Allergen immunterapi virker også på den genetiske risiko for allergisk astma

Genetik spiller en meget stor rolle i risikoen for udvikling af allergisk astma, hvor husstøvmider er en central aktør i sygdommen.

Nu viser et nyt studie fra ALK, at på trods af stærk genetisk disposition for allergisk astma virker behandling med allergen immunterapi alligevel.

Ydermere viser studiet, at både genetisk disposition og type 2-inflammation korrelerer med alvorsgraden af allergisk astma, men at allergen immunterapi er i stand til at trænge gennem udfordringerne og alligevel lindre symptomerne på sygdommen.

»Resultatet er et udtryk for relevansen af immunterapi. Folk, som har stor risiko for astma og er allergiske over for husstøvmider, kan have stor gavn af denne form for behandling,« fortæller Senior Vice President for Global Research & Drug Discovery hos ALK Peter Sejer Andersen.

Forskningen er offentliggjort i Thorax.

Tabletbehandlings effekt er allerede veldokumenteret

I studiet har forskerne hevet gamle prøver fra MITRA-studiet op af fryseren.

Samlet set peger vores resultater på, at uanset om man har denne genetiske risiko for allergisk astma, virker tabletbehandling med allergen immunterapi for husstøvmider stadigvæk

Peter Sejer Andersen, Senior Vice President for Global Research & Drug Discovery, ALK

MITRA-studiet havde som formål at undersøge effekten af allergen immunterapi blandt ca. 600 forsøgspersoner, hvoraf ca. 400 blev sat i aktiv behandling, mens ca. 200 forblev kontroller.

Resultatet af dette studie viste, at behandlingen med allergen immunterapi effektivt reducerede symptomerne på husstøvmiderelateret allergisk astma.

På baggrund af resultatet blev den ALK-udviklede behandling godkendt til brug i voksne.

Med prøverne i hånden kunne forskerne i det nye studie undersøge effekten af behandlingen i subgrupper af patienter med forskellig genetisk disposition for astma, herunder risiko associeret med et bestemt område (loci) på kromosom 17 (17q12-21) samt høj grad af type 2-inflammation (blodeosinofiler, eosinophil cationic protein, total IgE og tryptase).

Forskerne kunne også sammenholde den genetiske disposition og type 2-inflammation med alvorsgraden af allergisk astma.

»Markørerne for type 2-inflammation bliver også brugt i forbindelse med udvikling af biologiske lægemidler, og vi ønskede at se, om det så også er relevant i en immunologisk sammenhæng,« forklarer Peter Sejer Andersen.

God effekt af immunterapi til højrisikopatienter

Resultatet af studiet viser for det første, at risiko associeret med 17q12-21 er den stærkeste genetiske kobling til alvorsgraden af allergisk astma ved husstøvmideallergi.

Høje niveauer af Type 2-inflammation var også associeret til sværhedsgraden af allergisk astma og var koblet til flere akutte astmaforværringer i placebogruppen.

Den forøgede risiko for astmaforværringer blandt patienter, der var homozygote for 17q12-21 risiko eller havde høje niveauer af type 2-inflammation, blev dog omtrent halveret ved behandling med allergen immunterapi for husstøvmider.

Behandlingseffekten var desuden større for personer med højere niveauer af type 2-inflammationsmarkører.

»konklusionen er, at allergen immunterapi er en effektiv behandling for disse subgrupper og også følger den kliniske praksis, hvor man blandt andet anvender graden af markører for type 2 inflammation til at vurdere sværhedsgraden af allergisk astma. Det er derfor fornuftigt at inddrage disse vurderinger i beslutningen om muligheden for effektiv lindring med immunterapi,« siger Peter Sejer Andersen.

Han uddyber, at forskerne faktisk blev overrasket over, at behandlingen virker så godt på patienter med genetisk risiko i 17q12-21.

Dette skyldes blandt andet, at den genetiske risiko ikke korrelerer med risikoen forbundet med type 2-inflammation.

Samme mekanismer beskytter børn på landet

Peter Sejer Andersen fortæller, at det ikke er ukendt, at den genetiske risiko for udvikling af allergisk astma kan modificeres af miljøet eller ved naturlig allergen eksponering.

Det ses også ved den naturlige lavere prævalens af allergi og astma hos børn, der vokser op på landet med husdyrbrug.

Her er det også vist, at selv med risikogenetik for allergisk astma i 17q12-21 beskytter det børnene at vokse op med dyr.

Faktisk er det sådan, at specielt børn med 17q12-21 bliver generelt beskyttet mod astma ved at vokse op med dyr.

Resultaterne stammer blandt andet fra studier fra danske Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (COPSAC), der også er en samarbejdspartner i det nye studie.

»Det peger på, at man godt kan mindske den genetiske risiko, som findes i dette genetiske loci,« siger Peter Sejer Andersen.

Risikoen for virussmitte falder ved immunterapi

Peter Sejer Andersen forklarer, at COPSAC også har vist, at netop 17q12-21-genotypen er associeret til højere sandsynlighed for smitte med rhinovirus, der er den væsentligste årsag til akutte astmaforværringer.

Tidligere studier fra Bispebjerg Hospital har også indikeret, at allergen immunterapi kan påvirke risikoen for virusinfektioner i allergisk astma ved blandt andet at øge udskillelsen af antivirale signalstoffer (interferoner).

»Samlet set peger vores resultater på, at uanset om man har denne genetiske risiko for allergisk astma, virker tabletbehandling med allergen immunterapi for husstøvmider stadigvæk. Det er godt nyt for særligt dem med denne genetiske risiko, der er associeret til de fleste sygdomsforværringer i vores studie,« siger Peter Sejer Andersen.