Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

2023

Stigende antal personer lever med myelomatose

Udgivet:
Kommentarer (0)

Markante forbedringer i tre- og femårsoverlevelsen betyder, at et hurtigt stigende antal patienter lever med behandlingskrævende myelomatose.


Antallet af patienter, der lever med behandlingskrævende myelomatose, steg alene i 2021 med 7,4 pct. Aktuelt var flere end 2.000 patienter i aktiv behandling for myelomatose ved indgangen til 2022, og ca. 10 pct. af patienterne har levet mere end 10 år med myelomatose, fremgår det af årsrapporten for 2021 fra Dansk Myelomatose Database.

Læs mere om kåringen af Danmarks bedste hospitalerher.


Baggrunden for det hurtigt stigende antal patienter, der lever med myelomatose, skal findes i, at ibrugtagningen af nye og mere effektive behandlinger og kombinationsbehandlinger i en længere årrække har givet konstante forbedringer i langtidsoverlevelsen. Korttidsoverlevelsen har været relativt konstant, hvilket primært skyldes dødsfald blandt ældre og/eller skrøbelige patienter med betydelig komorbiditet.

Tre- og femårsoverlevelserne har taget et betydeligt hop opad i de senest opgjorte perioder: Treårsoverlevelsen er steget fra 63,1 pct. i 2014-17 til 68,7 pct. i perioden 2018-21, mens femårsoverlevelsen er steget til 53,6 pct. i perioden 2016-21, sammenlignet med 42,2 pct. i 2010-15. Den forbedrede overlevelse gør sig gældende i alle regioner og på alle afdelinger, pointerer databasens styregruppe.

Aldersgrænsen for, hvilke patienter der kunne tilbydes den mest effektive behandling, højdosis terapi, er over de seneste 10 år rykket fra 65 til 70 år. Overlevelsen var bedre blandt patienter op til 70 år end hos patienter over 70 år, men forbedringen i overlevelsen kom begge aldersgrupper til gavn. For eksempel er treårsoverlevelsen for patienter op til 70 år steget fra 77,1 pct. til 81,8 pct., og for patienter over 70 år fra 49,4 pct. til 58,4 pct. Der var i 2021 enkelte udsving i overlevelsen på regions- og afdelingsniveau, men alle var inden for den statistiske usikkerhed.

DBH2023_Myelomatose

Rang 2023

Rang 2022

Hospital

Score

1

4

Aarhus

100

2

3

Rigshospitalet

97

3

7

Vejle

96

4

1

Roskilde

92

4

2

Aalborg

92

6

5

Odense

88

7

8

Hospitalsenheden Vest1

85

8

5

Herlev

80

-

8

Esbjerg*

-

* Indgår ikke i vurderingen pga få eller ingen patienter.1 Navneskifte til Regionshospitalet Gødstrup i forbindelse med hospitalsflytning per 21. marts 2022.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere