Vejle er tilbage på toppen: »Vi må ikke gå på kompromis med kvaliteten af kræftbehandlingen«

Når Vejle Sygehus efter en andenplads sidste år igen i 2023 kan kalde sig Danmarks bedste kræftsygehus, er det baseret på resultater af høj kvalitet fra de kliniske kvalitetsdatabaser for brystkræft, tarmkræft, hudkræft, lymfom og palliativ behandling. Høj faglig kvalitet af diagnostik og behandling har i mange år kendetegnet Vejle som Region Syddanmarks specialsygehus på kræftområdet, og står det til cheflæge Lars Henrik Jensen, Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus, skal kvaliteten gerne endnu højere op i de kommende år.

»Vi har i det danske sundhedsvæsen aldrig haft bedre forudsætninger end nu for at levere kræftbehandling af høj kvalitet. Den kvalitet må vi ikke slække på. Kompromisløsheden på kræftområdet skal fortsætte. Her på afdelingen vil vi ikke acceptere kompromiser med kvaliteten af kræftbehandlingen,« siger Lars Henrik Jensen.

Resultaterne fra de kliniske kvalitetsdatabaser giver en række objektive mål for, hvor gode de enkelte afdelinger er til at leve op til fagligt definerede kvalitetsstandarder. Det mindre synlige fundament, som er en afgørende forudsætning for at levere de gode resultater på Vejle Sygehus, er blandt andet, at sygehuset har sikret, at begrebet patientansvarlig læge tages bogstaveligt.

»Patientansvarlig læge er et væsentligt grundlag for en vellykket behandling og et godt behandlingsforløb, fordi det styrker tillidsforholdet mellem læge og patient, og også af den grund giver færre klager,« siger Lars Henrik Jensen.

Andre områder, der indvirker positivt på behandlingsforløbene, er fælles beslutningstagning. Mulig­heden for at sikre personligt tilpassede medicinske forløb. Og et patient- og pårørenderåd, hvor læger og sygeplejersker seks gange om året mødes med patienter og pårørende på kræftområdet for at sikre fokus på patienters og de pårørendes behov og forventninger og styrke kommunikation og samarbejde.

Signalerer overskud

Kan vi som borgere forvente os mere af et hospital, end at undersøgelser og behandlinger på kræftområdet er af høj kvalitet, leveres efter retningslinjerne og til de forventede tidsterminer? For Lars Henrik Jensen er det dagligdag, at sygehusets ansatte strækker sig længere.

Læs mere om kåringen af Danmarks bedste hospitaler her.

»Vi arbejder for at udleve sygehusets motto ‘Patienten først’, hvilket også er et klart signal om, at det ikke er økonomien, der kommer først. Med ‘Patienten først’ som det overordnede formål, vi har for øje, viser vi, at vi føler og viser omsorg for patienten og patientens behov. Regionen har givet os den klart definerede opgave at være specialsygehus på kræftområdet, og vi har fået en betydelig frihed til at definere, hvordan vi vil løse opgaven,« siger han.

Når dedikerede fagpersoner udfordres til at bruge deres kompetencer til at undgå lidelse og sygdom – og får den fornødne frihed til at gøre det – kan nye ideer komme i spil. På Vejle Sygehus har det blandt andet betydet, at en selvfølgelig del af arbejdet er at bidrage til at hindre, at regionens borgere overhovedet bliver kræftpatienter. Viden og erfaringer, brug af registerdata og AI er en del af indsatsen.

»Vi har et fælles populationsansvar. Derfor arbejder vi tæt sammen med både kommuner, almen praksis og det lokale erhvervsliv om at udvikle interventionsmodeller, så vi i større omfang kan undgå, at patienterne kommer til os engang i fremtiden,« siger Lars Henrik Jensen.

Vejle Sygehus – Patienternes Kræftsygehus – har vendt nederlag til sejr

Efter dannelsen af de nye regioner havde Vejle Sygehus i 2008 set sig selv i rollen som ét af regionens nye akutsygehuse. Den opgave tilfaldt i stedet Kolding. Til gengæld fik Vejle Sygehus tildelt rollen som specialsygehus med særlig fokus på kræftområdet, og den opgave har sygehuset lige siden ­arbejdet med stor dedikation for at leve op til. Rollen som specialsygehus med fokus på kræftområdet blev yderligere styrket i 2016, da den ­daværende sygehusledelse meddelte, at de ønskede at videreudvikle Vejle Sygehus til at blive et modelsygehus for moderne kræftbehandling.

»Ambitionen er, at sygehuset skal give patienterne en kræftbehandling helt i top og blandt de bedste i verden. Vi ønsker, at kræftpatienter skal føle sig mødt med omsorg, varme og professionalisme, samtidig med at de oplever, at de sammen med os er med til at træffe beslutninger om deres behandling ud fra, hvad der er vigtigt for dem. Vejle Sygehus har som det første sygehus i Danmark opnået akkreditering som ’Clinical Cancer Center’ af den europæiske kræftorganisation OECI,« fremgår det af sygehusets hjemmeside.

Som eksempler nævner han, at sygehuset har indgået partnerskaber med private og erhvervsdrivende i området om at udvikle modeller for, hvordan opmærksomheden om og behandlingen af hudkræft kan forbedres, og at sygehusets lungemedicinere arbejder tæt sammen med kommunerne i området om vejledning om rygestop og hurtigt kan henvise patienter til rygestopkurser.

»Hvis vi kan få to pårørende til en lungepatient til at holde op med at ryge, kan vi spare et liv,« siger Lars Henrik Jensen.

Forebyggelse gælder også på de indre linjer.

»Hvis vi skal blive bedre til at forebygge komplikationer og senfølger hos vores patienter, skal vi som læger konfronteres med konsekvenserne af ikke at gøre det. Forebyggelse skal være en integreret del af behandlingsforløbet,« siger Lars Henrik Jensen, der gerne så en udvidelse af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet til at omfatte andre aspekter end diagnostik, kirurgi, komplikationer, medicinsk behandling og overlevelse.

»Overlevelse er en nødvendighed, men vi er nødt til at udvikle databaser, som fokuserer på andre områder, der har stor betydning for det enkelte menneske. I hvor høj grad kan patienterne fortsætte med at være erhvervsaktive efter kræftbehandling, hvordan er deres livskvalitet, har de senfølger etc.,« siger Lars Henrik Jensen.

Klar til næste fase

Efter ca. 15 år som dedikeret specialsygehus på kræftområdet er Vejle Sygehus aktuelt ved at tage hul på indførelsen af Programplan 3.0.

Internationalt samarbejde, hvor der læres af de bedste hospitaler i verden, er en del af forberedelsen, og Lars Henrik Jensen kom i sidste uge hjem fra et studiebesøg på blandt andet Dana-Farber Cancer Institute i Boston, USA, som han besøgte sammen med blandt andre Jesper Fisker, direktør for Kræftens Bekæmpelse.

»USA har på samme tid verdens bedste hospitaler og verdens dårligste sundhedssystem, på niveau med et fattigt udviklingsland. Men det, de kan på for eksempel Dana-Farber, er at tænke i hele, sammenhængende patientforløb, som også omfatter støttende funktioner. Det vil vi gerne lære af,« siger Lars Henrik Jensen.

Patientcentreret arbejde med fokus på værdi for det enkelte menneske, arbejdet med individuelle behandlingsmål ud fra den enkelte patients ønsker og behov og en generelt mere holistisk tilgang til patienterne er nogle af de områder, der arbejdes med på Vejle Sygehus i forbindelse med Programplan 3.0. Overvejelser, som er i tråd med det, Lars Henrik Jensen sagde til Dagens Medicin, da Etisk Råd i marts sidste år præsenterede sin redegørelse om omsorg i sundhedsvæsenet. Her fremhævede rådet Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus som en afdeling, hvor omsorg for patienten blev praktiseret konkret. Lars Henrik Jensen forklarede dengang til Dagens Medicin, at fokus på omsorg ikke tager tid fra det strengt kliniske arbejde, men tværtimod kan lette arbejdet.

»At hjælpe patienterne er det, der giver mening for personalet i sundhedsvæsenet. Vi er der for at gøre en forskel for patienten, og jeg skal som leder sikre, at mine ansatte har de bedst mulige vilkår for at gøre deres bedste for patienten. Den meningsfuldhed modvirker udbrændthed og giver begejstring og entusiasme hos folk. Sympati og forståelse for, hvad der er vigtigt for patienten, gør det lettere at hjælpe patienten. I forhold til udredning og behandling skal der ofte mindre til, fordi vi bedre kan fokusere indsatsen. Forståelse for patienten gør det også lettere at lave en mere hensigtsmæssig udrednings- og behandlingsplan, som gavner den enkelte, og som faktisk også er mindre ressourcetung for systemet.«

DBH2023_Bedst til kræft-behandling

Kun sygehuse, der behandler mindst fire af de ni hyppigst forekommende kræftsygdomme - brystkræft, lungekræft, tarmkræft, blærekræft, prostatakræft, modermærkekræft, lymfom, neurologisk kræft og livmoderkræft - samt palliativ behandling af kræftpatienter indgår i beregningen.Baseret på tal for behandlingskvalitet indberettet til kliniske databaser, omregnet til indekstal og vægtet. Indeks 100 er bedste behandling.