Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

2023

Overlevelse ved lever- og galdevejscancer er på internationalt niveau

Udgivet:
Kommentarer (0)

Database for kræftsygdomme i lever og galdeveje omfatter dog kun de patienter, der får behandling med henblik på helbredelse.


Dansk Lever-Galdevejscancer Database er baseret på patienter med mistanke om primær levercancer, galdevejscancer eller levermetastaser fra tarmkræft, der henvises til vurdering af et Lever Multidisciplinært Team (Lever-MDT). Resultaterne i databasen omfatter kun indikatorresultater for de patienter, der modtager behandling med henblik på helbredelse, fremgår det af årsrapporten for 2021 fra databasen.

Ca. 90 pct. af patienterne blev vurderet på en Lever-MDT for at afklare, om det var muligt at tilbyde patienterne helbredende eller livsforlængende behandling. Af det samlede antal patienter, der blev henvist til

Læs mere om kåringen af Danmarks bedste hospitalerher.


Lever-MDT, var det kun en mindre andel, der efterfølgende kunne tilbydes mulig helbredende behandling – og som altså derfor var omfattet af indikatorerne i databasen. Det var tilfældet for 29 pct. af patienter henvist for mulig primær levercancer, 23 pct. med galdevejscancer og 46 pct. med levermetastaser fra tarmkræft. De øvrige patienter blev henvist til et onkologisk forløb, overgik til ‘best supportive care’ eller fik afkræftet mistanken om lever- eller galdevejscancer.

På alle fire danske centre var overlevelsen efter behandling med henblik på helbredelse i 2021 på niveau med de bedste internationale standarder, både i forhold til korttids- og langtidsoverlevelsen.

Styregruppen bag databasen overvejer at tilføje indikatorer vedrørende behandlingskvaliteten som komplikationer, andelen af minimalt invasive procedurer, indlæggelsestid etc. Tilsvarende har styregruppen planer om at indføre indikatorer for forløbene for de patienter, der får palliativ behandling.

DBH2023_Lever- og galdevejskræft

Rang 2023

Rang 2022

Hospital

Score

1

1

Odense

100

2

2

Rigshospitalet

97

2

3

Aarhus

97

-

-

Aalborg*

-

* Indgår ikke i den samlede vurderinge pga. for mange uoplyste indikatorer.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere