Stort klinisk forsøg skal gøre livet lettere for græspollenallergikere

Personer med græspollenallergi skal, som tingene ser ud i dag, behandles med piller dagligt for at komme af med allergien. Alternativet er at møde op hos lægen hver anden måned i tre til fem år for at blive stukket i skulderen med en vaccine.

Det bliver op imod 50 vaccinestik, før allergien forsvinder.

Der kan dog være en anden og mere enkel måde at hjælpe folk af med græspollenallergi.

I stedet for injektioner under huden er det muligt at benytte den samme vaccine, men i stedet injicere den direkte i lymfeknuderne. I udgangspunktet skal det blot gøres tre gange over to måneder, og så er græspollenallergien besejret.

Metoden skal nu undersøges nærmere i et stort dansk studie, der kan bane vejen for et lettere liv for personer med græspollenallergi.

Vi har set, at hvis man vaccinerer direkte i lymfeknuderne, er tre injektioner nok til at eliminere græspollenallergien i i hvert fald mere end seks år

Hans Jürgen Hoffmann, professor, Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet

»Vi har et stort problem med, at personer, der indleder et vaccinationsforløb for at komme af med deres græspollenallergi, springer fra, fordi det er for besværligt at møde op hos lægen hver eneste måned for at blive vaccineret eller tage tabletter dagligt for at afhjælpe noget, som man kun oplever i nogle få måneder om året. Men vi har set, at hvis man vaccinerer direkte i lymfeknuderne, er tre injektioner nok til at eliminere græspollenallergien i i hvert fald mere end seks år,« fortæller en af forskerne bag det netop etablerede forskningsprojekt, professor Hans Jürgen Hoffmann fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Forskningsprojektet går under navnet ILIT.NU (intralymfatisk immunterapi).

Kun få behandles med vaccine

20 pct. af danskerne lider af høfeber, og 10 pct. døjer med høfeber udløst af græspollen. Det drejer sig med andre ord om flere hundredetusinde løbende næser og røde øjne hvert år alene i Danmark.

For langt de fleste med græspollenallergi er deres allergi generende om sommeren, men ikke i et sådant omfang, at de orker et omfattende behandlingsforløb for at blive kureret. Blot to pct. er i dag i behandling med daglige tabletter eller et vaccinationsforløb.

En stor del tager dog antihistaminer eller binyrebarkhormon for at holde allergien nede, når den bliver rigtig slem. For en anden stor del er deres allergi bare noget, som de lever med, selvom det kan være voldsomt generende.

»Vi står altså med et stort problem for mange mennesker, uden at vi i dag har en god løsning til dem,« siger Hans Jürgen Hoffmann.

Danske resultater er lovende

Hans Jürgen Hoffmann var i 2008 til en kongres, hvor nogle forskerkolleger havde udført et forsøg, der viste, at effekten af vaccinering blev meget bedre, hvis vaccinen blev injiceret direkte i lymfeknuderne i lysken.

Introduktionen til området ledte til, at Hans Jürgen Hoffmann etablerede et pilotforsøg med syv danske patienter, som modtog denne form for behandling. Resultaterne i pilotforsøget var så overbevisende, at forskeren efterfølgende lavede et lille placebokontrolleret forsøg med 36 patienter, hvoraf 24 blev behandlet med immunterapi i lymfeknuderne, mens 12 modtog placebo.

Også dette forsøg viste, at når vaccinen bliver givet i lymfeknuderne, har det en markant positiv effekt på græspollenallergi.

»Indtil videre har vi behandlet omkring 180 patienter med positive resultater i forsøg med ILIT. Derfor er tiden kommet til, at vi laver et stort randomiseret studie, så vi endelig kan få valideret metoden som et mindre kompliceret alternativ til de nuværende behandlingstilbud til personer med græspollenallergi,« forklarer Hans Jürgen Hoffmann.

Injicering i lymfeknuder

Injicering af en vaccine direkte til lymfeknuderne under ultralydsvejledning er ifølge Hans Jürgen Hoffmann en særdeles effektiv måde at komme af med græspollenallergi på, fordi vaccinen bliver leveret lige akkurat der, hvor den skal udføre sit arbejde.

Speciallæge i øre-næse-halssygdomme Anders W. Jørgensen er en del af ILIT-projektet, hvor han skal vaccinere patiener i sin klinik.Foto: privat

Ved at injicere direkte i lymfeknuderne får alle immunforsvarets dendritceller adgang til allergenet og kan bruge det i sin genkendelse af græspollen, så immunforsvaret ikke overreagerer, næste gang græspollen fylder den danske sommerluft.

Hans Jürgen Hoffmann fortæller, at de foreløbige forsøg desuden viser, at bivirkningsprofilen er god, og at patienter kun oplever lidt ømhed omkring stikområdet.

»En af de største barrierer er, at mange patienter er blufærdige i forhold til at skulle stikkes i lysken, og vi har kun sjældent set deciderede bivirkninger i de forsøg, som vi indtil videre har lavet i Danmark,« siger Hans Jürgen Hoffmann.

600 skal vaccineres

Med støtte fra Innovationsfonden skal projektet udfoldes ved, at læger på Aarhus Universitetshospital, Universitetssygehuset i Linköping og speciallægeklinikker i hhv. Hobro, Randers og Fredericia fra efteråret skal vaccinere op imod 600 patienter med græspollenallergi.

Forsøgsdeltagerne skal injiceres med en godkendt vaccine. Vaccinen skal injiceres i en lymfeknude i lysken tre gange med fire ugers mellemrum, og efterfølgende vil forskerne følge personerne i to år for at se, hvordan behandlingen har en effekt på patienternes græspollenallergi.

Speciallægerne, som deltager i forsøget, er inden for øre-næse-hals-området, da de i forvejen er vant til at skanne og tage prøver fra lymfeknuderne.

Anders W. Jørgensen er speciallæge i øre-næse-halssygdomme og en af dem, der deltager i det nye forsøg. Han fortæller, at det giver god mening, at netop speciallæger inden for øre-næse-hals-området bliver sat til at injicere en vaccine i lymfeknuderne hos patienter.

Der er begrænset med forskning i special­lægepraksis, så derfor er det spændende at være med i det her forsøg

Anders W. Jørgensen, praktiserende speciallæge i ­øre-næse-hals-sygdomme

»Øre-næse-hals-læger bruger i dag rutinemæssigt ultralydsskanning, når lymfeknuder skal undersøges, og der skal tages nåleprøve fra dem, for eksempel i forbindelse med udredning af kræft. Vi er rigtig gode til at ramme præcist i en lymfeknude,« siger Anders W. Jørgensen.

Anders W. Jørgensen uddyber, at speciallæger i øre-næse-hals-praksis allerede behandler mange patienter med pollenallergi, da de ofte har symptomer fra næse og svælg. Speciallægerne har også erfaring med allergivaccination i form af tabletbehandling eller vaccination i huden.

Hans Jürgen Hoffmann er også glad for at få øre-næse-hals-lægerne med ombord.

»De fleste lungemedicinere på landets allergiklinikker skal oplæres i, hvordan man bruger et ultralydsapparat til at finde lymfeknuder. Derfor er det nærliggende at lægge behandlingen ud til de læger, der i forvejen er rigtig dygtige til at finde lymfeknuderne,« siger han.

Han pointerer desuden, at allergilæger nok skal lære proceduren for vaccination, når behandlingen bliver tilgængelig.

Glad for forskning i lægepraksis

Anders W. Jørgensen mener også, at man ved at tage patienterne ind i speciallægeklinikkerne i stedet for på hospitalernes allergiklinikker vil gøre det lettere for patienterne ikke bare at deltage i forsøget, men også på sigt gennemføre behandlingen.

Han fortæller, at når det gælder sæsonbetinget allergi som pollenallergi, så er patienterne meget optaget af at gøre noget ved allergien i de tre måneder, hvor de mærker den, men så forsvinder opmærksomheden, når de er uden for sæsonen.

»Der kan det være svært at huske at tage sin medicin eller se meningen med, at man skal møde op hos lægen hver eneste måned for at få et vaccinestik. Derimod kan de fleste overskue at dukke op hos den lokale speciallæge inden for øre-næse-hals-området tre gange for på den måde forhåbentligt at få bugt med allergien,« siger Anders W. Jørgensen.

Speciallægen er også glad for, at netop hans klinik er blevet bedt om at deltage i forskningsprojektet.

»Der er begrænset med forskning i speciallægepraksis, så derfor er det spændende at være med i det her forsøg. Jeg kommer også med en forskerbaggrund selv, så derfor var det naturligt at gå med,« forklarer Anders W. Jørgensen.

Speciallægerne skal i forsøget også følge op på patienterne og se, hvilken effekt immunterapien har på deres græspollenallergi.

Om ILIT.NU-projektet

Efter et forforsøg med 60 deltagere, som afsluttes i maj, er forskerne bag ILIT.NU-projektet nu i færd med at rekruttere forsøgsdeltagere til baseline. Deltagerne vil registrere deres symptomer i år og blive behandlet i vinteren 2022. Forsøgsdeltagere vil blive fulgt i to år med sommerkontrol og vinterkontrol, som indebærer blodprøve, hudpriktest og lungefunktionsundersøgelse. Kontrollerne udføres for at dokumentere effekten af behandlingen med ILIT.

Til det formål har de deltagende læger fået stillet en såkaldt tremoFlo AOS, der meget præcist kan stille en diagnose for astma, til rådighed. Det er tanken, at projektet også skal slå fast, at immunterapien også letter på græspollen-udløst allergisk astma.

»Det er også vores lidt skjulte dagsorden, at vi gerne vil have special­lægerne til at blive bedre til at fange patienter med skjult astma, så de kan sende dem i retning af de specialiserede hospitalsklinikker,« siger Hans Jürgen Hoffmann.

Koster millioner årligt

Hans Jürgen Hoffmann fortæller, at der faktisk er to store gevinster for samfundet, hvis det som forventet viser sig, at immunterapi, der bliver injiceret direkte i lymfeknuderne, har den samme positive effekthos patienterne, som de indledende forsøg har vist.

For det første kommer det til at kunne gavne de mere end 200.000 danskere, som årligt døjer med effekterne af græspollenallergi. Og hvis de kan få afhjulpet ­symptomerne på deres allergi, kan det også kommer resten af samfundet til gavn.

Den svenske TOTALL-undersø­gelse har vist, at hver person med sæsonallergi koster samfundet 986 euro om året.

To tredjedele af beløbet skyldes nedsat arbejdseffektivitet i sommermånederne på grund af utilpashed i forbindelse med allergien. Den sidste tredjedel skyldes sygedage og omkostninger til medicin.

»Ganger man det beløb op med 200.000 danskere med græspollenallergi, kommer man frem til et voldsom højt beløb, som vi som ­samfund delvist kan genvinde med denne behandling. Det har ind­flydelse på samfundsøkonomien, og derfor er det så vigtigt, at vi finder ud af, hvordan vi bedre kan behandle græspollenallergi på en måde, der er lettere for patienterne, så de ikke falder fra,« siger Hans Jürgen ­Hoffmann.