Activin A øges i blodet ved progression af kronisk nyresygdom

Hormonet activin A er fundamentalt for udviklingen af blandt andet hjertekarsystemet, moduleringen af knoglerne og dannelsen af nyrerne.

ASN 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASN her.

Hos raske voksne forsvinder hormonet fra nyrerne igen, men hos personer med akut- eller kronisk nyresygdom kan der forekomme en lokal produktion af activin A, som bliver udskilt i blodet.

Jo mere nyresyg en patient er, des højere bliver niveauerne af activin A i blodet. Det er i hvert fald konklusionen i et nyt dansk studie, der netop er blevet løftet sløret for på den årlige kongres for American Society of Nephrology (ASN).

»Activin A har en kobling til tab af nyrefunktion, og nogle forsøg på dyr har vist, at hvis man hæmmer aktiviteten af activin A, kan man bremse tabet af nyrefunktion, åreforkalkning og knoglesygdom. Derfor ønskede vi med dette forsøg at kaste lidt lys over, hvordan graden af nyresygdom hænger sammen med niveauerne af activin A i blodet, og om vi kan bruge det til at sige noget om blandt andet åreforkalkning og knoglesvækkelse,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Anders Nordholm fra Rigshospitalet og Herlev Hospitals Afdeling for Nyresygdomme.

741 patienter med i studie

I studiet har Anders Nordholm med sine kollegaer benyttet data fra den såkaldte Copenhagen CKD-kohorte med i alt 741 patienter med kronisk nyresygdom i stadie ét til fem, men uden behov for dialyse.

Forskerne har undersøgt blodprøver fra patienterne for at måle niveauerne af activin A, og det samme har de gjort med 175 raske kontroller.

Forskerne har også haft patienterne i en CT-skanner for at måle på forkalkning i koronarkarrene og i aorta samt målt knogletætheden i rygsøjlen.

Activin A følger graden af nyresygdom

Resultatet af undersøgelsen viser, at niveauerne af activin A ganske rigtigt stiger med graden af nyresygdom.

Stigningen sker allerede i de tidlige stadier af nyresygdom og bliver signifikant mellem stadie to og tre.

»Det var, som vi havde forventet og håbet på, fordi det betyder, at vi måske kan benytte activin A som en biomarkør for graden af nyresygdom,« siger Anders Nordholm.

Den anden del af undersøgelsen faldt dog ikke lige så heldigt ud. Forskerne fandt nemlig ingen sammenhæng mellem niveauerne af activin A i blodet og åreforkalkning eller svækkelse af knoglerne i rygsøjlen.

Anders Nordholm fortæller, at de første resultater pegede på en sammenhæng, men så snart forskerne justerede deres resultater for graden af nyrefunktion, forsvandt den signifikante sammenhæng.

»Det peger på, at i vores resultater er sammenhængen nok nærmere forårsaget af nyresygdommen og ikke af niveauerne af activin A,« siger han.

Stadig mulig sammenhæng

Anders Nordholm uddyber, at selvom forskerne i deres studie kun så en klar sammenhæng mellem activin A i blodet og graden af nyresygdom, men ikke activin A og åreforkalkning eller tætheden af knoglerne, er det stadig muligt, at der er en sammenhæng.

Det var, som vi havde forventet og håbet på, fordi det betyder, at vi måske kan benytte activin A som en biomarkør for graden af nyresygdom

Anders Nordholm, læge, Rigshospitalet og Herlev Hospital

Der findes for det første to typer af åreforkalkning; aterosklerose og arteriosklerose. Netop arteriosklerose går hurtigere, hvis man er nyresyg. Scanninger kan dog ikke skelne mellem de to typer af åreforkalkning, og det er derfor muligt, at niveauerne af activin A påvirker arteriosklerose uden, at forskerne kunne se det i deres undersøgelse.

Det samme gør sig gældende for målingerne af knogletætheden, hvor de tre parametre, mineralisering, turnover og volumen, er et udtryk for knoglernes tilstand. Med CT-scanning har forskerne kun målt på volumen, og det er ifølge Anders Nordholm muligt, at niveauerne af activin A betyder mere for turnover eller mineralisering.

Der skal flere studier til

Endelig undersøgte forskerne i studiet også, om niveauerne af activin A i blodet kunne relateres til øget risiko for mortalitet og kardiovaskulære events. Også her fandt forskerne en sammenhæng, der forsvandt, når de korrigerede data for nyrefunktion.

Anders Nordholm forklarer, at det næste skridt i forskningen bliver at gå dybere i undersøgelsen af den rolle, som activin A spiller ved både kronisk- og akut nyresygdom, og om hæmning af activin A på den ene eller anden måde påvirker knogler og åreforkalkning.

Disse forsøg skal i første omgang laves i dyr, hvor forskerne har bedre muligheder for at skelne mellem de forskellige former for åreforkalkning og activin A’s påvirkning af turnover eller mineralisering.

»Vi vil også undersøge nyrebiopsier fra patienter med akut nyresygdom og også se, hvordan plasmaniveauerne af activin A er i blodet hos denne patientgruppe. Målet er at finde ud af, om activin A kan benyttes som biomarkør, og om vi ved at hæmme activin A kan påvirke åreforkalkning, knoglernes helbred og nyresygdommen. Der findes allerede nu lægemidler, der hæmmer activin A, så der vil i den sammenhæng ikke være langt til at kunne lave mulige kliniske forsøg med mennesker,« siger Anders Nordholm.