Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

2023

Nyrekræft: Stadig større andel nyrebevarende indgreb

Udgivet:
Kommentarer (0)

Mere end halvdelen af kirurgisk behandlede nyrekræftpatienter tilbydes nyrebevarende indgreb.


Overlevelsen blandt patienter med nyrecancer er de seneste 20 år steget markant. Hvor femårsoverlevelsen for 20 år siden var 39 pct. for mænd og 44 pct. for kvinder, var den i den senest opgjorte femårsperiode 74 pct. for både mænd og kvinder, fremgår det af årsrapporten for 2022 fra Dansk Renal Cancer Database.

Behandlingen af nyrecancer er primært kirurgisk, og den kirurgiske behandling går fortsat i retning af en øget andel af nyrebevarende indgreb. Ud af de 1.055 personer, der i den aktuelle periode (1. august 2021 til 31. juli 2022) fik diagnosticeret nyrecancer, fik 866 patienter kirurgisk behandling (operation eller ablation).

Læs mere om kåringen af Danmarks bedste hospitalerher.


51 pct. af indgrebene var nyrebevarende indgreb, og komplikationer og dødelighed efter operationerne var lav og på internationalt niveau.

I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at fjerne nyren, sker det i mere end otte ud af ti tilfælde laparoskopisk, hvilket også betyder, at de fleste af disse patienter kan udskrives inden for tre dage efter indgrebet. Halvdelen af landets afdelinger har dog problemer med at leve op til ønsket om hurtig udskrivning, hvilket databasens styregruppe tilskriver mangel på specialuddannet plejepersonale efter COVID-19-pandemien og sygeplejerskestrejken.

Databasen har siden sin start i 2010 indsamlet data for næsten 11.000 nye tilfælde af nyrecancer i Danmark.

DBH2023_Nyrekræft

Rang 2023

Rang 2022

Hospital

Score

1

4

Aalborg

100

2

1

Odense

96

3

2

Roskilde

92

3

6

Aarhus

92

5

3

Herlev

88

6

8

Hospitalsenheden Vest1

80

7

7

Rigshospitalet

73

-

5

Vejle*

-

* Indgår ikke pga. data på for få indikatorer.1 Navneskifte til Regionshospitalet Gødstrup i forbindelse med hospitalsflytning per 21. marts 2022.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere