Dansk opfindelse kan måle de første tegn på syreophobning hos patienter med kronisk nyresygdom

En af nyrernes mange funktioner er at sikre, at syre ikke ophober sig i kroppen. Derfor er et klassisk tegn ved nyresygdom også, at syren ikke bliver udskilt med urinen og i stedet ophober sig i organismen.

Tilstanden kaldes for metabolisk acidose, som i sig selv er en fremmende faktor for den videre nedadgående funktion af nyrerne.

ASN 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASN her.

Nu har danske forskere udviklet et analyseapparat, der kan måle syreophobning i urinen som et udtryk for nyrefunktion.

Apparatet gør det muligt meget tidligt i sygdomsforløbet at identificere tegn på udvikling af nyresygdom.

»Vi har allerede nu en patentansøgning ude i forhold til at bruge dette apparat til patienter med kronisk nyresvigt. Formålet er at finde de patienter, hvor deres nyrer kæmper ekstra hårdt med at holde systemet i syre-base-balance, men det kan også benyttes til meget tidligt at identificere, om for eksempel personer med diabetes er ved at udvikle nyresygdom,« fortæller en af forskerne bag udviklingen af apparatet, professor Jens Leipziger fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

Data fra apparatet (UABA – Urin Acid Base Analyzer) er lige blevet fremvist på Kidney Week, der er den årlige kongres for American Society of Nephrology (ASN).

Kan finde nedgang i nyrefunktion tidligt

Det apparat, som forskerne fra Aarhus Universitet har udviklet, fungerer ved at måle på alle syre/base-komponenter i urinen. Det drejer sig blandt andet om ammonium, titrerbare syrer og baser, og samlet set beskriver disse komponenter netto syreudskillelsen i urinen.

Forsøg med apparatet viser, at det kan identificere personer med subklinisk metabolisk acidose, hvor der er mistanke om begyndende nedsat syreudskillelsesfunktion, men hvor det endnu ikke kan måles i blodet, selvom personen blot har en fjerdedel af nyrefunktionen tilbage.

Disse forsøg er lavet i samarbejde med nefrologer fra Skejby Sygehus, Rigshospitalet og i en patientkohorte i Belgien. Resultaterne af forsøgene vil blive beskrevet i detaljer i en artikel, som forskerne er ved at publicere.

Hovedfundet i studiet er, at de personer, som havde subklinisk metabolisk acidose målt i urinen, også havde hurtigere nedadgående nyrefunktion.

»Det vil sige, at vi med UABA har åbnet et diagnostisk vindue, hvor det kan være interessant at undersøge, om man i denne periode kan gøre noget for patienterne for at bremse udviklingen af nyresygdom gennem for eksempel kostomlægning. Hvis vi kan vise patienterne de konkrete tal for, at deres nyrer er ved at stå af, kan det være et godt holdepunkt for at ændre livsstil,« siger Jens Leipziger.

Kan være brugbart på relevante ambulatorier

Jens Leipziger forestiller sig en fremtid, hvor det bliver muligt på forskellige ambulatorier at have en UABA stående, så man hurtigt kan undersøge relevante patienter for subklinisk metabolisk acidose.

Det kan som eksempel være på diabetesambulatorier, idet personer med diabetes har øget risiko for udvikling af nyresygdom.

Indtil videre er UABA dog ikke i handlen, men forskerne fra Aarhus Universitet håber, at de kan finde de relevante investorer til at tage opfindelsen det næste skridt.

»Indtil videre har udviklingen af UABA været 100 pct. finansieret af fondsmidler givet til forskningsgruppen på Aarhus Universitet. Blandt andre har Innovationsfonden været en betydelig bidragsyder, og vi har nu et apparat stående, som vi kan vise eventuelle investorer. Vi er i gang med en dynamisk udvikling, og det virker til, at vi godt kan få det her til at ske,« siger Jens Leipziger.