Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

2023

Vinder: »Tværfaglighed, struktur og patientuddannelse er helt klart nøgleordene«

Udgivet:
Kommentarer (0)

»Vi ser ind i telemedicinsk rehabilitering, så patienter i højere grad kan håndtere atrieflimren i eget hjem med få direkte kontakter til os,« siger ledende overlæge på Atrieflimren-klinikken i Viborg, Dorthe Svenstrup (yderst th.), der her ses med kolleger.

Dorthe Svenstrup er ledende overlæge på Hjertesygdomme på Regionshospitalet Viborg. Atrieflimren-klinikkerne i Silkeborg og Viborg, Hospitalsenhed Midt, vinder for andet år i træk som bedst til behandling af atrieflimren.


Hvad siger du til, at Viborg sammen med Silkeborg for andet år i træk vinder som bedst til atrieflimren?

»Det er sin sag at blive Danmarksmester, men vi er stolte over, at vi har holdt niveauet. Og ligesom håndboldherrerne, så går vi selvfølgelig efter tre i rap.«

Hvad er det, I gør så godt?

»Traditionelt har atrieflimren-patienter været svingdørspatienter med mange kontakter til sundhedsvæsenet og akutte indlæggelser, der på landsplan optager 10 pct. af de kardiologiske sengepladser og 2 pct. af de samlede udgifter til sundhedsvæsenet.

Det er et ret stort pres på sundhedsvæsenet, og uafhængigt af hinanden startede vi arbejdet med atrieflimren-klinikker i Silkeborg og Viborg i 2012. Så det har taget 10 år at skabe den struktur for patienterne med én indgang, som nu betyder, at vi kan give patienterne en behandling, der er den bedste i Danmark.

Det kan kun lade sig gøre på grund af det tværfaglige samarbejde og de meget veluddannede sygeplejersker, vi har. De er i front, uddanner patienterne i deres sygdom med fokus på den blodfortyndende behandling og mestring, så patienterne ved, hvad de skal gøre, når de får et anfald med atrieflimren derhjemme.«

Hvordan er det lykkedes at holde niveauet?

1. januar kickstartede vi et kæmpestort projekt med rehabilitering til patienter med atrieflimren, vi kalder ‘Future Patient’, hvor vi har fokus på patientuddannelse derhjemme

»Vi har stort fokus på den blodfortyndende behandling: at patienterne bliver sat i behandling, indløser deres recept og fortsætter behandlingen. Tværfaglighed, struktur og patientuddannelse er helt klart nøgleordene. Jeg vil igen fremhæve vores sygeplejersker, for de sørger for, at alle guidelines bliver overholdt. Der er studier, der viser, at det er de meget bedre til end lægerne, og det kan vi mærke i hverdagen.«

Hvordan arbejder de to atrieflimren-klinikker i Silkeborg og Viborg sammen?

»Vi har et meget tæt samarbejde med gensidig undervisning og sparring. Og 1. januar kickstartede vi et kæmpestort projekt med rehabilitering til patienter med atrieflimren, vi kalder ‘Future Patient’, hvor vi har fokus på patientuddannelse derhjemme

Er der andet, du vil fremhæve ved jeres arbejde med atrieflimren-patienter?

»Vi er meget tilgængelige. Patienterne kan få fat på os, og selvom de eventuelt er afsluttet, så kan de stadig ringe og få vejledning. Alle patienterne ved, hvilket telefonnummer de skal ringe til, men vi er også meget tilgængelige for andre afdelinger og for almen praksis. Vi har tæt dialog med både almen praksis og sundhedscentrene, så vi kommer med på et konferencekald og kan lægge en plan, så patienten ikke bliver unødigt akut indlagt.«

Hvad betyder det for dig og afdelingen, at I vinder på det her område af Danmarks Bedste Hospitaler?

»Det betyder meget, at vi bliver set for den holdindsats, vi leverer. At vi bliver anerkendt for det arbejde, vi laver. Det giver et boost til arbejdsglæden.«

Hvilke data ville du ønske, du havde?

Læs mere om kåringen af Danmarks bedste hospitalerher.


»På hele hospitalet, og specielt i dialogen med vores akutafdeling, har vi selv en klar fornemmelse af, at vi med atrieflimren-klinikken har nedbragt antallet af indlæggelser. Fra at atrieflimren-patienter lå i 10 pct. af vores senge, så er det i høj grad blevet ambulante patienter. Det er jeg egentlig ikke i tvivl om, men det kunne jeg godt tænke mig tal på.«

Hvordan mærker I, at hospitalets øverste ledelse interesserer sig for kvalitetsarbejdet?

»Vi har meget fokus på arbejdet med kvalitetsdatabaserne og dialog med ledelsen opadtil om, hvordan vi opfylder de forskellige indikatorer. Og i takt med at det er blevet nemmere at få adgang til vores egne data, bliver de brugt meget i afdelingens udviklingsarbejde.«

Hvis du skal pege på noget, der kan forbedre jeres muligheder for at yde endnu bedre behandling, hvad vil det så være?

»Jeg tror, vores ‘Future Patient’-projekt er noget af det, vi skal have fokus på. I dag er der ca. 140.000 patienter med atrieflimren, men i løbet af de næste 30 år stiger det tal formentlig til op imod 500.000. Vi ser ind i telemedicinsk rehabilitering, så patienter i højere grad kan håndtere atrieflimren i eget hjem med få direkte kontakter til os.«

DBH2023 Atrieflimren

Rang 2023

Rang 2022

Hospital

Score

1

1

Hospitalsenhed Midt*

100

2

2

Horsens

93

3

6

Randers

91

4

27

Aarhus

89

5

4

Regionshospital Nordjylland, Hjørring og Frederikshavn

88

6

23

Kolding

85

6

3

Vejle

85

8

9

Bornholm

84

8

4

Slagelse

84

10

8

Holbæk

83

10

15

Thisted

83

12

15

Nordsjælland

82

12

10

Odense

82

12

6

Sydvestjysk Sygehus

82

12

10

Sygehus Sønderjylland

82

12

22

Hospitalsenheden Vest **

82

17

10

Sjællands Universitets-hospital

81

18

15

Amager og Hvidovre Hospital

80

18

21

Glostrup

80

20

15

Aalborg

79

21

28

Herlev og Gentofte Hospital

78

21

23

Nykøbing F.

78

23

23

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler

76

* Silkeborg og Viborg indberetter nu samlet under Hospitalsenhed Midt.**Navneskifte til Regionshospitalet Gødstrup i forbindelse med hospitalsflytning per 21. marts 2022.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere