 pct. højere risiko for et sammensat kardiovaskulært endepunkt, 80 pct. højere risiko for at ramme et sammensat nyreendepunkt og 63 pct. højere risiko for hjertesvigt.

»Konklusionen er, at endotrophin er en rigtig god blodbiomarkør for risiko for mikro- og makrovaskulære komplikationer til type 2-diabetes,« fortalte Ninna Tougaard.

Nye blodfortyndere koblet til færre nyrekomplikationer

Medicinstuderende Ane Emilie Friis Vestergaard fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet var taget til ASN med data, der viste, at ibrugtagningen af nye blodfortyndere i perioden fra 2012 til 2018 har ledt til færre nyrekomplikationer hos patienter med atrieflimren.

I studiet havde Ane Emilie Friis Vestergaard med sine kollegaer undersøgt forekomsten af nyrekomplikationer blandt personer med atrieflimren i behandling med blodfortyndere i Danmark i perioden fra 2012 til 2018.

I perioden var patienter i behandling med to typer af medicin i form af ældre vitamin K-antagonister eller nyere direkte orale antikoagulanter (DAOC’er).

Forskerne brugte data for kreatininmålinger til at afgøre, om personerne i studiet udviklede kronisk nyresygdom eller akut nyresvigt. 32.781 personer med atrieflimren indgik i studiet.

For det første viste studiet, at 14 pct. af undersøgelsesgruppen i løbet af ét års opfølgning udviklede akut nyresvigt. Ligeledes udviklede 15 pct. progressivt faldende nyrefunktion i løbet af fem år.

Sammenligningen mellem de to typer af blodfortyndere viste yderligere, at DOAC’er var associeret med 14 pct. lavere rate for akut nyresvigt og 15 pct. lavere rate for progressivt faldende nyrefunktion sammenlignet med vitamin K-antagonister.

»Det er et betryggende fund, at det er den vej og ikke modsat. Vores studie bidrager til listen af fordele ved de nye former for blodfortyndere sammenlignet med de ældre vitamin K-antagonister,« sagde Ane Emilie Friis Vestergaard.

Activin A i blodet stiger med graden af nyresygdom

Læge Anders Nordholm fra Herlev Hospitals Afdeling for Nyresygdomme dukkede op i Orlando med et forskningsresultat, der viste, at hormonet activin A stiger i blodet, i takt med at nyresygdom progredierer.

Det var, som vi havde forventet og håbet på, fordi det betyder, at vi måske kan benytte activin A som en biomarkør for graden af nyresygdom

Anders Nordholm, læge, Herlev Hospital

I studiet havde Anders Nordholm med sine kollegaer benyttet data fra den såkaldte Copenhagen CKD-kohorte med i alt 741 patienter med kronisk nyresygdom i stadie ét til fem uden behov for dialyse.

Blodprøver fra patienterne havde forskerne målt for niveauerne af acitivin A, og det samme havde de gjort med blodprøver fra 175 raske kontroller.

Resultatet af undersøgelsen viste, at niveauerne af activin A ganske rigtigt stiger med graden af nyresygdom. Stigningen gjaldt i studiet allerede fra de tidlige stadier af nyresygdom og blev signifikant mellem stadie to og tre.

»Det var, som vi havde forventet og håbet på, fordi det betyder, at vi måske kan benytte activin A som en biomarkør for graden af nyresygdom,« fortalte Anders Nordholm til Dagens Medicin.

Kreatininmålinger egner sig ikke til hjertetransplanterede

Endelig havde læge og forsker Morten Buus fra Rigshospitalet sine data med for kreatininmålinger som et mål for nyrefunktion hos hjertetransplanterede.

I studiet deltog 150 hjertetransplanterede patienter, der fik målt deres nyrefunktion med den gyldne standard (mGFR) og via kreatininmålinger i blodet (eGFR).

Herefter sammenlignede forskerne tallene for at se, om der var god overensstemmelse mellem dem.

Resultatet af undersøgelsen viste, at de to målinger i gennemsnit lå ret præcis oven i hinanden, men et kig på de enkelte patienter viste stor variation. Morten Buus Jørgensen fortæller da også, at budskabet i studiet er, at målinger af kreatinin som et udtryk for nyrefunktion er et ganske usikkert mål hos hjertetransplanterede.

»Vi har derudover fundet, at kreatininmålingerne over- eller underestimerer nyrefunktionen hos nogle undergrupper af patienter efter en hjertetransplantation. For eksempel overestimerer kreatininmålingerne nyrefunktionen hos yngre under 45 år og underestimerer den hos patienter over 45 år,« fortalte Morten Buus Jørgensen.