Effekten af allergivacciner mod pollenallergi varer ved i fem år

Allergivacciner i form af såkaldt allergen immunterapi er et effektivt ekstra værktøj til at nedbringe symptomer på allergi over for blandt andet græs, bynke og birk.

For nogle personer med allergi betyder vaccinationen også, at de kan smide næsesprayen i skraldespanden, selv når luften er fyldt med pollen.

Kliniske studier med allergivacciner varer typisk tre til fem år, hvor vaccinerne viser god effekt.

Nu viser et dansk studie dog, at derefter er det også slut med den gode nyhed, hvis man altså forventer, at allergien forsvinder helt efter vaccination. Efter fem år har vaccinerne i hvert fald ingen overordnet effekt i forhold til det at stoppe med at bruge næsespray i pollensæsonen.

Ifølge en af forskerne bag studiet bidrager forskningsarbejdet med ny viden om vaccinernes langtidseffekter.

»Hvis vi kunne vise, at denne form for allergivacciner mod græs, bynke og birk varer ved i mange år efter vaccinationen, var det måske også relevant for andre allergikere. Det ser dog lidt anderledes ud, når vi nu kan vise, at effekten af vaccinerne kun varer ved i omtrent den tid, som man bliver behandlet i,« fortæller forsker Peter Bager fra Epidemiologisk Forskning ved Statens Serum Institut (SSI).

Forskningen, der er udført i samarbejde med Aalborg Universitet og Kræftens Bekæmpelse, er offentliggjort i Allergy.

Data på over 20.000 danskere med i studie

I studiet ønskede forskerne at benytte de danske registre til at kaste lys over, hvor lang tid effekten af allergen immunterapi mod græs, birk og bynke egentlig varer ved.

Allergivaccination kan for mange være en omstændig affære og vare meget lang tid, idet vaccinerne enten involverer månedlige injektioner i op til tre år eller daglige tabletter under tungen i lige så lang tid.

I vores studie har vi kigget mere overordnet på, om allergivaccinerne kan reducere andelen af personer med allergi over for græs, birk og bynke, og her ser vi ingen overordnet effekt ud over de fem år

Peter Bager, forsker, Epidemiologisk Forskning ved Statens Serum Institut (SSI)

For at belyse området tog forskerne bag studiet fat i data fra de verdensberømte danske registre.

I Lægemiddelstatistikregisteret fandt de 7.760 personer, der var behandlet med allergen immunterapi mod pollenallergi overfor græs, bynke, og birk, og 15.520 danskere med samme pollenallergi, der ikke var behandlet med allergen immunterapi.

Ved hjælp af databasen kunne de også identificere hver persons forbrug af næsespray med kortikosteroid og anden allergimedicin i tre pollensæsoner op til påbegyndt allergivaccination.

Sammen med data fra flere andre nationale registre (CPR-registeret, Landspatientregistret, Sygesikringsregisteret og Danmarks Statistik) kunne forskerne desuden matche de behandlede og ikke-behandlede på i alt 24 karakteristika, så de havde samme forbrug af både allergimedicin og anden medicin og samme forekomst af for eksempel mild astma, atopisk dermatit, forældres allergier, indlæggelser med andre luftvejssygdomme, køn, alder, indkomst, og uddannelsesniveau.

Derved kunne de meget præcist sammenligne de to grupper og identificere, hvad det betød for forbruget af næsespray at have været behandlet med allergen immunterapi.

Forskerne kiggede specifikt på indløsning af recepter på næsespray mod allergi i pollensæsonen for på den måde at afgøre, hvor stor en andel af behandlede personer der hvert år slap af med deres allergi ved hjælp af vaccinationerne.

»Målet i studiet var meget simpelt at identificere andelen af personer, der holdt op med at bruge næsespray i pollensæsonen blandt personer vaccineret med allergen immunterapi sammenlignet med dem, der ikke var behandlet,« forklarer Peter Bager.

I alt har forskerne op til 18 års opfølgning på de personer, der er med i studiet.

Ingen overordnet effekt ud over fem år

Resultatet af studiet viser, at blandt dem, som blev behandlet med allergen immunterapi, faldt andelen af personer, der brugte næsespray i pollensæsonen, med 16 pct. i de første to år og 12 pct. i tredje til femte år. Efter fem år var der dog intet fald længere.

Peter Bager fortæller, at andre ikke-kliniske studier har vist op til ni års effekt af pollen-allergivaccinationer, men har set på nedsætning i forbruget af medicin mod allergi – ikke et decideret stop med at bruge allergimedicinen.

»I vores studie har vi kigget mere overordnet på, om allergivaccinerne kan reducere andelen af personer med allergi over for græs, birk og bynke, og her ser vi ingen overordnet effekt ud over de fem år,« siger Peter Bager.

Han fortæller dog også, at ekstra analyser viste længere effekt i nogle grupper af patienter, selvom det ikke var nok til at afvige fra den overordnede konklusion på fem år.

For eksempel kunne forskerne se, at blandt patienter, der blev behandlet med allergen immunterapi mod mere end én pollenallergi, for eksempel både græs og birk, havde allergivaccinen effekt i helt op til 10 år.

Det samme gjaldt de patienter, der hyppigst havde pollenallergi, hvilket vil sige brug af næsespray alle tre pollensæsoner forud for start på allergivaccination.