Vinder: »Vi har et fantastisk samarbejde mellem sygeplejersker og læger«

Det er ikke første gang, I vinder inden for KOL-behandling – selv om I måtte vige førstepladsen sidste år – og nu vinder I det så igen. Hvordan opnår I de placeringer?

»Det er et resultat af et fantastisk samarbejde mellem sygeplejersker og læger, hvor vi er meget systematiske med, hvordan man bruger de data, som sygeplejerskerne indhenter, og den anamnese, som de indhenter. Vi ser det sådan, at sygeplejerskerne har en meget vigtig opgave i forhold til at sikre kvaliteten, også i forhold til kommunikationen med patienten. Sygeplejerskerne anses ikke som en slags servicemedarbejdere, som man gjorde i gamle dage. Og så har vi især sagt, at vi skal have styr på vores registrering, så vi har gjort en indsats for at få den gjort retvisende, så vi kan få bekræftet, at det, vi går og tror, rent faktisk passer. Der har sygeplejersker og sekretærer gjort et stort arbejde for at få registreret retvisende. Endelig har vi systematiseret og gjort det til en rutine at lave de registreringer i stedet for, at de skal være et problem.«

Hvordan bruger I så de data?

»Vi er meget opsatte på, at det ikke kun drejer sig om at registrere. Data er noget, vi bruger. De kommer ind i vores journalnotat, og det er både de data, som DrKOL (Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, red.) kræver, og noget ekstra. Sygeplejerskerne taster direkte ind i Sundhedsplatformen, og så kommer det ind i vores notat, som vi deler mellem sygeplejersker og læger. Det var et problem, da Sundhedsplatformen kom. Vi havde også dele-notater før den, men da den så kom, sagde juristerne, at det måtte vi ikke længere. Det havde at gøre med, hvem der havde ansvaret. Det forbud var helt åndssvagt, og vi omgik det også, for vi havde brug for det fælles notat. Nu er det ændret, men det tog halvandet til to år, før vi fik gennemført det.«

Hvad er det for nogle andre ting, I registrerer, end dem til DrKOL?

»Det er vigtigt at måle kvalitet, som det gøres med DrKOL, og der er sket kæmpe fremskridt, men der er flere nuancer. Blandt andet om patienterne oplever behandlingen som god. Det er også vigtigt, og det er ikke altid så let at måle. Vi har en samtale med patienterne om, hvad der er vigtigt for dem. Vi prioriterer at have et personligt besøg, hvor vi lytter til, hvad patienterne siger, og hvad de har af ønsker i deres liv. Hvor deres angst ligger, deres problemer, hvad de vil opnå, og hvad der er realistisk. Det er jo svært syge patienter, vi tager os af. Hvis det kræver et ekstra besøg, så prøver vi at få plads til det. Vi er også ved at indføre mere tid til ACP – Advance Care Planning – hvor man tager en længere samtale om, hvad behandlingsniveauet er, og om der skal indlægges ved forværring, eller man skal overgå til palliation den sidste tid. Det er en fælles samtale med en sygeplejerske og en læge. Det kniber med tiden, men det er nogle af de mål, vi har.«

Læs mere om kåringen af Danmarks bedste hospitalerher.

Hvilke data kunne hjælpe med at løfte kvaliteten endnu mere?

»Der mangler mere patientnære data. Når det kun er hårde data, kan det blive lidt maskinelt. Jeg ville gerne have ACP ind i DrKOL med et mål på, at for eksempel 20-30 pct. af de ambulante patienter fik det tilbudt. Det ville være et mål for, at der var afsat tid til personlig behandling.«

Spiller jeres forskning også en rolle for kvaliteten?

»Vi er en meget forskningsaktiv afdeling under ledelse af professor Jens Ulrik Jensen, hvor vi publicerer omkring 50 artikler til internationale tidsskrifter årligt, blandt andet på data fra DrKOL, som er en helt enestående kilde, også globalt set. Vi kører også egne randomiserede, kontrollerede studier, hvor vi ved hjælp af biomarkører forsøger at reducere unødig brug af bivirkningstung medicin, og hvor vi forsøger at finde effektive behandlinger af komplicerede lungeinfektioner hos KOL-patienter. Derudover har vi gennemført randomiserede studier om tidlig rehabilitering og hjemme NIV (Non Invasiv Ventilation, red.), som vi er ved at publicere. Det er ph.d.-studerende, som står for de ting. Det, at man har forskning, betyder, at man er opdateret. Og hvis mange har gang i noget, bliver hele afdelingen opdateret, selvom alle ikke er med i alt.«

Mærker I den krise i sundhedsvæsenet, der tales så meget om?

Sygeplejerskerne anses ikke som en slags servicemedarbejdere, som man gjorde i gamle dage

»Sengeafsnittet er massivt ramt af krise. Det er rekrutteringen af sygeplejersker til sengeafsnittene, hvor der er mange vagter om aftenen og natten og i weekenderne, som er problemet. Jeg tror, det er vigtigt i den sammenhæng, at man har en afdeling, som er i top fagligt, hvor der er udvikling og mulighed for, at en sygeplejerske kan se udvikling i sit arbejde og sine opgaver og også mulighed for at tilpasse arbejdet på sigt, så det passer med et familieliv. Et sted, hvor det er sjovt at være, hvor sygeplejerskerne bliver brugt og taget alvorligt og ikke kun skal måle blodtryk, puls og lungefunktion, men hvor de er en integreret del af et samarbejdsteam. Det er vanvittigt vigtigt.«

Hvis du kunne få den nye sundhedsminister til at opfylde et ønske, hvad skulle det så være?

»Det ville være at sætte gang i en debat om, hvordan sundhedsvæsenet ledes. Hvor topstyret skal tingene være? Skulle man ikke bruge praktiske erfaringer i stedet for, at der sidder nogle mennesker bag et skrivebord og udtænker planer? Viden fra gulvet – det er sådan nogle som mig – mangler. I sundhedsvæsenet er der nogle ekstremt højtuddannede, faglige og stolte egocentrikere, som har noget på hjerte, og samtidig er det et håndværk, vi udfører. Det er jo ikke skrivebordsarbejde – du er ude at slå søm i. Afstanden fra praksis til top er for stor.«

DBH2023_KOL

* Indgår ikke i vurderingen pga for mange uoplyste indikatorer.1 Navneskifte til Regionshospitalet Gødstrup i forbindelse med hospitalsflytning per 21. marts 2022.