Det har stået stille med behandlingen af diabetisk nyresygdom i 20 år – men der er lys i horisonten

Diabetes og nyresygdom går mange gange hånd i hånd.

Diabetes er årsag til 25 pct. af alle tilfælde af nyresvigt i Danmark, og i USA nærmer tallet sig 50 pct.

Går vi tilbage til 1970’erne og 1980’erne, var en diagnose med alvorlig diabetisk nyresygdom associeret med en gennemsnitlig overlevelse på fem til otte år. Heldigvis har behandling med blandt andet RAS-blokade ændret på det billede.

ASN 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASN her.

Siden årtusindeskiftet er der dog ikke sket meget på lægemiddelfronten til personer med diabetes og diabetisk nyresygdom. Det kan også ses i tallene for, hvordan det ser ud med forværringen i nyrefunktionen hos danske patienter.

»Man kunne have håbet på, at vi trods mangel på nye lægemidler til denne patientgruppe var blevet bedre til at behandle dem, og at vi kunne se det i tallene for, hvordan udviklingen har været i nedgangen i nyrefunktion for patienter i givne kalenderår. Desværre ser vi ikke denne tendens i tallene,« fortæller læge og ph.d.-studerende ved Steno Diabetes Center Copenhagen Christina Gjerlev Poulsen.

Christina Gjerlev Poulsen har netop fremlagt sine resultater på den årlige kongres for American Society of Nephrology (ASN).

Sammenlignede data fra år til år

I forskningen har Christina Gjerlev Poulsen med sine kolleger undersøgt, hvordan udviklingen i nyresygdom har været for de personer med diabetes og svær diabetisk nyresygdom, der har været tilknyttet Steno Diabetes Center Copenhagen fra 2001 til 2020.

Personer med svær diabetisk nyresygdom får typisk målt nyrefunktion ved eGFR tre gange om året, og dermed har Christina Gjerlev Poulsen data på, hvordan det er gået hver af de 572 personer med type 1-diabetes og 1.252 personer med type 2-diabetes, som i perioden har været tilknyttet centeret.

På den måde kunne hun se, om faldet i nyrefunktion fra år til år har været større eller mindre for personer, der fik en diagnose med diabetes i 2000 sammenlignet med for eksempel 2005 eller 2010.

»Det handler i bund og grund om, hvorvidt vi er blevet bedre til at behandle vores patienter med diabetisk nyresygdom eller ej,« siger Christina Gjerlev Poulsen.

Ingen forbedring i behandlingen

Resultatet af undersøgelsen viser desværre, at det ikke er gået patienter meget bedre i 2020 end i 2001.

Det ser lovende ud for personer med type 2-diabetes, men desværre kan vi ikke sige det samme om personer med type 1-diabetes, hvor vi stadig mangler gode behandlinger

Christina Gjerlev Poulsen, læge og ph.d.-studerende, Steno Diabetes Center Copenhagen

Da Christina Gjerlev Poulsen sammenlignede faldet i nyrefunktion fra år til år, fandt hun, at der var en tendens til en lille forbedring hos personer med type 1-diabetes, men det samme var ikke gældende for personer med type 2-diabetes, hvor der ikke var sket nogle forbedringer.

»Konklusionen er, at vi frem til 2020 stadig så et betydeligt og vedvarende fald i nyrefunktion for personer med diabetisk nyresygdom tilknyttet Steno Diabetes Center Copenhagen, og at det ikke blev bedre år for år,« siger hun.

Nye lægemidler har god effekt

Selvom resultaterne er nedslående, er alt alligevel ikke skidt.

Christina Gjerlev Poulsen fortæller, at selvom tendensen har været kedelig i 20 år, ser fremtiden meget mere lys ud – i hvert fald for personer med type 2-diabetes.

I de seneste år er der nemlig kommet flere lægemidler med god nyrebeskyttende effekt til. Det drejer sig blandt andet om SGLT2-hæmmere og finerenon, der har vist sig i stand til at nedsætte den hastighed, hvormed nyrefunktionen falder.

»Indtil for nylig har vi ikke haft gode behandlingsmuligheder, men det har vi i dag. Laver vi den samme undersøgelse om ti år, vil jeg forvente at se et stort skifte netop nu. Det ser lovende ud for personer med type 2-diabetes, men desværre kan vi ikke sige det samme om personer med type 1-diabetes, hvor vi stadig mangler gode behandlinger. Derfor er det også et opråb til, at personer med type 1-diabetes inkluderes i flere kliniske studier med lægemidler med potentiel nyrebeskyttende effekt,« siger Christina Gjerlev Poulsen.