Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

2023

Vinder: »Vi har fået hurtigere og mere ensartet kirurgi og patientforløb«

Udgivet:
Kommentarer (0)

Efter at have ligget nummer fem og fire i hhv. 2021 og 2022 er Odense Universitetshospital rykket op på en førsteplads for behandling af blærekræft.

Det er så enkelt og så svært, siger Lasse Bro, overlæge på Urinvejskirurgisk Afdeling og specialeansvarlig for blærekræft, om den tilgang, der har gjort Odense Universitetshospital til årets vinder i behandling af blærekræft.


Hvad siger du til, at din arbejdsplads vinder som bedst til at behandle blærekræft?

»Behandlingen af blærekræft på landsplan holder et rigtig højt niveau og er meget ensartet. Men det er altid dejligt at blive fremhævet som noget positivt. Jeg er meget stolt over, at vi vinder i år. Vi er glade for at få den anerkendelse, fordi vi lægger et stort arbejde i at prøve at gøre vores behandlinger af blærekræft mere effektive og ensrettet for vores patienter og på den måde give dem et optimalt tilbud.«

De seneste år har I ligget nummer fire og fem, hvad har I gjort anderledes?

»Vi har egentlig gjort rigtig meget. Vi har øget fokus på den kirurgiske behandling af blærekræft. Det har givet bedre resultater hvad angår langtidsoverlevelse. Vi har arbejdet rigtig meget med accelererede patientforløb og på at optimere vores patientforløb generelt. Vi har kigget alle detaljer igennem for at optimere både hastighed og effektivitet og dermed også minimere forekomsten af komplikationer.«

»Vi holder også kirurgien på relativt få hænder. Det kan man både sige positive og negative ting om. Men det gør, at vores kirurgi bliver ensartet, og vores operationstider er hurtige. Vi tror på, at hurtig og effektiv kirurgi giver en lavere forekomst af komplikationer. Vi prøver også kontinuerligt at følge alle de forskellige muligheder, som vi har for at forbedre os både monofagligt og tværfagligt.«

Hvilken betydning tillægger du vores kåring af Danmarks Bedste Hospital?

»Det giver et rygstød til at arbejde videre med vores patientforløb. Det giver en stolthed over, at det arbejde, som vi laver og lægger al vores energi i, bærer frugt. Vi er stolte over at blive fremhævet. Så det betyder selvfølgelig en del.«

Hvad er årsagen til, at netop I er så dygtige til at behandle blærekræft?

»Jeg vil mene, at vi generelt i Danmark er blevet bedre til at behandle blærekræft. Hos os har vi formået at vende en trend. Vi har fået hurtigere og mere ensartet kirurgi og patientforløb. Det er det, vi har gjort. Det er så simpelt og alligevel så svært. Vi opererer flere patienter, og vi har fået høj volumen på få hænder, som gør, at vi opererer effektivt. Og så har vi kigget alle patientforløb efter for at optimere tiden og minimere komplikationer. Det er et meget aktivt arbejde, som er begyndt for ca. fem år siden. Det er nok vores arbejde med at optimere patientforløb og vores samarbejde til patientens bedste, som i virkeligheden har givet vores succes

Hvordan vil du betegne arbejdsmiljøet på jeres afdeling?

Læs mere om kåringen af Danmarks bedste hospitalerher.


»Vi har et godt arbejdsmiljø i vores team. Vi er et lille team, hvor vi arbejder tæt sammen og har god mulighed for at optimere. Vi er i øjeblikket to til tre speciallæger i teamet. Vi har et fint sammenhold mellem læger, sygeplejersker og de andre tilstødende afdelinger. Men vi arbejder under de samme svære stramme og strukturelle ledelsesmæssige vilkår, som jeg tror, at man generelt gør i sundhedssystemet i Danmark.«

Hvordan mærker I den ‘krise’ i sundhedsvæsenet, som alle taler om i øjeblikket?

»Det gør vi ved, at vi er sparsomme på personale. Vi er fuldt bemandede, men vores drift kræver alt, hvad vi har. Vi har ikke rigtig mulighed for at nå de andre ting, som ligger uden om vores almindelige drift, uden at få en øget arbejdsmængde. Det er også svært at rekruttere folk. Vi mangler personale, både læger og sygeplejersker. Det har vi gjort i en årrække, særligt på lægesiden. På sigt har det nogle potentielt grimme implikationer. Derudover er den gennemsnitlige alder hos urologerne i Region Syddanmark relativt høj, så vi kigger ind i nogle fremtidige ressourceproblemer.«

Hvis du skal pege på noget, der kan forbedre jeres muligheder for at yde endnu bedre behandling, hvad vil det så være?

»Det vil være ressourcer. Uden at skulle lægge skjul på noget, så mangler der ressourcer til at optimere vores patientforløb. Vi mangler både sygeplejersker og læger til at kunne aflaste, gøre patienter klar og efterbehandle patienter. Når vi er to-tre læger, så ligger ansvaret og belastningen også på ganske få hænder. Hvis vores niveau skal fortsætte og forbedres, så er der behov for, at der på ledelses- og direktionsniveau bliver prioriteret flere ressourcer.«

»Det ville kunne give hurtigere og mere smidige forløb, hvis vi var flere mennesker. Du kan ikke få mennesker uden at betale for dem. Det skal ikke nødvendigvis være i løn. Det er at sørge for, at der er ressourcer til at lave et godt arbejdsmiljø og nogle gode uddannelsessituationer, som gør, at nye læger har lyst til at opsøge vores speciale. Jeg tror ikke, at man kan skaffe folk til pressede områder, uden at man smider ressourcer efter det.«

Rang 2023

Rang 2022

Hospital

Score

1

4

Odense

100

2

2

Aarhus

95

2

5

Aalborg

95

4

1

Rigshospitalet

89

5

3

Herlev

86

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere