Flere rammes i dag af astma og allergi – og det sker tidligere i livet

Andelen af unge danskere, som ­rammes af høfeber, er steget fra omkring 8 pct. i 1970’erne til 24 pct. i dag. I samme periode er andelen af ­danskere, der døjer med astma, ­steget fra 4 pct. til 12 pct.

Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet og Blodbanken på Aarhus Universitetshospital.

53.000 danske bloddonorer har deltaget i studiet, der også viser, at astma og høfeber rammer tidligere i dag, end lidelserne gjorde for 50 år siden.

»Resultatet viser på samme måde som andre studier, at flere og flere danskere døjer med astma og hø­feber. Vi ser det samme i hele den vestlige verden. Vi har længe vidst, at der har været en stigning i antallet af tilfælde, og vi kan nu se, at vi endnu ikke har ramt et plateau, ­selvom hver fjerde dansker rammes af høfeber, mens mere end hver ­tiende fra de yngre generationer kommer til at døje med astma,« fortæller en af forskerne bag det nye studie, professor Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

53.000 bloddonorer giver indblik

Forskningen, der har haft ph.d.­-studerende og speciallæge ­Susan Mikkelsen som den førende drivkraft, er offentliggjort i tidsskriftet Clincal and Translational Allergy. I forskningsarbejdet har 53.000 ­danske bloddonorer fra Det Danske Bloddonorstudie (DBDS) deltaget.

I forbindelse med blodtapning har bloddonorerne udfyldt et spørge­skema, hvori de har svaret på, om de har symptomer på astma og høfeber, og hvornår de første gang oplevede symptomerne.

Vi kan nu se, at vi endnu ikke har ramt et plateau, selvom hver fjerde dansker rammes af høfeber, mens mere end hver tiende fra de yngre generationer kommer til at døje med astma

Torben ­Sigsgaard, ­professor, Institut for ­Folkesundhed ved Aarhus Universitet

Derudover har forskerne undersøgt 25.000 bloddonorers blod for antistoffer mod allergener fra blandt andet pollen, husdyrmider og dyrehår.

Ved at sammenholde spørge­­skema­undersøgelserne med blodprøve­resultaterne kunne forskerne fastslå, hvor mange af bloddonorerne født i 1950’erne der havde udviklet astma eller høfeber sammenlignet med udviklingen af astma og høfeber blandt personer født i 1990’erne.

»Vi kan se, at flere af de yngre udvikler astma og høfeber sammenlignet med de ældre generationer, og de gør det også tidligere i livet,« siger Susan Mikkelsen.

Stort problem for studerende

Torben Sigsgaard forklarer, at det kan være samfundsproblematisk, at så mange mennesker udvikler astma og høfeber, da det kan gå ud over både arbejde, studier og det sociale liv.

Specielt er det bekymrende, at fremtiden formentlig kommer til at byde på, at en endnu større del af os går rundt med løbende øjne og ­snotnæser.

»Man kan sige, at vi måske ikke har taget disse sygdomme så alvorligt, fordi de ikke belaster ­syge­husene, men de kan alligevel have stor betydning for dem, som døjer med dem. Blandt andet ved vi, at eksamensperioden falder sammen med pollensæsonen for mange studerende, og det er unægteligt ­sværere at koncentrere sig om at klare ­eksaminerne godt, når det hele løber på en,« siger Torben Sigsgaard.

Han pointerer dog også, at vi i dag har gode behandlingsmuligheder til personer med astma og høfeber. Blandt andet kan man blive vaccineret eller tage ­dag­lige tabletter for helt at undgå de allergiske symp­tomer. Man kan også tage antihis­taminer eller binyrebark­hormon for at lindre symptomerne.

Landliv beskytter modsat byliv

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvorfor vi ser denne stigning i ­forekomsten af astma og høfeber i vestlige lande?

En del af forklaringen skal formentlig findes i den måde, som børn og unge vokser op på i dag sammenlignet med tidligere.

Vi kan se, at flere af de yngre udvikler astma og høfeber sammenlignet med de ældre generationer, og de gør det også tidligere i livet

Susan Mikkelsen, ph.d.-studerende og speciallæge

Blandt andet ved man fra flere ­store undersøgelser, at børn, der ­vokser op på landet, har langt lavere risiko for at udvikle astma og ­høfeber.

Forklaringen skal muligvis findes i, at børn på landet bliver eksponeret for langt flere bakterier, der gennem interaktioner i tarmen og lungerne er med til at forme børnenes ­immunforsvar i en sund retning. Denne ­immunologiske påvirkning kan mange børn mangle, hvis de vokser op i byerne og er mindre ­eksponeret for blandt andet pollen og husdyr tidligt i livet.

»Forskellige steder i verden har man lige nu forsøg i gang, hvor man med probiotika prøver at styrke børnenes mikrobiotiske diversitet i blandt andet tarmene og på den måde forhåbentlig styrke deres ­immunkompentence og minimere deres risiko for ikke bare at udvikle astma og høfeber, men også andre inflammatoriske sygdomme som ulcerøs colitis, leddegigt og diabetes,« fortæller Torben Sigsgaard.

Unik kilde til viden

Den nypublicerede undersøgelse er en del af Det Danske Blod­donorstudie, hvor mere end 125.000 ­bloddonorer siden 2010 har sagt ja til at deltage.

Netop Det Danske Bloddonor­studie kan være nøglen til at finde ud af, hvorfor så mange flere danskere udvikler astma og høfeber i dag ­sammenlignet med tidligere.

De deltagende bloddonorer får gemt restmateriale fra blodprøver, som i forvejen tages i forbindelse med bloddonationen i en biobank. De gentagne prøver fra hver donor gør det muligt for forskerne at ­sammenholde tidspunktet for udvikling af symptomer på astma ­eller høfeber med ændringer i blodet, ­eksempelvis det epigenetiske udtryk. Det vil give dem et unikt indblik i, hvad der præcist sker med immunsystemet, når pollensæsonen går fra at være et smukt forår eller en varm sommer til at blive et helvede af nys og løbende øjne.

»Når vi ved, hvad der sker i blodet og i kroppen, kan vi også lettere lede efter de faktorer, som er de underliggende årsager. Det kan være, at det skyldes et ændret pollentryk, arvelige faktorer, motion eller andre ting. Det vil vi bedre kunne finde ud af med undersøgelser af biobankprøver fra nydiagnosticerede allergikere, som er med i det store bloddonor­studie,« siger Susan Mikkelsen.

Den nypublicerede undersøgelse er blevet til i et samarbejde mellem de danske blodbanker, Institut for Folke­sundhed ved Aarhus Universitet, Statens Serum Institut, Center for Protein Research ved Københavns Universitet, Dansk Hovedpinecenter, BERTHA (forskningscenter finansieret af Novo Nordisk Fonden) og Thermo Fisher Scientific.