Behandling med nye blodfortyndere giver færre nyrekomplikationer

Når personer med atrieflimren skal behandles med en blodfortynder, er det forbundet med lavere risiko for nyrekomplikationer, hvis valget falder på en direkte oral antikoagulant (DOAC) fremfor en vitamin K-antagonist.

ASN 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASN her.

Det er konklusionen i et nyt dansk studie, der netop er blevet præsenteret på den årlige kongres for American Society of Nephrology (ASN).

Tidligere studier har peget på det samme, men pointen er nu bekræftet i et stort studie med data fra de verdensberømte danske registre.

»Vores resultater understøtter det skifte, der er sket ude i klinikken, hvor man siden 2012 er gået fra at benytte vitamin K-antagonister som blodfortyndere til blandt andet patienter med atrieflimren, men hvor man i dag hovedsageligt bruger DOAC’er,« fortæller en af forskerne bag studiet, medicinstuderende Ane Emilie Friis Vestergaard fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Flere end 30.000 danskere med i studie

I studiet har Ane Emilie Friis Vestergaard med sine kolleger undersøgt forekomsten af nyrekomplikationer blandt personer med atrieflimren i behandling med blodfortyndere i Danmark i perioden fra 2012 til 2018. På det tidspunkt var der på samme tid mange mennesker i behandling med begge typer medicin.

Forskerne har i studiet indhentet data fra de danske blodprøvedatabaser, der indsamler information om blodprøvesvar fra privatpraktiserende læger og hospitaler. På den måde fik de adgang til information om, hvem der ud fra kreatininmålinger udviklede nyrekomplikationer.

Forskerne sammenholdt resultaterne med Lægemiddelstatistikregistret, hvor de kunne se, hvilke personer med atrieflimren der var i behandling med hvilke blodfortyndere.

I studiet anvendte forskerne data fra 32.781 danskere med atrieflimren. Medianalderen var 75 år, 18 pct. havde diabetes, og 65 pct. havde forhøjet blodtryk. Den mediane opfølgningstid var i studiet 2,3 år.

»Vi har undersøgt både akutte stigninger i kreatinin som ved akut nyresvigt og progressivt stigende kreatininniveauer som ved faldende nyrefunktion,« forklarer Ane Emilie Friis Vestergaard.

DOAC’er giver færre nyrekomplikationer

For det første viser studiet, at 14 pct af undersøgelsesgruppen i løbet af ét års opfølgning udviklede akut nyresvigt.

Vores studie bidrager til listen af fordele ved de nye former for blodfortyndere sammenlignet med de ældre vitamin K-antagonister

Ane Emilie Friis Vestergaard, medicinstuderende, Aarhus Universitet

Ligeledes udviklede 15 pct. progressivt faldende nyrefunktion i løbet af fem år.

Ane Emilie Friis Vestergaard fortæller, at de hyppige tal afspejler, at det er en ret komorbid patientpopulation, som har mange risikofaktorer for nyreudfald.

»Det understreger virkelig vigtigheden af, at man som læge er opmærksom på nyrekomplikationer i sin opfølgning i denne patientgruppe,« siger hun.

Sammenligningen mellem de to typer af blodfortyndere viste yderligere, at DOAC’er var associeret med 14 pct. lavere rate for akut nyresvigt og 15 pct. lavere rate for progressivt faldende nyrefunktion sammenlignet med vitamin K-antagonister.

Resultatet var konsistent på tværs af forskellige undergrupper af patienter, inklusive patienter med nyresygdom ved udgangspunktet og på tværs af kønnene.

»Det er et betryggende fund, at det er den vej og ikke modsat. Vores studie bidrager til listen af fordele ved de nye former for blodfortyndere sammenlignet med de ældre vitamin K-antagonister,« siger Ane Emilie Friis Vestergaard.