2023
Regionale forskelle på brug af MR-diagnostik og operation med fjernelse af prostata
Udgivet:
Kommentarer (0)
Der er store forskelle på, i hvor stort omfang regionerne bruger MR-scanning som en del af prostatacancerdiagnostikken, viser årsrapport for 2021 fra Dansk Prostata Cancer Database.
4.357 danske mænd fik stillet diagnosen prostatacancer i 2021, hvilket betyder, at antallet af nydiagnosticerede tilfælde er oppe på samme niveau som før COVID-19-pandemien. Til gengæld ser det ikke ud til, at indførelsen af MR-scanningsbaseret diagnostik endnu har ført til et forventet fald i antallet af nydiagnosticerede prostatacancertilfælde.
Læs mere om kåringen af Danmarks bedste hospitaler her.
Forventningen har været, at en bred anvendelse af MR ville kunne frasortere de mænd, der havde klinisk ubetydelig lavrisikosygdom. At brug af MR endnu ikke ser ud til at have påvirket det årlige antal af nydiagnosticerede tilfælde, kan skyldes, at andelen af patienter diagnosticeret med prostatacancer, der fik foretaget en MR-scanning i 2021, kun var på 29 pct.
Fordi ‘MR-first’ først blev indført fra 2021, var den regionale variation meget stor med et spænd fra 60 pct. på Herlev og Gentofte Hospital i Region Hovedstaden til 9 pct. i Region Nordjylland. Styregruppen for databasen forventer, at en fremtidig standard vil lande mellem 60 og 75 pct., da det udelukkende er potentielt helbredelige patienter, der anbefales udredt med MR-scanning.
På trods af den igangværende COVID-19-pandemi steg antallet af operationer med radikal prostatektomi i 2021 til det hidtil højeste med 1.226 indgreb, hvilket var en stigning i operationsraten fra 48,4 pr. 100.000 mænd i 2020 til 53,0 pr. 100.000 mænd i 2021. Landsgennemsnittet dækker over betydelige regionale forskelle, fra 87,7/100.000 mænd i Nordjylland – hvilket næsten er en fordobling på to år – til 41,1/100.000 mænd i Syddanmark.
DBH2023_Prostatakræft
* Indgår ikke i vurderingen pga. få eller ingen patienter.** Indgår ikke i vurderingen pga. utilstrækkeligt antal indberettede indikatorer.*** Navneskifte til Gødstrup pr. 21/03-22
Del artiklen: