Højdepunkter: Små og store nyheder fra danske forskere på EAACI 2021

Den store kongres for European Academy of Allergy and Clinical Immunology (EAACI) er netop slut, og blandt de flere end 1.000 videnskabelige bidrag fra hele verden var der også en håndfuld danske.

Blandt andet har professor og overlæge Jacob Thyssen fra Hudafdelingen på Bispebjerg Hospital præsenteret resultater fra et interessant registerstudie, hvori forskerne har kigget på den øgede risiko for at udvikle en lang række komorbiditeter, hvis man har fået stillet en diagnose med atopisk eksem som barn.

Resultatet af studier viste blandt andet, at personer med en tidlig diagnose med atopisk eksem har øget risiko for at udvikle kroniske tarminfektioner, infektioner generelt, psykiatriske sygdomme og en lang række andre sygdomme.

EAACI 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EAACI her.

»Tilbage i 1980erne var børneeksem en relativ ny sygdom, så nu hvor denne generation bliver ældre, rykker vi ind i nyt territorium i forhold til forståelsen af konsekvenserne af den. Nu kan vi blandt andet begynde at se på, hvad det betyder for risikoen for andre sygdomme at have fået stillet en diagnose med børneeksem som barn. Her kan vi blandt andet se et stort genetisk overlap i forhold til andre immunologiske sygdomme, men også en psykisk påvirkning, som øger risikoen for psykiatriske sygdomme,« forklarer Jacob Thyssen.

Jacob Thyssen fortæller, at det er velkendt, at der er et genetisk overlap mellem eksempelvis eksem og astma samt allergi. Det samme gælder også for autoimmune sygdomme som kroniske tarminfektioner, der har genetisk overlap med 39 risikogener for atopisk eksem.

Når det gælder den øgede risiko for at udvikle psykiatriske sygdomme, skal en stor del af forklaringen formentlig findes i, at atopisk eksem som sygdom er enormt psykisk belastende.

Det her studie viser i knastørre tal, at det genetiske overlap kommer til udtryk som øget risiko for at udvikle autoimmune sygdomme, hvis man har eksem

Jacob Thyssen, professor og overlæge, Hudafdelingen på Bispebjerg Hospital

»Eksem påvirker psyken rigtig meget, og vi ved fra tidligere studier, at personer med eksem generelt klarer sig dårligere i uddannelsessystemet. Her kan vi så også se, at de har øget risiko for at udvikle blandt andet depression og angst,« siger Jacob Thyssen.

Stort dansk allergiforsøg starter op til efteråret

Danske forskere fortalte på EAACI også om nyt fra opstarten på et stort dansk forsøg med intralymfatisk immunterapi til personer med græspollenallergi. Forsøget starter til efteråret, og på EAACI fortalte de danske forskere om studiet i sin helhed og om nogle af de studier, der supplerer det store studie.

526 danskere med græspollenallergi skal deltage i forsøget. I stedet for at modtage daglige piller i flere år eller op imod 50 vaccinestik over to til tre år skal forsøgsdeltagerne over to mdr. stikkes tre gange med immunterapi i lymfeknuderne i lysken.

Forhåbningerne til forsøget er, at størstedelen af de 526 forsøgsdeltagere ikke falder fra undervejs, og at de kommer ud på den anden side med meget færre gener af deres græspollenallergi.

»I vores tidligere forsøg har vi set, at tre stik med intralymfatisk immunterapi er nok til at eliminere græspollenallergi i i hvert fald seks år. Det er de resultater, som vi skal validere i dette store forsøg,« forklarer lederen af forskningsprojektet, professor Hans Jürgen Hoffmann fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Forsøgspersoner har været glade for intralymfatisk immunterapi

De første resultater og det primære outcome regner vi allerede med at have efter et år. Vi har også opfølgning efter fem år, og vi har meget høje forventninger til resultatet

Hans Jürgen Hoffmann, professor, Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet

I et af de forsøg, der supplerer det store danske allergistudie, har ph.d.-studerende Anne Poder Petersen fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet undersøgt, hvordan nogle af de patienter, som har været med i pilotforsøgene med intralymfatisk immunterapi, har oplevet behandlingen.

Resultatet af hendes studie, der er baseret på interviews med forsøgsdeltagerne, viser:

• For det første svarede forsøgsdeltagerne, at selve stikket med vaccinen i lymfeknuderne i lysken gjorde mindre ondt, end de havde forestillet sig. De fleste oplevede det som smertefrit, mens kun én enkelt oplevede ubehag. Samtidig viste interviewene, at forsøgsdeltagerne følte en lille barriere i forhold til at skulle blive stukket i lysken, hvilket kræver, at man trækker bukserne ned.

• For det andet oplevede forsøgsdeltagerne også færre symptomer på deres græspollenallergi. Det resultat flugter med resultaterne fra kvantitative studier, som fandt frem til det samme. Samtidig medførte oplevelsen af færre symptomer også forskellige positive sideeffekter. Blandt andet oplevede forsøgsdeltagerne, at de var mindre trætte, de brugte mindre medicin, og de følte sig mindre begrænsede i deres hverdagsliv.

• Anne Poder Petersen spurgte også ind til, om forsøgsdeltagerne ville foretrække intralymfatisk immunterapi fremfor subkutan immunterapi eller piller dagligt i flere år, og her svarede forsøgsdeltagerne, at de foretrak den intralymfatiske behandling, da den blev oplevet som langt mindre indgribende i deres hverdag.

»Konklusionen er meget ligetil. Behandlingen reducerer symptomerne på græspollenallergi. Det kan vi ikke bare se i de kvantitative undersøgelser – forsøgsdeltagerne oplever det også. Derudover højner det deres livskvalitet, og folk foretrækker denne form for behandling frem for alternativerne. Samlet set er det meget vigtige parametre i forhold til, om folk overhovedet har lyst til at få denne form for behandling,« siger Anne Poder Petersen.

Dosis og administrationsvej har betydning for effekt af immunterapi

Endelig har forsker fra DTU også fremlagt forskellige resultater på EAACI vedrørende forebyggelse af fødevareallergi.

Peanutallergi hører til blandt de absolut mest alvorlige indenfor fødevareallergi, og i et af de studier, som blev præsenteret på EAACI, kunne ph.d.-studerende Tiffany Kirkaldy Spaanager Sztuk fra Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) vise, at når det gælder potentiel immunterapeutisk behandling af allergien, er både dosis og administrationsvej afgørende for, om immunresponset bliver allergisk eller tolerant.

I forskningen har Tiffany Kirkaldy Spaanager Sztuk udsat rotter, som er særligt disponerede for at udvikle allergi, for forskellige doser af peanutprotein via forskellige administrationsveje.

Rotterne blev udsat for tre forskellige doser af peanutprotein enten i mundhulen, subkutant, sublingualt (under tungen) eller via intragastrisk sonde til maven.

Tiffany Kirkaldy Spaanager Sztuk fortæller, at forskerne fandt den største forebyggelseseffekt ved intragastrisk administration. Her udviklede rotter ikke peanutspecifikke IgE-antistoffer ved nogle af de benyttede doser, og det peger på, at immunterapeutisk administration af den vej kan være den bedste mulighed for at opnå tolerance frem for allergi.

»Det giver os et indblik i samspillet mellem immunsystemet og den pågældende administrationsvej og dermed et indblik i de underliggende mekanismer bag tolerance- eller allergiudvikling. Det er interessant, at intragastrisk administration viser stor forebyggelseseffekt uafhængigt af dosis i forhold til andre administrationsveje, fordi det åbner op for nogle muligheder for at udnytte det til mennesker,« siger Tiffany Kirkaldy Spaanager Sztuk.

»Her kan man blandt andet forestille sig, at man giver personer peanutprotein i små kapsler, der først frigiver proteinet i maven, hvor det vil have den bedste forebyggende effekt i forhold til udvikling af peanutallergi.«

Peanutprotein under tunge ændrer på væv og immunforsvar

Vi ved ikke endnu, hvorfor højere dosis via oral administration mindsker risikoen for at udvikle allergi, men det er interessant, at det ser ud til, at afhængigt af dosis reagerer immunforsvaret forskelligt, når det bliver præsenteret for peanutprotein

Tiffany Kirkaldy Spaanager Sztuk, ph.d.-studerende, Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet

Tiffany Kirkaldy Spaanager Sztuks kollega, seniorforsker Jeppe Madura Larsen fra samme institut på DTU, har fremlagt resultater på EAACI, hvor forskeren har undersøgt effekten af sublingual immunterapi.

I det forsøg viser forskeren, at vævet under tungen ændrer sig, når det bliver udsat for mikroskopiske mængder peanutprotein i forbindelse med sublingual immunterapi.

Forskerne fandt også, at udsættelse for peanutprotein under tungen resulterede i øget forekomst af regulatoriske T-celler i lymfeknuderne til vævet, og efter otte uger var der også er en øget mængde regulatoriske T-celler i tarmene.

Det peger ifølge Jeppe Madura Larsen på, at rotterne havde udviklet tolerance og beskyttelse over for peanutprotein og peanutallergi blot ved at få en smule peanutprotein under tungen i en periode.

»Der er et stort behov for terapier til personer med fødevareallergier, fordi der i dag ikke er mange gode behandlingsmuligheder. Immunterapier er i den sammenhæng særligt interessante, fordi man manipulerer immunsystemet til at komme med et andet respons, end det ellers ville. Den manipulering forsøger man i dag at opnå med orale immunterapier eller med injektioner, men de kan være forbundet med mange bivirkninger. Derfor er det interessant at se på, om sublinguale immunterapier er en mulighed til denne gruppe patienter, da der til den form for immunterapi skal bruges en mindre mængde allergen for at få et terapeutisk respons,« siger han.